Danskere med ejendomsværdi kan se frem til endnu et år med gebyrstigninger, når de åbner næste års ejendomsskattebillet. 

På en periode over fem år har landets kommunalbestyrelser gennemsnitligt valgt at skrue rottebekæmpelsesgebyret 80 procent op fra 2014 til 2018, viser en aktindsigt i kommunernes gebyrer, som 84 kommuner har svaret på.

Flere kommuner markerer sig med stigninger på over 300 procent - én kommune med 693 procent. Kun fire kommuner har valgt gebyrfinansieringen helt fra.

Årsagerne til gebyrstigningerne er ifølge kommunerne, at udgifterne til bekæmpelse er øget på grund af ændret lovgivning, der blandt andet har skærpet kravene til udlægning af rottegift, samt at antallet af rotteanmeldelser er eksploderet over hele landet.

Og boligejerne kan se frem til at hive flere gebyrpenge op af lommerne. Kommunerne vil formentlig blive forpligtet til at bekæmpe rotter udenfor åbningstid samt i weekender og på helligdage, fremgår det af et udkast til en ny handleplan fra Miljø- og Fødevareministeriet.

354 procent

Randers er en af de kommuner, der har ladet gebyret stige mest. I 2014 skulle boligejerne i Randers betale 0,0194 promille af ejendomsværdien, mens kommunalbestyrelsen i sit nye budget for 2018 har fastsat promillen til 0,08628.

For en boligejer med en ejendomsværdi på 1 million kroner giver det en stigning fra 19 kroner i 2014 til 86 kroner i 2018. I samme periode er kommunens indtægt på gebyret steget fra 1,3 til cirka 5,5 millioner kroner.

- Det skyldes en betydelig merudgift til bekæmpelsen af rotter, blandt andet på grund af ændringer i lovgivningen om bekæmpelse af rotter, stigninger i forekomsten af rotter og meget lave priser i vores forhenværende kontrakt med vores leverandør, forklarer Ove Nørregaard, der er sektionsleder for Miljø, Natur og Landbrug i Randers.

For en ejendomsværdi på 1 million er det i snit en stigning fra 30 til 55 kroner.

Antallet af henvendelser om rotter er steget markant fra 145.000 i 2007 til 212.000 i 2016, en stigning på ca. 46 procent. Det viser tal fra kommunerne indhentet af Bolius.

Kommunernes udgift til de fire foretrukne leverandører af rottebekæmpelse er steget fra 59,5 millioner i 2014 til 100,5 millioner i 2016, en stigning på ca. 69 procent. Det viser tal fra UdbudsVagten.

I de fleste kommuner er det en privat virksomhed, der drager ud for at slå rotterne ihjel. Sådan fungerer det også i Randers, hvor den tidligere leverandør Rentokil fik 217 kroner per rotteanmeldelse, mens den nye rottebekæmper Anticimex får 797 kroner.

Antallet af rotteanmeldelser fra borgerne er steget markant fra 2.513 i 2014 til 3.961 i 2016, hvilket ifølge kommunen skyldes de seneste års våde somre og milde vintre, der har givet skadedyrene ideelle levevilkår.

- Dertil kommer stramningerne af rottebekendtgørelsen og kemikalielovgivningen, som er sket for at undgå, at rotterne bliver resistente overfor gift, fortæller Bettina Larsen, der er ansat som rottespecialist i Randers Kommune.

De nye regler medfører blandt andet, at rottebekæmperne skal rykke ud til den samme adresse flere gange per anmeldelse. Årsagen er, at der ikke må udlægges gift præventivt. Giften må i dag kun placeres, hvis det er blevet konstateret, at rotten har gnavet i fængerens foder­depot.

- Før skulle bekæmperen omtrent køre ud tre gange på en anmeldelse. Efter gennemførelsen af resistensstrategien kører vi måske ud 8-10 gange. Og mange gange kører bekæmperen forgæves, fordi loven også foreskriver, at folk skal være hjemme på adressen - og de aftaler med borgerne kan jo smutte, siger Bettina Larsen.

Her har kommunerne bekæmpet rotter

Kortet neden for viser, hvor kommunerne har bekæmpet rotter fra 2015 til og med tredje kvartal 2017.

Kommunen.dk har via aktindsigt fået adgang til koordinater og adresser for alle 379.499 rottebekæmpelser, som kommunerne ved lov har indrapporteret til Danmarks Miljøportal.

Hvis du zoomer helt ind ind på kortet - eller søg en adresse frem - kan du se de helt nøjagtige koordinater for bekæmpelserne. 

Parcelhusejerne raser

Hos Parcelhusejerne Landsforening er der ikke ligefrem jubelstemning over de stigende gebyrer.

- Rotter er et samfundsproblem, og det er helt skørt, at det skal finansieres via et gebyr, som kommunen selv fastsætter og opkræver, mener landsformanden for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær.

Ifølge formanden er problemerne med rotter oftest størst i de helt bynære områder, hvor det er sværere  og dyrere at renovere kloakkerne.

- I forvejen er der en skæv-vridning i ejendomsvurderingerne, hvor det er meget dyrt at være parcelhusejer i forhold til at have en udlejningsejendom, hvor der også kan være huslejereguleringsloft på, hvilket påvirker ejendomsvurderingerne - der oftest er grundlaget for beregningen, siger Allan Malskær og fortsætter:

- Så betyder det lige pludselig, at folk i parcelhusområder betaler relativt mest, mens den største omkostning typisk ligger inde i de helt tætbebyggede - og gammel-kloakerede - områder, og så er det parcelhusejerne, der igen-igen skal bære en overdreven stor del.

Giftstrategi øger udgifterne

Når rotterne bliver narret til at æde den gift, som rottefængerne lokker med, tager det skadedyret omkring seks dage at dø af indre blødninger. Men desværre æder rovdyr og husdyr også giften – eller hapser forgiftede rotter og mus – hvorpå de lider samme skæbne.

- Man skal bruge mindst mulig gift, og hvis man kan undgå det helt, så skal man gøre det. Kravet er opstillet, fordi rovdyr, rovfugle og ugler tager de forgiftede rotter og mus, og så har man forbudt at have permanentopstillede giftdepoter; det måtte man indtil sommeren 2016, fortæller biolog og konsulent Jens Lodal, der tidligere har arbejdet med forskning i rottebekæmpelse hos Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus Universitet i mere end 30 år.

Rapporter fra Miljøstyrelsen har fastslået, at 99 procent af alle de danske rovdyr, som lever af gnavere, er forgiftet med rottegift. Rovdyr, som har spist forgiftede rotter og mus, men som ikke er døde af det, må leve med et stresset immunforsvar og risiko for blødninger i eksempelvis muskler og tarme.

Læs også: Kolding går den giftfri vej

Derudover er giftforbruget også blevet reguleret for at undgå, at rotterne bliver immune.

- Vi har seks forskellige aktivstoffer, og der er resistens mod tre af dem. Derfor handler det om at undgå resistens mod de tre sidste - som også er de mest potente og de værste for miljøet, forklarer Jens Lodal, som har været ansvarlig for alle resistensundersøgelser i omkring 15 år i Danmark.

Fremtidig åbningstid: 24/7

I dag foregår rottebekæmpelsen alene indenfor kommunernes normale åbningstid, men det vil Miljø- og Fødevareministeriet via Miljøstyrelsen lave om på, fremgår det af et udkast til den nye handleplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

- Et krav om, at kommunerne skal reagere på rotteanmeldelser også udenfor den kommunale åbningstid, vil være i tråd med kommunernes forpligtelse til at reagere uden ugrundet ophold ved forekomst af rotter indendørs i beboelser og på fødevarevirksomheder […] Forslaget kan medføre øgede udgifter til den kommunale rottebekæmpelse, men omfanget er pt. vanskeligt at vurdere, skriver Miljøstyrelsen, som i udkastet peger på 17 konkrete initiativer, der skal knække halsen på rotterne.

Bekæmpelse udenfor åbningstid vil dog påføre boligejerne endnu flere udgifter, fortæller flere kommuner og KL.

- Krav om øget åbningstid og kravene om, at der skal rykkes ud i weekender og på helligdage, vil øge udgifterne for kommunerne. Det er der ingen tvivl om. Vi er ved at indsamle input omkring konsekvenserne af forslaget, som vi skal bruge som baggrund for KL’s eget høringssvar til den ny handleplan, fortæller Hjalte Nordmand Bie, der er konsulent hos KL’s Kontor for Teknik og Miljø.

I Syddjurs Kommune skeles der også til den nye handleplan. Her er udgifterne i forvejen steget med 325 procent fra 2014 til 2018.

- Det vil selvsagt blive meget dyrt at have et døgnberedskab, ligesom man lægger op til, at landbruget selv må udlægge gift, hvilket er en ”bombe” under statens egen giftresistensplan og autorisationsordning for rottebekæmpere, skriver Morten Hundahl, der er natur- og miljøchef i Syddjurs.