Kommunen.dk
MENU

Sølv- bliver til guldbryllupskommuner

Sølv- bliver til guldbryllupskommuner

De kommuner, som oplevede den største nybygning og tilflytning for 30 år siden, er også dem, der kommer til at mærke den største stigning af ældre.

Det kræver abonnement at læse denne artikel.

Der er stor forskel på stigningen af ældre i kommunerne. I Solrød, Allerød og Egedal vil andelen af ældre stige med over 80 procent de næste 30 år. I Rødovre og Frederiksberg er der kun tale om 20 og 19 procent.
Det er ikke fordi alle, der fylder 65, valfarter til hovedstadens yderkommuner. Det handler snarere om, at der var en masse unge, der gjorde det for flere år siden.
”Solrød, Allerød og Egedal er alle nogle midaldrende  kommuner i dag. Det skyldes, at de blev væsentligt udbygget for 30 år siden, og det tiltrak en masse familier, der fik børn, som er unge i dag. Det er lidt ligesom, at man taler om sølvbryllupskvarterer og guldbryllupskvarterer i nogle kommuner. Her kan man sige, at det er sølvbryllupskommuner, der bliver til guldbryllupskommuner efter 30 år,” fortæller Kurt Houlberg, der er programchef hos Anvendt Kommunalforskning.
Finansministeren har gjort sit for at berolige kommuner som Solrød, Allerød og Egedal. De øgede udgifter til ældre bliver de næste år udlignet af færre børn, siger han. Men den simple omprioritering holder dog ikke de næste 30 år, fortæller Kurt Houlberg. Og hos Egedal Kommune holder den ikke engang de næste fire år, siger økonomichef Morten Vestergaard.
”Vi har et dobbelt demografisk pres, hvor antallet af børn ikke falder, imens antallet af ældre stiger. Prognosen siger, at vi får knap 30 procent flere over 65 år i 2014. Det bekymrer os selvfølgelig, at vores budgetter bliver pressede, men vi gør, hvad vi kan for at planlægge os ud af det,” siger Morten Vestergaard.

Interesseret i et abonnement? - klik her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.