I de seneste års diskussion har debatten om samarbejdet mellem politikere og embedsmænd været et centralt tema. Diskussionen er jo i særdeleshed blevet aktuel i halen på corona-pandemien, herunder ikke mindst mink-sagen, og diskussionen har især drejet sig om, hvorvidt embedsapparatet i centraladministrationen i for høj grad har været underlagt politiske hensyn og ikke varetaget den faglige rådgivningsopgave på betryggende vis.

Djøf har nu nedsat en kommission under ledelse af Karsten Dybvad. Den skal kulegrave problemstillingen og forventes at komme med sit bidrag inden jul.

I debatten om relationerne mellem politikere og embedsmænd har den kommunale virkelighed ikke spillet en ret stor rolle, og en hurtig konklusion kunne være, at man i kommunerne slås med de samme udfordringer som i samspillet mellem regering, folketing og centraladministration.

Hele byrådets administration

Der er dog flere forhold, der gør, at en umiddelbar parallelslutning ikke dækker virkeligheden i kommunerne.

For det første er de formelle rammer om en kommunalbestyrelse og relationen til forvaltningen anderledes end på Christiansborg. Forvaltningen, herunder kommunaldirektøren, refererer ikke kun til borgmesteren, men står i princippet til rådighed for hele byrådet, og forvaltningens opgave består primært i at føre de beslutninger, som et flertal i kommunalbestyrelsen træffer, ud i livet. 

For det andet er det i praksis sådan, at de forskellige politikere i kommunerne gennem udvalgsstyret oftest har tætte relationer til forvaltningen og mulighed for at følge med i den daglige drift samt få rådgivning om sagerne på tværs af partiskel.

KL og Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Institut for Statskundskab har imidlertid ønsket at få mere konkret viden gennem en række undersøgelser af kommunaldirektørernes og borgmestrenes vurderinger, og senere efter nytår 2023 spørges samtlige 2.400 kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Hver femte udfordret af politiske hensyn

Undersøgelsen af kommunaldirektørernes vurdering er nu næsten færdig, og der tegner sig generelt et billede, der på en række punkter afviger fra hovedtemaerne i den nationale debat.

Kommunaldirektørerne svarer, at samarbejdet er godt. De tilkendegiver, at de får retning og råderum af borgmesteren til at løse deres opgaver.

Kommunaldirektørerne rådgiver også andre end borgmesteren i sager, hvor der er politisk uenighed i kommunalbestyrelsen, herunder oppositionen.

Kommunaldirektørerne vurderer endvidere, at der generelt er tillid til forvaltningens arbejde. Kun ca. hver femte oplever, at rådgivningen bliver udfordret af politiske hensyn.

Ses fra flere perspektiver

Der er mange andre interessante delresultater i undersøgelsen, men på trods af en stor udskiftning i kredsen af kommunaldirektører her efter kommunalvalget i november 2021 står ovenstående punkter som kommunaldirektørernes vurdering af samarbejdet.

Det bliver imidlertid virkeligt interessant at se, om situationen vurderes på samme måde af borgmestrene og senere af alle kommunalbestyrelsesmedlemmer.