Meget tyder på, at vi ikke er i stand til at forudse fremtidens arbejdsmarked eller fremtidens kompetencebehov. Alligevel taler vi i forbindelse med folkeskolen ofte om de såkaldte 21. århundredes kompetencer, som blandt andet omfatter evnen til samarbejde, problemløsning, videnskonstruktion, kommunikation, selvevaluering og digitalisering.
Det er kompetencer, som spiller udmærket sammen med folkeskolens formål og i vidt omfang allerede udfoldes indenfor den danske folkeskole. Også selv om der er behov for vedvarende faglige krav til læring og videreudvikling af teknologi som en del af skoledagen. 

Samtidig er det hensigtsmæssigt, at eleverne også fortsat lærer 'gammeldags' kompetencer såsom at regne, skrive og læse.
Vi har forskningsmæssig viden om, hvordan undervisning, skoledag og samarbejde med elever, forældre med videre kan tilrettelægges for at understøtte elevernes læring. Viden, som har dannet grundlag for folkeskolereformen.
Det er derudover dokumenteret, at dygtige lærere og god skoleledelse har afgørende betydning for eleverne. Med andre ord afhænger fremtiden af de fagprofessionelles kompetencer, og det er derfor værd at huske på målsætningen med folkeskolereformen; folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis.

God skoleledelse har betydning
I oktober 2016 udkom KORAs analyse ’Økonomisk, personalemæssig og faglig styring af folkeskolen’. Den viser, at skolelederne grundlæggende skal balancere tre centrale planlægnings- og styringselementer:

* Faglig planlægning af en længere og mere varierende skoledag.
* Personalemæssige rammer (herunder arbejdstidsregler).
* Skolens ressourceanvendelse og samlede budgetoverholdelse.
Der er således både økonomiske, personalemæssige og faglige hensyn forbundet med skoleledernes ansvar for skoleårsplanlægningen. Det er forbundet med nogle grundlæggende dilemmaer.
Skolelederne har på den ene side et økonomisk incitament til at øge kravene til, hvor meget lærerne skal undervise. På den anden side skal de sikre tilstrækkelig faglig kvalitet i undervisningen og understøtte medarbejdernes arbejdsmæssige motivation og engagement. Det forudsætter en professionsbaseret ledelsesstyring, som balancer behovet for god styring og nødvendig professionsindsigt kendetegnet ved høje faglige, etiske og professionelle normer, som ikke meningsfuldt kan sættes på en standardiseret formel eller incitamentsstruktur.

Styring skaber kvalitet og effektivitet

Et væsentligt element i den nye ledelsesopgave i folkeskolen er ressourcestyring. Lidt karikeret har folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler medført en ændring fra timestyring til ressourcestyring. Det omfatter både en styring på baggrund af faglig indsigt og anvendelse af data samt traditionel økonomisk styring gennem faglig planlægning og finansiel opfølgning.

Styring omfatter blandt andet evnen til at opstille mål, planlægge og effektuere samt faste opfølgninger på faglige data og økonomiske nøgletal med henblik på kontinuerlige tilpasninger af organisationen. Kravene til klassisk ressourcestyring med opmærksomhed på både effektivisering og kvalitetsudvikling må ikke undervurderes!

Ledelse udvikler faglighed i folkeskolen

Der er behov for endnu bedre ledelsesmæssig opfølgning og styring på baggrund af data på folkeskoleområdet, og samtidig er der behov for endnu bedre ledelsesmæssig styring og opfølgning på baggrund af faglige data, hvilket kan betyde både flere og andre data. Med udgangspunkt i professionel viden og praksis må det betyde, at udviklingen af relevante data bør fokusere på, at data kan anvendes som grundlag for lærernes og pædagogernes praksis og læringsdialogen mellem den enkelte skoleledelse og forvaltningen.
Der er således behov for at udvikle de rigtige data i stedet for blot at gøre det letteste og tælle det, vi plejer. Udvikling af de faglig data, der fremover vil udgøre grundlaget for styringen af indsatser, mål og resultater i folkeskolen, bliver derfor en opgave, der i høj grad skal ske i samspil med de fagprofessionelle og deres viden.
Når god skoleledelse har betydning for elevernes læring, er det fordi, god ledelse gør en forskel for de personer, som er en del af organisationen. Ledelse og lederskab binder organisationen sammen om at arbejde mod fælles mål og skabe resultater. Brugen af faglige og økonomiske data som element i ledelse bliver der kun mere af i fremtiden.

Læringsorienteret styring 

I Faaborg-Midtfyn Kommune gennemføres for eksempel årlige kvalitetssamtaler mellem forvaltningschef og skoleledelse på den enkelte skole med udgangspunkt i de lokalpolitiske målsætninger, folkeskolereformen og nationale måltal. Eksempelvis afgangsprøver, resultater i læsning og matematik, inklusionsgrad, fravær, trivselsmålinger for elever og medarbejdere, PPR-sager, antal uddannelsesparate, andel på ungdomsuddannelse, kompetencedækning med videre.

Oplevelsen er, at en meningsfyldt faglig anvendelse af data forudsætter, at ledelse, lærere og pædagoger i fællesskab prioriterer at kvalificere de data, som kan være faglige og didaktiske redskaber i hverdagen og samtidig politisk meningsfulde opfølgningsparametre. En sammenhængende faglig styring og ledelse er central for at indfri ambitionerne om at hæve kvaliteten på folkeskoleområdet. Derfor har Faaborg-Midtfyn Kommunes forvaltning, skoleledere og afdelingsledere sammen iværksat et udviklingsforløb i samarbejde med KL’s Konsulentvirksomhed om kvalificering af fælles data og deres anvendelse. Det vil løfte niveauet for de årlige kvalitetssamtaler.

Ledelsesmæssigt udsyn og indsigt

Et ensidigt databaseret styringsparadigme risikerer imidlertid at forsimple folkeskolens rolle til målbare effekter som afgangskarakter og nationale trivselsmålinger. Folkeskolen må ikke reduceres til leverandør af målbare data, som ikke nødvendigvis er svaret på et uforudsigeligt kompetencebehov i fremtiden. Særligt hvis vi tager for pålydende, at cirka to tredjedele af de job, nuværende folkeskoleelever får i fremtiden, slet ikke eksisterer endnu.
Det betyder helt konkret, at vi skal uddanne børn og unge til en fremtid, vi ikke kender. Fremtiden er derfor afhængig af de fagprofessionelles kompetencer, hvilket forudsætter tæt ledelse, som kan understøtte fagprofessionen og samtidig tage styring af organisationen. Det vil sige en professionsbaseret ledelsesstyring med henblik på at udfolde Folkeskoleloven, som blandt andet sætter rammen for at skabe læring og faglige kundskaber for eleverne samt forme eleverne gennem dannelse, demokratisk forståelse og livsduelighed.
Med andre ord afhænger dækningen af fremtidens kompetencebehov kompetente skoleledelser, som gennem fagligt indsigtsfuld planlægning og opfølgning på data og økonomi påvirker lærere og pædagoger til en fælles adfærd, etik og normer for at indfri folkeskolelovens formål.