Fredensborg Kommune har i en opsigtsvækkende sag truffet afgørelse om, at et handicappet medlem af byrådet, Kristian Hegaard, var inhabilt ved behandlingen af kommunens besparelseskatalog på handicapområdet. Et flertal i Fredensborg Kommune har ifølge Politiken udelukket ham fra at deltage i drøftelsen af sagen, fordi han selv var en af dem, som modtog de ydelser, som var på forhandlingsbordet (såkaldt BPA-ordning).

Det rejser spørgsmålet om, hvornår det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen kan sendes udenfor døren på grund af inhabilitet.

Det følger af den kommunale styrelseslov § 14, at det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om et medlem er inhabilt. Det er alene en kompetenceregel. Selve reglerne om inhabilitet fremgår af forvaltningsloven og de uskrevne grundsætninger.

Særlige interesser

Kernen i inhabilitetsbegrebet er, at den pågældende politiker har et sådant forhold til sagen og/eller sagens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, at han vil behandle sagen uden at lade sig påvirke af uvedkommende hensyn.

Det betyder, at der ikke skal foretages en individuel karaktermæssig vurdering, men derimod en slags gennemsnitsvurdering af den konkrete situations betydning.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, der har en særlig personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald, er inhabilt ved behandlingen af sagen, jævnfør forvaltningslovens § 3, stykke nummer 1.

Det betyder, at hvis der skal træffes afgørelse i en sag af ikke ubetydelig økonomisk interesse for et kommunalbestyrelsesmedlem, vil det medføre inhabilitet for eksempel, hvis sagen vedrører Kristian Hegaards egen ordning.

Udfordringen er, at der i forvaltningsloven stilles krav om, at interessen skal være af særlig art. Dette indebærer, at interessen skal have en vis styrke og at der ikke er tale om en interesse af mere almen karakter; jo mere generel en sag kan siges at være, desto stærkere skal et kommunalbestyrelsesmedlems interesse i sagens udfald være, for at inhabilitet kan komme på tale.

Anvend “fordelsregel”

Dertil kommer, at der ifølge professor Steen Rønsholdts disputats om habilitet fra 1987 ses en mere intensiv regulering af habilitet i udvalgene end i kommunalbestyrelse. Omvendt er kravene lempeligere i kommunalbestyrelsen, hvor der tages stilling til spørgsmål af betydning for en større gruppe mennesker.

I det omfang, at sagen i Fredensborg vedrører en samlet besparelsesplan for voksen-handicap-området, og at Kristian Hegaard ikke berøres væsentligt anderledes end øvrige handicappede, der er omfattet af BPA-ordninger, vil en samlet afvejning efter min opfattelse tale for ikke at statuere inhabilitet.

Der bør anvendes en ”fordelsregel” i tilfælde af interessekonflikter ved politiske diskussioner om besparelsesplaner i kommunalbestyrelsen, så ”spillet” ikke afbrydes unødigt.