"Schweizerfranc var en god forretning"

Haderslev Kommune har ikke nødvendigvis handlet mere risikobetonet i sin låntagning end andre kommuner, men det er ikke ensbetydende med, at kommunen har handlet fornuftigt. Sådan kan man kort opsummere en af hovedpointerne i et responsum om kommunens brug af swap kontrakter og andre finansielle instrumenter, som to CBS-professorer har udarbejdet.

Massiv kritik i medierne om at kommunen skulle have tabt 200 mio. kr. på at have optaget lån i blandt andet schweizerfranc fik byrådet til at bede Bjarne Astrup Jensen og Jesper Rangvid, begge professorer ved Institut for Finansiering på CBS, om at se nærmere på kommunens låntagning.

Selv om de to professorer i udgangspunktet er stærkt kritiske over for, at kommuner i det hele taget har benyttet komplekse finansielle instrumenter som valuta-swap, så er Haderslevs borgmester Jens Christian Gjesing (S) glad for responsummets konklusioner.

- Det vi oplever ved at læse rapporten er, at de giver os kredit for at være meget åbne og for, at vi har brugt finansielle rådgivere og har lyttet til dem.  Så siger de, at man ikke kan sige, at der er tabt 200 mio. kr. på vores lånomlægning, fordi det vi betalte før og efter omlægningen til renter og afdrag er tæt på det samme, siger Jens Christian Gjesing.

Pas på bagklogskaben
Lånomlægningen, han henviser til, skete i september 2012, hvor man besluttede sig for at købe sig ud af en række aftaler, som en revision af kommunernes lånebekendtgørelse samme år gjorde ulovlige.
Ændringen af lånebekendtgørelsen betød ikke, at allerede eksisterende aftaler skulle afvikles inden udløbsdatoen, blot at der ikke kunne indgås nye aftaler af mere kompleks karakter.

Alligevel valgte Haderslev Kommune at lave omlægningen, som betød, at kommunens gældsportefølje steg fra 600 til 800 mio. kr. på papiret. Det førte til stor medieomtale om, at kommunen havde tabt 200 mio. kr. på lånene i schweizerfranc.

Det lykkedes aldrig for alvor borgmesteren at trænge igennem med budskabet om, at omlægningen reelt kun betød en mindre stigning i kommunens gældsforpligtigelse.

- Renterne blev lavere, men til gengæld blev afdragene højere, fordi gælden blev større målt i kroner og øre.

Den udlægning underbygger de to professorer i deres responsum. Her gør de også en væsentlig pointe ud af, at man skal passe på med at bedømme finansielle dispositioner i bagklogskabens lys. Den samme holdning deler borgmesteren.

- Hvis vi havde vist, at finanskrisen ville komme, så havde vi handlet anderledes. Og med den stigende kurs på Schweizerfrancen har vi måttet indkassere et tab på det. Men det tab er betragteligt mindre end den rentegevinst, vi har haft ved at have lånene i schweizerfranc. Så hele ’Schweizerfranc-eventyret’ har vi tjent penge på, siger Jens Christian Gjesing.

Spekulative swap
Dele af kommunens gældshåndtering var dog ifølge CBS-professorerne baseret på egentlig spekulation, blandt andet med køb af valuta- og rentevælger swap gennem Deutsche Bank. Noget der må betragtes, som en ganske hård kritik.

- Det er rigtigt, at vi burde have været klogere. Men vi har gjort, som vores finansielle rådgivere har rådgivet os til, siger Jens Christian Gjesing.

Allerede i første kvartal 2011 gjorde kommunens daværende finansielle rådgiver Nordea opmærksom på, at det kunne være en god ide at nedbringe den del af gælden, som var eksponeret i Schweizerfranc.

- Rentebesparelsen ved CHF finansiering kompenserer pr. ikke for valutarisikoen. Kommunen bør derfor løbende overveje om andelen skal reduceres, lyder det i en opsummering af Nordeas anbefalinger til økonomiudvalget.

Alligevel er det først, da regeringen har ændret lånebekendtgørelsen i 2012, at I skiller jer af med jeres lån i Schweizerfranc. Hvorfor skete der ikke noget tidligere?

- Allerede i sommeren 2011 traf vi jo en beslutning, der nedsatte grænsen for lån i schweizerfranc. Og vi har i øvrigt aldrig været over at have 17 pct. af vores lån i schweizerfranc, selv om vi havde mulighed for at komme op på de 40 pct. Så i den forstand lytter vi til vores finansielle rådgivning, siger Jens Christian Gjesing.

Ifølge de to professorer ser det imidlertid ud til, at det først og fremmest var ønsket om at indgå nye swap aftaler med Deutsche Bank og bankens krav i den sammenhæng, der foranledigede de lavere grænser for lån i schweizerfranc.

Rådgiver med dobbeltinteresse
I responsummet fremhæves også visse betænkeligheder ved den finansielle rådgivers rolle. I dette tilfælde Nordea, som kommunen samtidig havde en række swap aftaler med.

Kvaliteten af rådgivningen bliver ikke direkte anfægtet, men de to professorer finder dog, at der er påfaldende hyppige anbefalinger om lånomlægninger, som banken tjener penge på.

- Når der er transaktionsomkostninger, som banken tjener på, så kan man spørge sig selv, om de er bankens eller kommunens rådgivere. Derfor vil det også fremover være sådan, at vores rådgivere kun kan få en forretning hos os efter udbud, siger Jens Christian Gjesing.

Nordea blev i 2012 skiftet ud med Danske Bank som finansiel rådgiver. Men det skyldes ifølge borgmesteren ikke utilfredshed med Nordeas rådgivning, men udelukkende den nye udbudspolitik.