Ledelseskommissionen er i gået ind i slutspurten af sit arbejde med at give regeringen anbefalinger, der skal sikre bedre offentlig ledelse. Noget af det, kommissionen kommer til at rådgive omkring, er dokumentationskravene til de offentlige ledere. En tandrensning, kalder formanden for Ledelseskommissionen det.

- Lad os tage de ting ud, som ikke er nødvendige, og lad os fokusere på de ting, som er nødvendige. Vi skal have endnu mere data, der retter sig mod borgeren og færre tosse-data, som retter sig mod processerne, siger Allan Søgaard Larsen.

Ledelseskommissionen har som led i sit arbejde lavet en rundspørge, hvor over 1800 offentlige ledere har svaret. De er blandt andet blevet spurgt om oplevelsen af dokumentationskrav og politisk indblanding. De offentlige ledere peger på dokumentationsprocedurer som den største begrænsning af deres ledelsesrum. I undersøgelsen svarer 46 procent af lederne, at dokumentationsprocedurer er begrænsende, mens 31 procent finder dokumentationskrav understøttende. De resterende 24 procent forholder sig neutralt til spørgsmålet.

Det overrasker Allan Søgaard Larsen, at lederne ikke forholder sig endnu mere negativt til dokumentationskrav, end undersøgelsen viser.

- Der har været meget snak om, at vi registrerer alt for meget, og at det er døde procedurer. Det er faktisk lidt overraskende, at der trods alt er 31 procent, der opfatter det som understøttende. Jeg kunne sagtens have forestillet mig, at det tal ville være lavere, siger Allan Søgaard Larsen.

Ud med død data
Ifølge Allan Søgaard Larsen er det vigtigt, at man ikke slår automatpiloten til og skælder ud på al dataindsamling. For der er rigtig meget meningsfuld dokumentation i det offentlige.

- Hvis man skal anbringe et barn efter en underretning, tror jeg, at alle ville være enige i, at der skal ske dokumentation på grund af barnets og forældrenes retssikkerhed. Jeg vil også tro, at alle vil nikke til, at dokumentation i forbindelse med kræftbehandling er vigtigt, siger Allan Søgaard Larsen og fortsætter:

- Hvorimod hvis man i ældresektoren skal dokumentere, hvor mange minutter man har brugt på bleskift, vil mange nok tænke: Skulle vi ikke hellere fokusere på, hvordan den ældre har det? På nogle områder er der en stor accept af, at dokumentation er nødvendig, og på andre områder er det i virkeligheden død tid, der går med det.

Det er netop den døde dokumentation af antal pc’er pr. skole eller antal bleskift pr. plejehjem, der skal luges ud i, mener kommissionen. Til gengæld skal der større fokus på den slags data, der kan bruges til at forbedre servicen for borgeren. Det kan eksempelvis være jobcenteret, der skal dokumentere og måle på, hvor mange borgere der kommer i job, frem for, hvor mange ansøgninger en borger har sendt.

Et hav af mails
Skolelederne oplever dokumentationskrav som mere begrænsende end den gennemsnitlige offentlige leder, viser Ledelseskommissionens undersøgelse. Her svarer 49 procent, at dokumentationsprocedurer er begrænsende, mens kun 26 procent oplever dem som understøttende. Det billede kan formand for Skolelederforeningen nikke genkendende til. Han kalder mængden af dokumentationskrav fuldstændig urimelige.

- Jeg talte med en skoleleder, der som et forsøg sendte alle de mails, hun fik fra stat eller kommune, videre til Allan Søgaard Larsen. Efter 14 dage sagde han, at nu behøver du ikke sende mere, nu har jeg forstået det. Jeg mener, at der er en overstyring i det offentlige, der er uden sidestykke, fortæller Claus Hjortdal.

Han har et ønskescenarie for fremtiden, som han håber, at Ledelseskommisionen og politikerne vil lytte til.

- Jeg ønsker mig, at forvaltning og det udvalg, der sidder med skoleområdet, vil gå ind i en konstruktiv dialog med ledere og medarbejdere på skoleområdet og blive enige om, hvad der er vigtigst for den udvikling, der skal være i kommunen. Hvad skal vi kigge efter? Og hvordan skal vi finde ud af, om vi når målet? Så kan man i fællesskab blive enige om nogle indsatser og nogle evalueringsmetoder, siger Claus Hjortdal og fortsætter:

- Sådan er det langt fra i dag. Det må vi desværre sige. Det er meget få kommuner, hvor vi oplever, at der er en ordentlig, konstruktiv dialog med det politiske niveau.

Velkommen på forsiden
Mohammed Bibi er skoleleder på Agedrup Skole på Fyn og formand for Odense Skolelederforening. Han bruger meget tid på at registrere, dokumentere og sætte krydser i skemaer. Men han vil ikke gå så vidt at kalde dokumentationsprocedurer begrænsende for hans arbejde som skoleleder. Meget af dokumentationen laver han nemlig, fordi han selv har pålagt sig den.

- Det er ikke de politisk bestemte indberetninger, der får arbejdsbyrden til at stige markant. Du har ret: Jeg har ikke en chef, der siger, at du skal bruge den her skabelon. Men jeg kommer på glatis, hvis ikke jeg kan fremvise dokumentation, når vi lander på forsiden af Ekstra Bladet, eller har forældre, der klager, eller en forvaltning, der spørger, hvad jeg konkret har gjort for at få Kasper fra 7.a i skole. Jeg kan ikke producere dokumentation med tilbagevirkende kraft, så jeg er nødt til at have mit på plads og gardere mig i god tid, fortæller Mohammed Bibi, der eksempelvis skriver notater af en del samtaler med forældre og elever, der gemmes i en mappe i tilfælde af, at nogen forlanger en redegørelse.

En tendens, som ifølge skolelederformanden bunder i amerikaniserede tilstande, hvor eventuelle fejl skal munde ud i straf eller erstatning.

Stor offentlig sektor kræver dokumentation
I 2007 nedsatte Bertel Haarder som undervisningsminister det såkaldte “monster-udvalg”, der skulle finde på nye måder at afbureaukratisere folkeskolerne. I 2016 indledte Greve Kommune i samarbejde med Indenrigsministeriet jagten på “gakkede regler”, og lige nu kører regeringens kampagne “Meld en regel”, hvor borgere, virksomheder og offentlige ansatte opfordres til at pege på overflødige regler i det offentlige. Det er med andre ord ikke første gang, at man forsøger at afbureaukratisere den offentlige sektor.

- Jeg er enig i, at der er god grund til at være skeptisk. En ny “nu-skal-vi-holde-op-med-at-registrere”-dagsorden, tror jeg ikke, fører nogen vegne. Jeg synes også, at det er vigtigt, at når vi som land vælger at bruge 48 % af BNP på den offentlige sektor, er der virkelig også en forpligtelse til at dokumentere, hvad der kommer ud af det, siger Allan Søgaard Larsen.

- Jeg er optaget af, at vi får det flyttet fra blot at være procesregistreringer til at være data om outcome. Man skal holde fast i en betydelig grad af dokumentation, og det er nødvendigt, hvis man skal bevare legitimiteten af den store offentlige sektor, vi har, siger kommissionsformanden.

Den konkrete ordlyd af kommissionens anbefaling om dokumentationskrav må vente, til den afleverer sine anbefalinger til regeringen inden udgangen af 2017.