Sådan kan kommuner kommunikere bedre til “udkantsdanskere”

De elsker naturen, de er villige til at køre langt til arbejde, og de vil gerne engagere sig lokalt. En ny undersøgelse fra kommunikationsbureauet Dentsu Aegis Network tegner et portræt af de danskere, der selv betegner som beboere i Udkantsdanmark. Og analysen rummer vigtig viden for kommuner, mener Julie Daugaard, der er strategisk direktør og forbrugerekspert og har været med til at lave undersøgelsen. Blandt andet skiller de selvudnævnte udkantsdanskere sig ud fra resten af befolkningen ved, at de er parate til at køre mange kilometer til og fra arbejde.

- Vi har oplevet flere virksomheder, der ikke vil ansætte folk fra yderområder, fordi de bor halvanden times kørsel væk. Men det er ikke noget problem for forkantsdanskerne at køre langt, siger Julie Daugaard.

- Kommunerne kan blandt andet bruge det til at tale med virksomheder i byerne og sige: Vi har dygtige borgere, der gerne vil køre langt for det rette arbejde. De har en fornuftigt work-life balance, de kommer energifyldte på arbejde, fordi de har fået frisk luft og nydt naturen. Det betyder, at der er stor sandsynlighed for, at du får en rigtig dejlig og dygtig, energifyldt og balanceret medarbejder ved at ansætte én af vores borgere i stedet for én, der bor i byen og måske er mere stresset, siger Julie Daugaard.

Potentiale i iværksættere
Analysen viser også, at de selvudnævnte udkantsdanskere særligt lægger vægt på fire værdier i forhold til, hvor de vælger at bo: Kærlighed til naturen, lokalpatriotisme, nærhed og tryghed. Og de værdier kan kommuner blive bedre til at tale ind i, når de kommunikerer til potentielle tilflyttere.

- Nogle gange oplever jeg, at kommuner slår på, at de har en kulturel bygning eller nogle lave skatter, som de er helt vildt stolte af. Men i virkeligheden er det noget helt andet, der er vigtigt for dem, de skal tiltrække, siger Julie Daugaard.

Storbyer kan også være udkant
I undersøgelsen svarer 16 procent af danskerne ja til, at de bor i Udkantsdanmark. Men når man kigger nærmere på, hvor de 16 procent selvudnævnte udkantsdanskere bor, får man et helt andet billede end den velkendte bananform, der dækker den jyske vestkyst, Sydjylland og Lolland. Ifølge udkantsdanskerne selv findes Udkantsdanmark i hele landet - også lige uden for Hovedstaden og de større byer.

- Jeg blev virkelig forundret og samtidig begejstret, da jeg så det kort. Det kom på en måde helt bag på mig, og på en måde var det også det, vi hørte, når vi var rundt i landet og tale med folk. De forbinder det ikke med den rådne banan. Udkantsdanmark er mere en følelse hos danskerne, end det er et bestemt geografisk område, siger Julie Daugaard.

Det mere plettede Danmarkskort over danskernes egen opfattelse af udkant viser, at udkant er relativt. Man kan sagtens bo i Københavns nordvestkvarter og føle, at man er langt fra Indre By og dermed er udkanten i forhold til København. Ligesom man kan bo i Hvide Sande og føle, at der er masser af aktivitet og udvikling, og at man absolut ikke er udkanten.

Hanne Tanvig, der er landdistriktsforsker ved Københavns Universitet, kan fra hendes forskning genkende det mere plettede Danmarkskort over udkantsområder. Hun oplever en tendens til, at der er vækst i områder, der traditionelt opfattes som udkant. Og omvendt er der områder i storbyer, hvor der ikke er udvikling.

- Der er masser af småsamfund, der blomstrer. I øjeblikket er der en tendens til tilflytning til de områder, ligesom der også er en tendens til fraflytning fra fra de større byer, siger hun.  

Dyster fremskrivning
Ifølge Hanne Tanvig ser vi lige nu en udvikling, hvor flere danskere ønsker en tilværelse uden for storbyræset. En undersøgelse foretaget af Yougov for Bolius i 2017 viste, at 20 procent af byboerne forventer at bo på landet i 2030. Samtidig er der en tendens til, at børnefamilier i højere grad flytter fra byen end til de store byer.

- Den seneste befolkningsfremskrivning viser et meget dystert resultat i periferien. Det går kun én vej, og det er nedad. Der er klart, fordi det er udviklingen i kriseårene, der er fremskrevet. Det kan kun føre til et negativt resultat. Kriser rammer normalt hårdere og varer længere i periferien, og folk bliver boende i byerne, hvor de er, også fordi de har sværere ved at komme af med deres boliger, forklarer Hanne Tanvig.

Men efter krisen begyndte folk at flytte ud af byerne.

- Det har man ikke fået inkorporeret tilstrækkeligt i fremskrivningerne, så nu bliver vi fodret med tal for fremtiden, der især er aflæsningen af nogle kriseår, siger Hanne Tanvig.