At være i valgkamp som regionspolitiker kan godt føles lidt op ad bakke. Vi skal nemlig ikke bare fortælle om vores politiske mærkesager. Vi skal også forklare folk, at der faktisk er to valg den 18. november, og hvad regionerne egentlig har ansvar for.

Det kan virke lidt underligt, at kommunalvalget fylder mest for mange vælgere, når undersøgelser igen og igen viser, at sundhed er det, der betyder mest for danskerne. De fleste svarer nemlig, at sundhed er det vigtigste emne, når de skal sætte kryds. Derfor er de kommende valg en god anledning til at tage snakken om, hvordan vi indretter og udvikler sundhedsvæsenet i Danmark.

Med sundhedsreformen bliver rollerne mellem kommuner og regioner ændret markant. En række opgaver på sundhedsområdet rykker over til regionerne, og samtidig bliver der oprettet 17 nye sundhedsråd. Her skal politikere fra både kommuner og regioner arbejde sammen om at finde løsninger tættere på borgerne. Derudover bliver der lavet om på, hvordan pengene fordeles, og milliarder flytter mellem sektorerne. Det bliver derfor helt afgørende, at de penge bliver brugt på det, der virkelig betyder noget for folk. God behandling, nærhed og sammenhæng i sundhedstilbuddene.

At få sundhedsreformen til at fungere i praksis bliver en af de største velfærdsopgaver i nyere tid. Det kræver mere end nye regler og strukturer. Det kræver ægte samarbejde mellem kommunalbestyrelser og regionsråd. Opgaven er så stor, at den ikke kan måles i meter eller højden på et tordenskrald, det er en kæmpe opgave, der kræver samarbejde og tillid.

Lægemanglen er en kæmpeudfordring

En af de helt store udfordringer er at sikre, at alle fortsat har adgang til egen læge. I dag er der mangel på praktiserende læger flere steder i landet, og fremover skal vi finde løsninger, der gør det attraktivt at være læge. Også i de mindre byer og yderområder. Det handler ikke kun om løn og arbejdsforhold, men også om boliger, jobmuligheder til partnere og gode rammer for familieliv.

Hvis vi ikke får lægerne derud, hvor folk bor, risikerer vi større ulighed i sundhed.

Vi skal også sørge for, at sundhedsvæsenet hænger bedre sammen digitalt. Vi ved godt, hvor svært det kan være at indføre nye IT-systemer, men vi ved også, at gevinsten kan være stor. Når kommuner, regioner og sygehuse bruger de samme digitale løsninger, oplever borgerne et mere samlet system. Så føles overgangen mellem sektorer ikke som barrierer.

Et andet vigtigt fokus i sundhedsreformen er balancen mellem somatik og psykiatri. Psykisk sygdom skal tages lige så alvorligt som fysisk sygdom. Her har vi stadig noget vej igen, og det kræver en fælles indsats. Både fra kommuner og regioner.

Fælles ansvar for sundhedspolitik

Alt i alt peger det hele i én retning. Kommuner og regioner har et fælles ansvar. Borgerne tænker ikke i administrative grænser, men i behov. Når man bliver syg, er det vigtigste, at hjælpen er tæt på, at den kommer hurtigt, og at man føler sig tryg. Uanset hvem der står for behandlingen.

Derfor er det vigtigt, at regionsrådsvalget også får opmærksomhed i valgkampen. Det er her, beslutningerne om sygehuse, lægedækning, psykiatri og digitale løsninger bliver taget. Og det er i samarbejdet med kommunerne, at de beslutninger bliver til virkelighed i hverdagen.

Det kommende valg handler derfor ikke kun om, hvem der bliver valgt ind i byråd og regionsråd. Det handler om at tage fælles ansvar for det sundhedsvæsen, vi skal have i fremtiden. Og om at sikre den tryghed, som danskerne både har brug for og forventer. Derfor glæder jeg mig til at møde både vælgere og kommunale kandidater på gader og stræder og tage en fælles snak om sundhed, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Og forhåbentlig mødes vi igen i sundhedsrådene, klar til at tage fat på arbejdet med at skabe et sundhedsvæsen med mere nærhed og tryghed.