- Hvis du laver store besparelser på indsatsen, så får du langt større udgifter på ydelsesdelen, for ydelsesdelen er langt dyrere, siger Lone Lollesgaard, Uddannelses- og Arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune. 

Når den nye beskæftigelsesreform planmæssigt implementeres næste år, følger den helt store omkalfatring af kommunernes beskæftigelsesindsats og det, der kendes som jobcentrene i dag. 

I Vesthimmerlands Kommune bliver omstillingen dog mindre. Her har man været frisat på området siden 2012 gennem to frikommuneforsøg, der er forlænget indtil igangsættelsen af den ventede reform. 

Uddannelses- og Arbejdsmarkedschefen i kommunen kan tydeligt se Vesthimmerland og de andre nordjyske kommuners aftryk i både ekspertgruppens anbefalinger og regeringens udspil til en mere frisættende reform, men der er dog én stor pukkel i det nye udspil, der adskiller sig væsentligt fra frikommuneforsøgene. 

- En af præmisserne i frikommuneforsøget var, at der ikke skulle genereres besparelser. Vi måtte ikke stå bedre eller dårligere økonomisk end andre kommuner, siger Lone Lollesgaard. 

Sidenhen har en evaluering fra Kommunekontaktrådet i Nordjylland af den seneste forsøgsperiode fra 2017 til 2021 vist, at frisættelser fra et regelfaste krav har medført en besparelse på cirka 12,2 mio. kr. for 10 af de nordjyske kommuner mellem 2017 og medio 2020. 

- Det betyder selvfølgelig noget, at der ikke skal indhentes lovpligtige lægeerklæringer, og at alle sager ikke skal forbi et rehabiliteringsteam. Men jeg tænker ikke, at vi i Nordjylland er kommet op på tre mia. kr. Ikke tilnærmelsesvis, siger hun med henvisning til det regeringsbesluttede besparelsesmål. 

Hun er bekymret for, at milliardbesparelsen vil komme til at gå ud over mange af de sociale indsatser og mere specialiserede tilbud, der gives til de nogle af de svageste og sygeste borgere i systemet. 

Borgerinddragende menneskesyn

At lovgivningen nu skal ændres giver god mening for arbejdsmarkedschefen. At borgerens næste skridt i retning mod et arbejde ikke længere skal findes i en manual eller i en lovgivning, men fordi, at det giver mening for borgeren. 

- Det er et andet menneskesyn: at vi ikke er eksperterne, der skal fortælle borgeren, hvor du skal hen, men faktisk anerkender, at borgeren er et selvstændigt menneske med erfaringer, noget i bagagen og nogle idéer om, hvad er godt for dem, siger hun.

Hun fortæller, at lovgivningen plejede at være endnu mere detaljeret end den er i dag. Helt ned til både hvordan man skulle tale med borgerne og hvad der skulle tales om. 

Samtidig med frikommuneforsøgene deltager Vesthimmerland i et CUBB-forsøg med Aalborg Universitet, der har fokus på den borgerinddragende beskæftigelsesindsats. 

- Det gav god mening, når vi sammen med borgerne kunne beslutte, at det er den her vej, du skal gå. Når man arbejder frisættende, er det da naturligt, at man gør det sammen med borgerne. I gamle dage kaldte vi det socialfaglige skøn - det har vi næsten glemt på beskæftigelsesområdet de seneste år.

- Det er en anden måde at styre på. Det er en anden måde at møde borgerne på. Og det er en anden måde at tænke sin faglighed ind i. Det skal være meningsskabende for borgerne, men det skal det faktisk også for medarbejderne, fordi det er der, at vi kan lave de rigtig dygtige og gode løsninger, siger Lone Lollesgaard. 

Entré til samfundet

I Vesthimmerlands Kommune har de været glade for det frisættende, som har gjort det muligt at levere en mere skræddersyet indsats til borgerne - både dem, der har haft gavn af tæt kontakt ofte og dem, der ikke har det samme behov. 

- Frisættelse gør det lettere, fordi vi kan tage udgangspunkt i behovet for den enkelte borger. At have ressourcerne og friheden til at kunne have en tæt opfølgning for nogle af vores svageste borgere, hvor vi egentlig er kontakten til det offentlige, og hjælper dem med at manøvrere rundt i det, siger Lone Lollesgaard. 

Også i fremtiden vil den indsats være nødvendig. 

- Der vil være nogle, som stadigvæk skal have parallelle indsatser, før de er klar til at komme ud i en virksomhed. Uanset om det er at borgerne kommer i psykiatrisk udredning eller behandling, sundhedsydelser i det hele taget, mentorstøtte eller forebyggelse af hjemløshed. 

- Alt sammen indsatser som allerede foregår i jobcenteret - noget man godt kan glemme, og som vi ikke har været gode nok til at italesætte. Vi ved godt, at hvis vi understøtter de parallelle indsatser og de udfordringer, som borgerne nu kan have, så er vejen til selvforsørgelse også kortere, siger hun.

Vægtskålen tipper

Lone Lollesgaard tænker ikke, at frisættelsen i sig selv kommer til at ændre meget på den sociale indsats, der foregår på beskæftigelsesområdet i kommunerne. Hun tænker nok nærmest, at det tillader større mulighed for det. Men der er også en bekymring for, at når der spares på indsatsen til de svageste i beskæftigelsen, vil de enten ryge over i et andet system eller falde mellem to stole, siger hun. 

- Vi står over for nogle benspænd, for de tre mia. kr. kan komme til at gøre en negativ forskel. Når jeg prøver at lave et billede af det her, så har jeg et billede af en vægtskål med beskæftigelsesindsatsen på den ene side, og ydelserne på den anden side. Hvornår tipper det her punkt? Hvor lidt indsats kan du give, uden at sætte til på ydelserne? spørger hun. 

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats viste vejen til besparelsen på de tre mia. kr., men da regeringen har valgt ikke at spare på uddannelsesaktiveringen, er en del af regningen stadig oppe i luften. 

Af et lækket notat står der blot, at besparelsen skal udmøntes i samarbejde med kommunerne. 

- Det lyder til, at det efterhånden er 800 mio. kr., som de ikke har kunnet finde reelle besparelser for. Det kunne jo tyde på, at det ikke er helt så let en opgave at finde de tre mia. kr., siger Lone Lollesgaard. 

Af notatet fremgår, at der anbefales mindst én samtale pr. år for kontanthjælpsmodtagere, og at der ikke er krav om aktivering. 

- Jeg tror ikke, du finder opbakning til sådan et serviceniveau ret mange steder i kommunerne. Det, at vi ikke har kontakten til borgerne, betyder jo også, at de alt andet lige bliver dårligere. De trækker flere sundhedsressourcer, sociale ressourcer osv. 

- Så det der med at spare et sted og så ende med at udvide et andet, det giver i hvert fald ikke en besparelse på de tre milliarder, siger hun.