Tilliden til politikere i Danmark er lav. Ifølge Primetimes Tillidsbarometer i 2025 har kun 32 pct. af danskerne tillid til politikerne på Christiansborg. Og selvom der i år er en lille stigning at spore, placerer det dem stadig blandt de mindst tillidsvækkende aktører i samfundet – kun journalister scorer lavere.

Samtidig viser barometeret, at tilliden til lokalpolitikere er faldende. Kun 39 pct. har tillid til lokalpolitikerne i deres kommune, og endnu færre (34 pct.) har tillid til regionspolitikerne. Det er et markant fald fra sidste valg i 2021, hvor tilliden lå på 47 pct. for begge grupper. Mange vælgere føler sig politisk hjemløse.

Politisk hjemløshed er ikke bare en følelse – det er en trussel mod den lim, der holder vores samfund sammen. En trussel mod det store fællesskab, som en kommune er. Når vi som borgere ikke føler os repræsenteret, svækkes opbakningen til de beslutninger, der træffes – både lokalt og nationalt. Hvem skal så bakke op om nye tiltag i ældreplejen, skolepolitikken eller byens udvikling?

Et system for de få

Det er ikke nok at tale om demokrati – vi skal mærke det. I mødet med hinanden, i samtalen og i den politiske vilje til at lytte og handle. Når vi ikke føler os hørt, opstår der afstand. Og afstand skaber mistillid.

Når mennesker ikke længere kan spejle sig i de etablerede partier, opstår der grobund for nye bevægelser. I England har Reform UK under Nigel Farage på rekordtid vokset sig til landets største parti i meningsmålingerne. Partiet appellerer til dem, der føler sig svigtet – og det sker med en retorik, der splitter og polariserer.

Når store grupper ikke føler sig repræsenteret, risikerer vi, at demokratiet mister sin legitimitet. Det bliver et system for de få – ikke for de mange. Og det åbner døren for demokratisk apati, hvor folk helt opgiver at engagere sig.

Derfor er det vigtigt, at vi alle engagerer os. Det lokalpolitiske arbejde er ikke noget, der foregår langt væk – det er her, hvor vi bor. Jeg har endnu ikke mødt et menneske, der ikke går op i, hvordan den lokale skole trives, hvordan de ældre har det på plejehjemmet, eller hvordan affaldssorteringen fungerer.

Populister udnytter polarisering

78 pct. af danskerne har angivet, at de vil stemme til kommunalvalget den 18. november. Det viser hvor stor en opbakning der er til det lokale. Et kryds er en tillidserklæring – et udtryk for, at vi lægger vores håb og drømme om en bedre fremtid hos den, vi stemmer på. Vi har det alle med at sige: ”Så har jeg gjort min pligt”. Men stopper det lokale engagement, når krydset er sat? Det ved jeg, at det ikke gør. Det mærker vi politikere næsten dagligt. Hvorfor er det så, at afstanden opstår? 

Jeg er blevet politiker, fordi jeg har en holdning til, hvordan vores kommune fungerer bedst, og det har jeg stadigvæk. Og der er ikke noget bedre end at drøfte fremtiden med alle dem, der også tager ansvaret ude lokalt i vores foreninger, på arbejdspladser og i landsbyerne. 

Men jeg ser også en tendens, at når debatten bliver personlig, når populister vinder gehør med løfter, de aldrig kommer til at indfri, så trækker politikere sig fra dialogen – så forstærkes polariseringen og så falder tilliden. Resultatet er tydeligere end nogensinde før; samtalen med plads til uenighed forstummer og den demokratiske samtale som vi kender den forsvinder.  

Vi kender alle sætningen: 

”Demokrati er den værste styreform – bortset fra alle de andre, der er blevet prøvet” som Winston Churchill sagde i en tale i det britiske underhus den 11. november 1947.

Demokratiet er ikke en konstant, men kræver et fælles engagement. Vi kan kun gøre det, hvis vi gør det sammen. Jeg tror på, vi er de samme mennesker, der tidligere har nærmet os hinanden i samtalen, ikke polariseret os, men taget samtalen om den bedste løsning for dig, og for mig og for os. Sammen har vi kæmpet for alt, vi har kært, folkeskolen, det lokale plejehjem, foreningerne. Skulle vi ikke gøre det igen?