Ved folketingsvalget i 2015 stemte 30.000 blankt. Et historisk højt tal, der ikke er overgået, siden danskerne i 1943 stemte blankt i protest mod samarbejdspolitikken. Politikerleden er en realitet. Og dag for dag øges afstanden mellem vælgerne, der ikke føler sig repræsenteret, og de folkevalgte, der sjældent modstår fristelsen fra slagkraftige, SoMe-venlige budskaber - mens de virkelige, komplekse og langsigtede udfordringer ofte bliver parkeret i baggrunden. Måske endda med ansvarsforflygtigelse til Bruxelles eller fjernere egne.

På den baggrund er Folkemødet - i sin ideelle form - en torn i øjet på den overfladiske og digitaliserede nyhedsjungle, der i stigende omfang synes at præge den politiske kultur: I Allinge har vi mulighed for at konfrontere det repræsentative Danmark med vores ønsker, holdninger og kritikpunkter - og kan ved selvsyn konstatere, at svarene ikke er fokusgruppe-testede, framede og spinnet af en kommunikationsekspert gemt bag afsenderens personlige Facebook-profil. Der er vaskeægte politikere på Folkemødet. Eller er der?

Som leverandør af Folkemødets programavis og app har Kommunen været med helt fra begyndelsen, hvor kaos og usikkerhed herskede side om side med entreprenør-ånden, og til i dag, fem år senere, hvor Folkemødet skal til at flyve fra den kommunale rede og stå på egne ben som forening. Borgmester Winni Grosbøll og hendes dygtige medarbejdere har skabt en succes udover alle forventninger og for ganske få midler; et forbilledligt eksempel på den idérigdom, det initiativ og ikke mindst det potentiale, der rent faktisk eksisterer derude i kommunerne - også hos dem, der ligger langt fra København.

De første års anarki er i dag erstattet med en mere effektiv organisation, der forsøger at samle de forskellige interessefællesskaber og fagområder, så pladsudnyttelsen og rammerne for den politiske dialog bliver optimal. Der er kommet flere madboder. Internetforbindelsen fungerer. Ja, selv sponsoraterne er blevet fint organiseret i guld, sølv og bronze, så man kan se, hvem der betaler den største del af gildet (konsulenterne er ret glade for guld, kan det afsløres).

Det er altsammen godt. Men der er stadig et stykke vej til idealet om folkelighed, demokrati og vælger-inddragelse. For når pølsegrillen ved DF’s campingvogn er slukket, og solen er gået ned bag Gæstgiveren, fortrækker de forskellige stammer rituelt hver til sit. Og man får let det indtryk, at det politiske maskineri blot har flyttet adresse.

Derfor er det nok en illusion, at der på kort sigt kan komme væsentlige demokratiske nyvindinger fra Folkemødet. Men man kan håbe, at denne politiske sandkasse med tiden kan være med til at inspirere og vende den udvikling, der i øjeblikket gør vælgerne så lede ved politikerne. Her på avisen er vi i hvert fald stolte af, at vi har fået lov til at bidrage.

Vi ses på Bornholm!

– Redaktionen