Venstre mister snart sin evige interne kritiker. Partiets socialordfører Eyvind Vesselbo har nemlig besluttet, at han efter næste folketingsvalg vender tilbage til en civil karriere, der skal vies til at hjælpe de udsatte og sætte fokus på integration.

Vesselbo har i sine 12 år i Folketinget igen og igen tordnet mod Dansk Folkeparti (DF) og det, som han opfatter som partiets uendelige strammer-retorik. Det var især under Fogh-regeringen, at Vesselbo gik i clinch med partilinjen ved at sætte spørgsmålstegn ved de mange integrationsforlig med DF. Selvom Venstre-manden gennem sine år på Borgen altid er gået frisk til debatten, så mener Vesselbo ikke, at han passer i rollen som politiker.

- Jeg har et grundlæggende problem med autoritære systemer. Jeg har det svært med at andre skal bestemme, hvad jeg skal mene. I et parti skal der selvfølgelig være en politik, som man må indordne sig under. Et parti er et hierarkisk system, hvor man må rette ind efter synspunkterne. For mit temperament og min psyke er det et snævert fokus, og det er måske derfor, at jeg indimellem slår mig selv i tøjret, siger Eyvind Vesselbo.

Et lukket kredsløb

Samtidig med sit hverv som folketingsmedlem har Eyvind Vesselbo siddet i kommunalbestyrelsen i Gentofte. Han har i de seneste år oplevet, hvordan den politiske debat i stigende grad lukker omkring strategi og embedsværket.

- Det politiske system lever næsten for sig selv. Det er et taktisk spil. I den seneste tid har der været meget tale om regeringens løftebrud, så i øjeblikket er alle politikere på Christiansborg skrækslagne for løftebrud. Det har fuldkommen stivnet den politiske debat, for nu tør ingen  sige noget, som kan binde dem efter et valg, siger Eyvind Vesselbo og tilføjer:

- Desuden har embedsmændene for meget magt. Men det er jo politikernes skyld. Vi har svage politikere og svage ministre. Politikerne lader embedsmændene tage over. Når jeg stiller spørgsmål til ministre, bliver jeg ofte svaret af embedsmænd. Hvis jeg aftaler noget med en minister og så dagen efter modtager et brev, hvor jeg ved, at systemet har ændret ministerens holdning, bliver jeg lidt irriteret.

Plads til debat

Debatkulturen på Christiansborg har ifølge Eyvind Vesselbo ændret sig betydeligt, siden han blev valgt til Folketinget i 2001. Dengang var der plads til uenighed internt i partierne.

- Det, at jeg har haft nogle synspunkter, som var lidt anderledes end hos ledelsen i Venstre, har nok alligevel glædet nogen i toppen. Så har de følt, at partiet havde den flanke dækket, siger han.

Der er dog efterhånden fremelsket en kultur i dansk politik, hvor partierne frygter tvivl om den officielle linje så meget, at de ikke tillader nuancer, mener Vesselbo:

- Det er næsten taktik det hele i dansk politik. Det er, som om politikerne har glemt, at der er en verden udenfor. Meget af det, som politikerne gør og siger,  handler kun om at sætte modstanderen skakmat. Det er ikke til gavn for borgerne.

Vesselbo understreger, at han ikke forlader lands- og kommunalpolitik i vrede, men han er overbevist om, at der bliver mindre plads i dansk politik til folk, der ikke er hentet i ungdomsorganisationerne eller kommer direkte fra statsadministrationen.

- Man vil gerne have politikere med holdninger og meninger, men så snart de har det, så venter man blot på, at de bliver banket på plads. I den forstand er det politiske system ved at blive for snævert, siger Eyvind Vesselbo og tilføjer:

- Jeg har lyst til at komme ud i det fri. Jo mere det snævrer til med debatten, jo mere skal jeg gå på kompromis med mit frisind.

Ringen er sluttet

I 1990’erne gennemførte Eyvind Vesselbo en række analyser af den danske udlændingepolitik. Han var med til at starte debatten omkring omfanget af indvandringen i Danmark. I den såkaldte Ishøj-undersøgelse dokumenterede Vesselbo blandt andet, at 145 enlige mænd, der kom til landet som tyrkiske gæstearbejdere, på 10 år voksede til 2350 tyrkere med familie i Ishøj ved familiesammenføring.

Den 67-årige kultursociolog barsler snart med en ny analyse, der beskriver effekterne af den førte integrationspolitik under VK-regeringen.

- Der kan komme nogle konklusioner, som kan være ubehagelige alt efter, hvem der læser, siger Eyvind Vesselbo, der også vil arbejde med socialt udsatte igennem forskellige sociale organisationer, blandt andet Huset Zornig, der er startet af den tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen.

- Jeg kender og har været med til at forme lovgivningen omkring udsatte danskere. Jeg kan se, at meget af lovgivningen ikke er blevet implementeret ordentligt ude i kommunerne. Derfor har organisationerne brug for en person, som kan rådgive dem, så de kan trænge igennem over for systemet, siger Eyvind Vesselbo