"Jeg er nærmest nødt til at renvaske deres hjerner"

Økonomerne baserer deres udregninger på matematiske modeller, som er ude af kontakt med virkeligheden. De skal være bedre til at erkende, at økonomi er en begrænset videnskab, der skal trække på praktiske erfaringer og andre fagretninger, mener sammenslutning af økonomistuderende og professor.

ulighed

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Den franske økonom Thomas Piketty har genstartet en debat, som især venstrefløjen gerne ville tage efter krisen. Den handler om økonomernes regnemodeller. Den handler om evnen til at forudsige bobler og kriser. Og for økonomistuderende fra 19 forskellige lande handler debatten om at gøre op med økonomi som en eksakt videnskab.

International Student Initiative For Pluralism In Economics (ISIPE) skriver i et åbent brev til verdens økonomiuddannelser, at der er sket ‘en dramatisk indsnævring i pensummet’ de seneste årtier. Fokus er ifølge de studerende i alt for høj grad på de neoklassiske modeller, hvor markedet har rationelle aktører, der som udgangspunkt handler ud fra samme informerede grundlag, mens det er muligt at udregne nytteværdien af alle varer og serviceydelser.

I den neoklassiske tankegang vil de rationelle aktørers forbrug og produktionen søge mod ligevægt.

Det er blandt andet her, mange økonomistuderende stejler, fortæller 24-årige Mads Falkenfleth Jensen, som læser cand.oecon. ved Aarhus Universitet og er formand for Dansk Samfundsøkonomisk Selskab, som har været en del af styregruppen i ISIPE.

- Kritikken af det rationelle valg går på, at det kan forklare alt. Du kan altid sige, at et menneske er nyttemaksimerende. Men en teori, der forklarer alt, forklarer intet. Teorien kan måske forklare alle variationer i vores adfærd, men kun bagudrettet. Derfor er det farligt, hvis vi bruger denne grundantagelse til at forudsige fremtiden uden at skele til andre teoretiske forklaringsmuligheder, siger han og tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at vi bliver præsenteret for økonomi som en eksakt og sammenhængende videnskab, men det er det ikke. Økonomisk teori er dybt kontroversiel og behæftet med en masse usikkerhed.

Katarina Juselius, som er professor i økonometri og empirisk økonomi ved Institut for Økonomi ved Københavns Universitet, mener, at økonomistudierne er blevet fastlåst i et næsten rendyrket matematisk spor, fordi det er foreneligt med ideen om rationelle aktører.

- Når jeg underviser, så er de studerende fuldstændig hjælpeløse, når de bliver stillet overfor virkeligheden. De forholder sig helt teoretisk til virkeligheden. Jeg er nærmest nødt til at renvaske deres hjerner. Jeg efterlyser, at man går væk fra de abstrakte modeller, siger hun.

Tal forfører

Økonomistuderende Mads Stolberg-Larsen, som er formand for Kritiske Politter ved økonomistudiet på Københavns Universitet, mener, at den politiske debat omkring økonomiske prioriteringer bliver lukket ned, når eksempelvis Finansministeriet har leveret deres beregninger af de politiske forslags konsekvenser. Økonomerne kommer til at levere endegyldige svar til en debat, selvom deres udregninger altid er behæftet med en masse usikkerheder.

- Økonomers opgave er ofte at nå frem til nogle tal, men tal kan forføre. For med dem kan politikerne gå ud og sige, at man har regnet på tingene, men økonomerne ved godt, at tallene aldrig holder helt på grund af en lang række usikkerheder. På den måde kommer man væk fra den politiske debat og ender i en debat, som kun økonomer kan tage del i, da man skal kende den eksakte regnemodel for at kunne kritisere resultatet, siger han.

Katarina Juselius mener, at politikerne har gjort sig til slaver af de økonomiske modeller:

- Den nuværende regering er utroligt influeret af den måde, som man underviser på i økonomi. Jeg bliver helt ked af at se, at man undgår at tage andre økonomiske teorier i brug. Man er så fokuseret på vækst og udbud.

Økonomiprofessoren mener, at det grundlæggende handler om, at politikere har knyttet sig til væksttankegangen, selvom en stor del af Vestens vækst reelt bygger på finansiel spekulation. 

- Som politiker er det altid lettere, hvis du har en kage, der vokser hele tiden. Hvis kagen ikke vokser, så skal du også prioritere mere. Staten og de private husholdninger er meget forgældede i DK. Hvis du har vækst, så kan du betale din gæld. Hvis ikke du har vækst, så er gælden et problem, siger Katarina Juselius.

En mangelfuld model

Finansministeriet benytter blandt andet den såkaldte ADAM-model til at forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af eksempelvis økonomisk-politiske indgreb. Modellen er blanding af keynesiansk og neoklassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på kort sigt er bestemt af efterspørgslen og på langt sigt af udbuddet. Væksten er den centrale motor i ADAM, men modellen indeholder forskellige adfærdsbeskrivende ligninger.

Allan Würtz, institutleder ved økonomistudiet i Aarhus, fortæller, at de fleste økonomer udmærket er klar over begrænsningerne i de økonomiske modeller, som blandt andet Finansministeriet benytter. Men usikkerhederne forsvinder, når beregningerne bliver brugt i den politiske debat.

- Jeg er tit nødt til at lukke avisen, når jeg læser økonomiske debatter. Vi ved udmærket godt, at modellerne kan sige en del. De kan tage højde for, hvad der sker i forskellige sektorer, men de er ikke gode til at forudsige fremtiden, siger han.

Ifølge institutlederen fylder debatten om diversitet i undervisningen både blandt underviserne og i studienævnet. Han har dog svært ved at se, at universiteterne skulle gribe undervisningen i de forskellige økonomiske teorier anderledes an.

- Vi har det udgangspunkt, at vi vil hellere lære de studerende om nogle hovedteorier og så efterfølgende kritisere dem henad vejen. Andre steder lærer man en masse forskellige teorier, men så når man ikke i dybden og har ikke det store grundlag for at tage diskussionen.

Allan Würtz fremhæver, at de studerende har mulighed for at tage en lang række valgfag, hvor de lærer om blandt andet adfærdsøkonomi og andre økonomiske skoler. Han ser Thomas Pikettys bog ‘Capital in the Twenty-first Century’ som et godt udgangspunkt for, at den økonomiske forskning søger i nye retninger.

Sat på spidsen viser franskmandens forskning, at den rigeste én procent af verdens befolkning siden 1980 har øget sin formue betydeligt, mens grundindkomsterne hos middelklassen nærmest har stået i stampe. Piketty peger på, at vi nærmer os en tid, hvor nedarvede familieformuer faktisk kan diktere meget af økonomien. Hvis tendensen fortsætter, vil uligheden også vokse fremover, da afkastet på kapital typisk er fire-fem procent, mens normalniveauet i den økonomiske vækst er cirka 1,5 procent. Piketty går i kødet på antagelsen om, at et frit marked med rationelle aktører søger ligevægt og dermed også i sidste ende reducerer uligheden.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Pikettys resultater vil føre til en masse ny forskning, siger Allan Würtz og tilføjer:

- Når vi ansætter adjunkter vil vi typisk se nogle af de nye tendenser. Det forventer jeg. Finanskrisen har også sat gang i en masse ny forskning.

Politisk tvang?

Christian Schultz, institutleder ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, har også stor respekt for Thomas Pikettys forskning.

- Før Piketty vidste vi ikke, hvor fantastisk skæv indkomstfordelingen er især i USA. Han har virkelig åbnet øjnene for, hvor stor en rolle den nedarvede kapital spiller, siger han.

Institutlederen mener dog ikke, at den økonomiske videnskab er for ensrettet i Danmark.

- Vi underviser bredt i mainstream-økonomi. Det vil blandt andet sige neoklassisk og keynesiansk teori. Vi har også politisk økonomi og psykologisk økonomi, og så er der sket enormt meget indenfor databehandling i de seneste årtier. Men jeg mener, at vi har en forpligtelse til at uddanne folk, der kender de modeller, som man bruger i blandt andet OECD, Nationalbanken og Finansministeriet, siger han og tilføjer:

- Men vi fokuserer ikke kun på rationelle aktører, men også på irrationelle. Og vi underviser i, hvornår markedet fungerer og hvornår det ikke fungerer.

Katarina Juselius holder fast i sin kritik af fokusset på økonomiuddannelserne. Hun mener, at Forskningsministeriet og politikerne i det hele taget skal blande sig for at skabe en bredere økonomisk orientering på studierne.

- Der findes en naturlig modstand på institutterne. Personligt tror jeg, at det er en god idé at hjælpe den her udvikling på vej fra politisk hånd, men jeg er ikke sikker på, at den vilje er til stede hos de partier, der er ved magten, siger hun.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet