Socialministeriets arbejde for at styrke sagsbehandlingen af anbringelser i kommunerne er igen i Rigsrevisionens fokus. Og endnu engang er der kritik af ministeriet. 

Kløften mellem lovkravene og den kommunale sagsbehandling har nemlig ikke rykket sig synderligt gennem næsten et årti, og ministeriet kan ikke dokumentere, at deres indsatser styrker sagsbehandlingen i kommunerne. 

Sådan lyder det i et nyligt udgivet notat fra Rigsrevisionen, der følger op på en kritik de gav tilbage i 2016, hvor man undersøgte, hvordan anbringelsesreformen fra 2006 havde problemerne med kommunernes sagsbehandling. Kort sagt lød konklusionen, at problemerne ikke var blevet mindre af reformen. Og ministeriet havde ikke styrket sagsbehandlingen i kommunerne. 

I dag, syv år efter, har ministeriet stadig ikke styr på sin indsats, og det er ikke overraskende, lyder det fra Ingrid Hartelius Dall, teamleder i Børns Vilkår. 

- Det er rigtig ærgerligt. Men jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det var overraskende. Reformen fra 2006 og Barnets Reform fra 2011 iværksatte en række initiativer, men en del af problemet er, at man ikke har tilstrækkelige ressourcer eller de nødvendige kompetencer i kommunerne. Nu er man ved at gentage problemet med Barnets Lov, siger hun. 

Anbringelsesreformen formål ikke opfyldt

Anbringelsesreformen fra 2006 skulle stramme op på sagsbehandlingen i kommunerne. Flere krav blev præciseret for at skabe mere systematik. Mindre vilkårlighed. 

I 2016 lød det dog fra Rigsrevisionen, at de problemer, som reformen skulle bekæmpe, ikke var blevet mindre. 

Socialministeriets understøttelse af kommunerne var ikke tilstrækkelig til at "indfri Anbringelsesreformens formål," lød det.

I notatet fra maj i år finder Rigsrevisionen det “utilfredsstillende”, at Socialministeriet “stadig ikke kan dokumentere, om de initiativer, som ministeriet har sat i værk for at understøtte sagsbehandlingen i anbringelsessager, styrker sagsbehandlingen”. 

Ingrid Hartelius Dall finder det problematisk, men også et udtryk for, at initiativer, nye lovændringer og krav ikke automatisk giver varige ændringer, hvis ikke man sikrer, at systemet kan holde til det. 

- Der er alt for mange børn, der ikke får den hjælp, de har brug for, og hvor det går for langsomt. Fra lovgivers side har man forsøgt at rette op på problemerne med Barnets Lov. Men der er langt fra at vedtage noget ved lov til, at det bliver til praksis i kommunerne. Det er et system, der er i knæ, siger hun. 

Rigsrevisionen vurderer dog, at ministeriets indsats er styrket ved, at de i form af Børnesagsbarometret har lavet årlige undersøgelser af, om kommunerne overholder lovkrav i anbringelsessagerne. 

Målingerne fra 2020 og frem viser dog, at der kun i “begrænset grad” er sket en forbedring siden målinger fra 2006-2012. 

- Det som Børnesagsbarometret viser, er ikke godt. Man bør have større hånd i hanke i de 98 kommuner, der har forskellig praksis, forskelligt børnesyn. syn på inddragelse og forskellige rammer, siger Ingrid Hartelius Dall og fortsætter:

- Den helt overordnede læring fra reformen og implementeringen er. at man ikke skal starte med lovgivningen, men hvordan den praktiseres og udmøntes i forvaltningerne. Da man præsenterede Barnets Lov har vi i Børns Vilkår sagt, at loven ikke behøver at ændres, vi vil bare gerne have den nuværende lovgivning bliver overholdt, siger hun. 

Bisiddere og børnerådgivere

Barnets Lov har ifølge Børns Vilkår flere gode tiltag. At give børn flere rettigheder i loven er et godt udgangspunkt. Men det betyder ikke automatisk, at det sikrer børnene retssikkerhed, hvis ikke praksis i kommunerne følger med. 

- Når der ikke er flere penge i kassen, er det svært at ændre de ting, der ikke fungerer, siger Ingrid Hartelius Dall

Derfor foreslår de, at kommunerne får en børnerådgiver ligesom mange kommuner i dag har deres egen borgerrådgiver. Det vil være med til at sikre, at kommunernes sagsbehandling tilgodeser børnenes nye rettigheder og overholder dem. Samtidig vil det også sikre, at børn kender til muligheden for at få en bisidder, der kan hjælpe børnene til at forstå og bruge deres nye rettigheder. 

- Det er godt, at Barnets Lov overlader et vist skøn til socialrådgivere. Men vi er bekymrede for retssikkerheden. Vi synes, man skal styrke muligheden for uvildige bisiddere og sikre en børnerådgiver i kommunerne. Det vil være et initiativ, der kan sikre, at børnene kender deres rettigheder og får hjælp til at løfte dem. 

Kommunen.dk har spurgt Socialministeriet om et interview. Ministeren har dog ikke haft mulighed til at kommentere notatet.