Socialministeren kunne i januar præsentere en ny aftale, der forbød kommunernes brug af de kontroversielle test af grønlandske forældre i børnesager. 

Testene har længe været kritiseret af en række parter for ikke at tage højde for grønlandsk kultur og sprog. Et forhold, der har sået tvivl om grundlaget for anbringelsessager, hvor testene er blevet brugt. 

Nu har ministeriet fremsat lovforslag, der sætter en stopper for testene og tydeliggør kommunernes rolle i børnesager med grønlandske forældre. Et lovforslag, som Institut for Menneskerettigheder mener er “enormt positivt”.  

- Det har været et langstrakt forløb, hvor vi længe har peget på, at brugen af testene er problematisk. Så vi ser positivt på, at man gør noget ved sagen, siger chefkonsulent Line Vikkelsø Slot.

Langstrakt forløb

Midt i den højspændte politiske situation med amerikanske drømme om Grønland fandt socialministeren en løsning på den årelange kritiserede brug af standardiserede test af grønlandske forældre i børnesager. 

Både ministeren selv og Institut for Menneskerettigheder skrev sidste år til danske kommuner, at de burde stoppe brugen af testene. 

- Det kan undre, at man har stået så stejlt i flere kommuner, at man ville fortsætte med at bruge disse tests trods kritikken. Vi gjorde de fem største kommuner opmærksomme på problematikken. 

Her lød det derefter fra både Esbjerg og København, at man ville stoppe brugen. Siden kom lovforslaget, der helt forbyder testene i denne type sager.

Trods sagens lange forløb tyder det på, at der ikke er noget overblik over, i hvor mange tilfælde testene er brugt. I et §20 spørgsmål til Socialministeren forsøgte det grønlandske medlem af Folketinget Aaja Chemnitz at få oplyst hvilke kommuner, der de seneste år har anvendt testene. 

Det blev der ikke svaret på, men ministeren fremhævede, at regeringen “ser med stor alvor på den tvivl, som er blevet rejst” angående testene. Socialministeren har tidligere oplyst, at der på nuværende tidspunkt er omkring 460 sager med grønlandske børn anbragt uden for hjemmet. I hvor mange af sagerne testene er brugt er ikke fastlagt.

De standardiserede psykologiske test er blot en af flere undersøgelser, som danner grundlaget i anbringelsessager. Line Vikkelsø Slot forklarer, at der ikke er et klokkeklart svar på, hvor stor vægt testene har haft i sagerne. 

Men at der har kunnet rejses tvivl om testenes egnethed er alvorligt, forklarer Line Vikkelsø Slot.  

- Man risikerer at lave fejl med testene. Det må ikke ske i de her sager. I yderste tilfælde kan man risikere, at børn bliver fjernet fra forældrene, uden at der er belæg for det, hvis testene har haft tilstrækkelig stor vægt i sagen. 

Lovforslaget, der nu skal rette op på problemet, fastslår, at kommunerne skal bruge den nye statslige enhed i sagerne. 

Samtidig slås det fast, at kommunerne skal sende nuværende anbringelsessager, hvor testen er brugt, eller man antager det, forbi enheden. Det kræver samtykke fra en forældremyndighedsindehaver, eller at den unge, der skal være over 15 år, selv giver det. 

Kravet om samtykke kan dog fraviges, hvis det er “under hensyn til barnets eller den unges bedste.” Ifølge ministeriet vil lovforslaget kun få “begrænsede implementeringskonsekvenser” for kommunerne. At oprette enheden under Socialstyrelsen kommer til at koste staten 35 mio. kr. i år. Fra 2028 og frem vil den koste 24,3 mio. kr. årligt.

Samtykke

At lovforslaget lægger op til, at der som udgangspunkt skal være samtykke fra forældre eller barnet, før at man sætter en kulegravning i gang, er vigtigt, mener Line Vikkelsø Slot. 

Hun forklarer, at det er følsomt at granske sager om anbringelser for at vurdere, om sagen skal genoptages. 

- Det er fornuftigt at åbne de her sager, såfremt brugen af testene har haft stor betydning. Men det er samtidig vigtigt at tage højde for barnets situation og høre barnet, inden man gransker sagen. For barnet kan være faldet godt til i sin anbringelse. 

- Det er selvsagt en vanskelig balance. På den ene side har man retssikkerhedsmæssigt krav om, at der i sager af denne karakter ikke er noget ved grundlaget, der kan sættes spørgsmål ved. På den anden side, hvis et barn er faldet til, så har man hensynet til barnets bedste, som også skal med. Det er en voldsom situation. 

KL har tidligere tilkendegivet, at man er tilfredse med aftalen, da man nu opretter en enhed med særlig ekspertise, der kan hjælpe kommunerne.

"På den måde sikrer vi en mere helhedsorienteret vurdering, hvor der tages højde for kulturelle og sproglige aspekter, når beslutninger om eventuel anbringelse uden for hjemmet træffes," skrev Janet Samuel, kontorchef i KL til Kommunen.dk.

I et høringssvar har KL dog også påpeget flere problemstillinger ved forslaget. KL fremhæver blandt andet, at der kan være udfordringer med at finde de relevante igangværende anbringelser, da kommunerne ikke registrerer etnicitet i sagerne. 

“Det betyder, at kommunerne skal have fat i alle igangværende anbringelser for at finde ud af om barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende forældre er omfattet af målgruppen.”

Et andet problem er, at det ifølge KL kan være udfordrende at få indhentet samtykke til at inddrage den særlige enhed. 

“KL bemærker, at det kan være vanskeligt og i nogle tilfælde umuligt for kommunerne at få samtykke i disse sager. Det gælder fx i de situationer, hvor forældrene bor i Grønland, er hjemløse eller i øvrigt socialt udsatte.” 

Ministeriet fremhæver i en bemærkning, at det må forventes, at kommunerne kan finde sagerne gennem henvendelser og de enkelte rådgiveres kendskab til sagerne. Desuden vil kommunerne altid være forpligtet til at forsøge at indhente et samtykke. Såfremt lovforslaget vedtages, vil ministeriet udsende en orienteringsskrivelse til kommunerne. 

Flere organisationer har sendt høringssvar, der blandt andet fremhæver, at det er vigtigt, at man evaluerer enheden og opsamler viden. Organisationen Børnerådet fremhæver også, at ministeriet bør offentliggøre resultatet af granskningen af nuværende sager: 

“På den måde bliver det tydeligt , hvor mange afgørelser om anbringelse, der er sket på forkert grundlag. Evalueringen skal også tydeliggøre, om disse anbringelsessager bliver genbesøgt, og hvorvidt der i den forbindelse sker ændringer for barnets sag. I den forbindelse skal hensynet til barnets bedste tillægges passende vægt.” 

“Kun ved en grundig afdækning og evaluering kan børnene og forældrenes retssikkerhed genetableres.”

Påmindelse: Brug tolke

Line Vikkelsø Slot gør opmærksom på, at problemet med brugen af de kontroversielle test potentielt ikke kun begrænser sig til sager med grønlandske forældre. Om det er et problem, der også gør sig gældende for forældre af anden herkomst,er usikker. 

Klart står det dog, at kommuner skal overholde kravet om at bruge autoriserede psykologer og tolke i sagerne. 

- Der skal anvendes tolk, hvis man sidder overfor forældre, der ikke har dansk som førstesprog. Man er nødt til at sikre, at borgeren forstår, hvad myndigheden siger og omvendt. 

- Det er bare ikke vores indtryk, at man altid bruger tolk, selvom det allerede er et krav, siger Line Vikkelsø Slot.

Der var bred opbakning til lovforslaget blandt partierne i Folketingssalen. Til første behandlingen blev der blandt andet spurgt ind til, om enheden har de rette ressourcer, om der er en tidsramme for at granske sagerne, samt sammensætningen af enheden. Lovforslaget er nu sendt til udvalgsbehandling.
Ministeren sagde, at hun forventer, at enheden kan blive implementeret 1. maj. 

- Det er afgørende at retssikkerheden er i orden i sager, hvor der træffes indgribende afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet. I anbringelsessager med grønlandske familier i Danmark er det derfor helt centralt, at der i oplysningsgrundlaget tages de nødvendige hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til sprog og kultur, lød det fra social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (S).