Kommunen.dk
MENU

Socialrådgiverforening om ekstrabevilling: Pengene løser ikke alle problemer

Holstebro Kommune skal sikre, at flere penge til den problemramte familieafdeling ikke falder ned i et sort hul, mener socialrådgiverforening.

Socialrådgiverforening om ekstrabevilling: Pengene løser ikke alle problemer

Holstebro Kommune skal sikre, at flere penge til den problemramte familieafdeling ikke falder ned i et sort hul, mener socialrådgiverforening.
Regionsformad for Socialrådgiverne Region Nord, Trine Quist, mener flere penge risikerer at falde ned i et sort hul, hvis ikke arbejdsmiljøet bliver rettet op med det samme.
Regionsformad for Socialrådgiverne Region Nord, Trine Quist, mener flere penge risikerer at falde ned i et sort hul, hvis ikke arbejdsmiljøet bliver rettet op med det samme.
Foto: Lisbeth Holten

To mio. kr. om året og 1,1 mio. kr. lige nu og her til at løse problemerne på Holstebros Familieafdeling. 

Det har et enigt byråd i Holstebro Kommune valgt at bevilge for at efterkomme det efterslæb, som afdelingen igennem mere end syv måneder har oparbejdet. Men at tilføre penge løser ikke alle problemerne på kort sigt. Der skal mere til. 

Det mener Trine Quist, der er Regionsformand for Socialrådgiverne Region Nord. 

-  Jeg er glad for, at man tilfører flere penge. Det er væsentligt, at der sker noget. Jeg er bare bekymret for, at det ikke løser alle problemerne på kort sigt at hyre fire medarbejdere. 

- Afdelingen har lige nu sygemeldinger og folk, der siger op. Den nuværende normering er ikke engang fuldtallig. Pengene risikerer at falde ned i et hul, hvor afdelingen ikke er på omgangshøjde med, hvad den burde være, siger formanden. 

Brandslukning

Kommunen.dk har tidligere kunne afsløre, at familieafdelingens børneteam havde så stort et efterslæb, at der var “lovgivningsmæssige fristoverskridelser” flere sager, og at der var eksempler på sager, der var forværret på grund af kommunens manglende ageren. 

Den lange sagsbehandlingstid skyldes mange sygemeldinger, barsler og et arbejdsmiljø, der risikerer at gøre de ansatte syge. 

Arbejdstilsynet har tidligere givet afdelingen et påbud på grund af det psykiske arbejdsmiljø. I tilsynets rapport fremgår det, at hver sagsbehandler i gennemsnit havde 33 sager, og at deres sagsbehandling fungerer som “brandslukning”, hvor man prioriterer de allermest akutte sager.

Trine Quist mener ikke, at der er taget ordentlig hånd om de problemer, som hun har råbt op igennem et år. 

- De halter hele tiden bagefter. De slår ikke stillinger op rettidigt eller dækker ind med det samme, når ansatte bliver syge. Der er stadig store udfordringer på afdelingen, og pengene kommer ikke til at løse problemerne på kort sigt. 

Trine Quist fortæller, at hun er bange for, at pengene ikke nedbringer efterslæbet så længe, at der stadig er problemer med arbejdsmiljøet. For sygdom spreder sig, siger hun. 

- Jeg håber, at pengene rykker på efterslæbet. For der er store bunker på sagsbehandlernes borde. Og det betyder, at det går ud over borgerne. 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR