Hensigten fejler ikke noget. 

Nærhospitaler skal sikre trygge og sammenhængende sundhedstilbud for borgere i hele landet. Det var i hvert fald idéen bag den politiske aftale fra 2022 om etablering af op til 25 nærhospitaler.

Kommuner, regioner og også gerne privat praksis skal rykke sammen på samme matrikel med hver sine sundhedsindsatser, “fordi flere aktører under samme tag understøtter stærkere samarbejde om patientens forløb, tilgængelighed for patienterne og sparring på tværs af sektorer og faggrænser”.

Mandag kunne Middelfart Kommune og Region Syddanmark så officielt indvi Middelfart Nærhospital – det første af sin slags i Danmark. 

Allerede siden april har nærhospitalet officielt været taget i brug af både kommunen og regionen, mens nye funktioner løbende er kommet til.

Men bofællesskaber eliminerer ikke i sig selv mudrede patientforløb, eller at borgere må svare på de samme spørgsmål igen og igen, fordi alle ikke har adgang til de samme informationer.    

- Vi ved fra mange andre sundhedsprojekter, at samlokalisering ikke automatisk fører til bedre sammenhæng, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V).

Ikke desto mindre er der gode grunde til at dele tag og spise frokost i den samme kantine.

 

Kommer ikke af sig selv

Spørger man borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S), hvilke problemer nærhospitalet løser og for hvem, går svaret primært på nærhed. 

- Vi har en udfordring med nogle patientgrupper, der ikke er så mobile og som har langt til sundhedstilbud. Specielt ældre med mange kontroller i deres forløb, som i dag skal til Vejle, Kolding eller Odense, siger han. 

En del af dem vil kunne veksle nogle eller alle deres kontroller til nærområdet.

Han håber også, at nærhospitalet kan afhjælpe udfordringer, der følger af, at sektorerne ikke altid taler lige godt sammen. 

- Vi kan forhåbentlig være med til at mindske den berømte Bermudatrekant, siger han.

For medarbejderne er der klare gevinster i at bo sammen, fordi de har nemmere ved at tale sammen på tværs, konstaterer Bo Libergren. 

Men skal borgerne for alvor nyde godt af det, skal medarbejderne også lægge sig i selen for at samordne tilbud. Det indebærer, at man i konkrete forløb taler om, hvordan man bedst indretter det, når en borger f.eks. både har ydelser i socialpsykiatrien og lokalpsykiatrien.

- Det kommer ikke nødvendigvis af sig selv, siger han. 

Må prøve sig frem

Selvom SVM-regeringen i 2023 obstruerede den oprindelige plan for nærhospitalerne ved at sætte finansieringen af dem på pause, for at de kunne tænkes ind i Sundhedsstrukturkommissionens arbejde, fortsatte Middelfart Kommune og Region Syddanmark ufortrødent.

Siden er de fire mia. kr., der oprindeligt blev øremærket nærhospitaler, med sundhedsstrukturreformen skrumpet til 3,5 mia. kr., som sundhedsrådene kan opføre enten nærhospitaler eller sundhedshuse for.

I Middelfart har kommunen købt godt en fjerdedel af det gamle Middelfart Sygehus for ca. 23,3 mio. kr. Kommunens andel af nærhospitalets i alt ca. 4.000 kvadratmeter rummer f.eks. midlertidige aflastningspladser, sundhedsplejersker, socialpsykiatri, bostøtte og sundhedspiloter, og i løbet af efteråret flytter to kommunale sundhedsklinikker desuden ind. 

Og det stopper ikke der, fortæller Johannes Lundsfryd Jensen. Efter planen skal også jobcentermedarbejdere være en del af nærhospitalet, ligesom man på sigt gerne vil rykke både almen praksis og civilsamfundsorganisationer tættere på.

Regionen, der i 2024 satte 24,6 mio. kr. af til ombygningen, har bl.a. etableret forskellige ambulatoriefunktioner, dialyse, høreklinik, vagtlæge, lokalpsykiatri, jordemoderkonsultation og røntgen og scanning.

Egentlig ville man gerne have haft en fælles ledelse, fortæller Johannes Lundsfryd Jensen, men det forhindrer lovgivningen.

Derfor har kommune og region hver sin direktør med hver sit cheflag og budget, mens fællesudgifterne fordeles efter en fast fordelingsnøgle.

Om man med nærhospitalet i Middelfart har knækket koden til at skabe større sammenhæng for borgerne på tværs af sektorer, er ifølge Johannes Lundsfryd Jensen for tidligt at sige. 

- Vi er nødt til at arbejde os ind i det, vi kan ikke tænke os til det. Vi er nødt til at prøve nogle ting af i praksis, og så kan vi forhåbentlig blive klogere sammen, siger borgmesteren.

Bedre betingelser for sammenhæng

I første omgang giver nærhospitalet primært mere nærhed og lighed, fortæller Charlotte Løvgreen Troldborg, der er regionens programchef for Middelfart Nærhospital.

Og det skal man ikke undervurdere betydningen af, understreger hun. 

På skift kører jordemødre, sygeplejersker og læger fra Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt i Vejle og Kolding til Middelfart Nærhospital, så patienter i nærområdet slipper for turen den anden vej. 

Det gør det især nemmere for nærområdets kroniske patienter, som på grund af eksempelvis sclerose, KOL eller diabetes jævnligt går til kontrol eller behandling.

Men det gør også en forskel for samarbejdet på tværs af kommune og region at flytte sammen og dele kaffestue, fortæller hun. 

Som eksempel nævner hun, at regionens jordemødre og kommunens sundhedsplejersker er begyndt at holde fælles konsultationer med vordende mødre og familier, og at man på kommunens aflastningspladser kan udnytte, at der jævnligt er diabetessygeplejersker i huset.

Tilsvarende kan den kommunale sundhedspilot, der har vejledende samtaler med borgere om sundhed, række ud og få mere viden om, hvordan sukkersyge udvikler sig. 

- Det begynder at blive sjovt, når medarbejdere får blik for hinandens fagligheder. Den regionsansatte sygeplejerske ved ikke altid, hvad en bostøtte eller sundhedspilot er, men når man får blik for, hvordan de kan støtte op om en patient og familie, rækker man lettere ud efter dem, siger Charlotte Løvgreen Troldborg.

Selvom det ikke er noget, der sker af sig selv eller lige med det samme, mener hun, at nærhospitalet skaber bedre betingelser for at samarbejde om sammenhængende sundhedstilbud. 

- Sammenhængen kommer ligeså stille, som vi får opbygget gensidig viden om, hvilke fagligheder, kommuner og regioner hver især repræsenterer. Det er den proces, vi skal blive ved med at understøtte. Det er der masser af potentiale i på sigt. Vi er nødt til at starte et sted, siger hun. 

Og det er i høj grad også nedefra. 

- Det er meget kliniker- og medarbejderbåret. Vi er på en kulturrejse. Vi tror på projektet, vi har ambitioner, og medarbejderne vil det, siger hun.

Men måske er ambitionerne større end de muligheder, rammerne reelt giver.

Nationale udfordringer består

Oprindeligt var et af målene med nærhospitaler, at de skulle være med til at styrke samarbejdet mellem sygehus, kommune og almen praksis.

I Middelfart er det dog indtil videre ikke lykkedes at få almen praksis med. 

- Det har været mulighedernes kunst at få plads til de planlagte funktioner, og med de kvadratmeter, der er til rådighed, har det ikke været muligt, siger chef for Kvalitet & Sammenhæng i Middelfart Kommune Mathias Lars Hornbæk.

Ret beset foregår meget da også, som det altid har gjort.

For selvom man bor dør om dør, opererer kommune og region stadig langt hen ad vejen ud fra hver sin lov og med hver sin patientjournal i hvert sit it-system. 

- Det er en national udfordring, og det mærker vi også, siger Charlotte Løvgreen Troldborg. 

- Tænk nu, hvis vores it-system også kom til at understøtte samarbejdet. Så tror jeg også, at borgerne reelt vil opleve mere sammenhæng.

I første omgang har man sikret sig, at borgere bliver hjulpet det rigtige sted hen, når de ankommer – uanset om det er til et regionalt eller kommunalt tilbud.

- Vi er lykkedes med, at vores receptionister har fået adgang til Nexus (kommunens system, red.), så de kan slå borgeren op med kiggeadgang og guide dem derhen, hvor de har en aftale, siger Charlotte Løvgreen Troldborg. 

 

Styrelse: Sammenhæng forudsætter deling af data

I Sundhedsstyrelsens faglige ramme for etablering af nærhospitaler fra 2022 fremgår det, at “deling af data på tværs af nærhospitalernes forskellige opgaver og funktioner er en forudsætning for, at der gennem nærhospitalerne skabes en større sammenhæng i patienternes forløb, og at medarbejderne på nærhospitalerne ikke bruger unødige ressourcer på at indhente oplysninger om patienterne.” 

Der skulle desuden ses på, hvilke barrierer der er for datadeling mellem kommuner, regioner og almen praksis, som har relevans for nærhospitalerne.

I 2023 iværksatte Indenrigs- og Sundhedsministeriet så en juridisk barriereanalyse for datadeling i sundhedsvæsenet mere bredt set. Den forventes ifølge ministeriet klar i løbet af efteråret. 

Bofællesskabet ændrer heller ikke på, at det er den praktiserende læge, der skal henvise til undersøgelse på sygehuset, hvis kommunen f.eks. mener, at en borger har brug for udredning eller behandling.

- Vi kan ikke ændre den måde, der visiteres på. Det er, som det altid har været. De skal visiteres rigtigt, og så afgør graden af sygdommen om forundersøgelsen, behandlingen eller kontrollen kan foretages på nærhospitalet, siger Charlotte Løvgreen Troldborg.

Hvis nærhospitalet ligger tættere på personens bopæl end hovedafdelingen i Kolding eller Vejle, bliver patienterne bliver inviteret til Middelfart.

Op til sundhedsråd at følge op

Hvordan man agter at følge op på, om nærhospitalet faktisk lykkes med at skabe mere sammenhængende patientforløb, er der ikke klarhed om. 

Charlotte Løvgreen Troldborg fortæller, at regionen systematisk udleverer blå “ordet-er-dit-postkort”, hvor man beder patienter om at give en tilbagemelding på deres oplevelse, men der er ikke lavet noget fælles evalueringssystem på tværs af kommune og region. 

Ifølge Bo Libergren er det svært at lave en generisk afrapportering, og han vil nødigt gå sundhedsrådene i bedene. 

- Lykkes det tværgående at skabe mere sammenhæng, må vi høre fra vores respektive systemer. Så må sundhedsrådene afgøre, hvordan der skal samles op på det. Det vil ikke være rigtigt af mig at tilrettelægge det meget specifikt, siger han med henvisning til, at det bliver sundhedsrådet for Lillebæltområdet, der kommer til at stå for udviklingen af nærhospitalet.