Der udgives hvert eneste år hundredvis af ledelsesbøger verden over.

Bøger om ledelsesdilemmaer i teori og praksis. Bøger, der giver gode råd om det personlige, det udviklende eller det forretningsorienterede lederskab. Bøger, der beskriver, hvordan du bliver den helt rigtige innovationsleder, hvordan du mestrer U-teorier eller Blue Ocean strategier. Bøger, der sikrer dig åndeligt lederskab, handlekraft eller narrative kompetencer. Alle lover de dig succes, fremdrift og følgeskab fra medarbejderne.

Og det er jo det, vi vil have! Det er det, alle ledere tørster efter. At finde den guldåre af talent i en selv, der sikrer store karismatiske fortælleevner, skarpt fokus på kerneydelsen og bundlinjen samt opbakning og hengiven loyalitet fra medarbejderne.

Ligesom 90’ernes og 00’ernes boom af selvhjælps-bøger til at blive en god familie, kostomlægge sin teenager eller dyrke absurde yogaøvelser, så er ledelsesbøger 10’ernes selvhjælp til ledere på alle niveauer.

Det personlige lederskab

Men måske handler ledelse om så meget andet og mere, end der kan beskrives i teorier og strategier. Måske handler ledelse om at lykkes med at orkestrere personligheder.

Ingen mennesker er ens, og det er jo netop dette fact, der gør ledelse til en spændende, unik og personlig disciplin, der ikke lader sig indfange af teoretiske læresætninger eller beretninger fra succesfulde ledere om deres grødopskrifter og Himalayavandringer.

Den måde, vi hver især udøver lederskab på, er i bund og grund baseret på vores individuelle personlighed og dermed de værdimæssige præferencer, som vi alle bærer på. Nogle værdier og præferencer er vi bevidste om, andre er dybt begravet i værdisæt, som er opstået gennem tidlige oplevelser, familiestrukturer og andre normsættende begivenheder.

Når ledelsesgerningen er vidt forskellig alt efter, hvor i verden vi befinder os, så er det i høj grad, fordi vi som ledere er rundet af vores kulturs normsæt.

Hverdagens eventyrfigurer

Eventyr, fortællinger og tegneserier er en en del af vores allesammens barndom. Vi har mødt de mest fantastiske karakterer gennem historier oplæst i vores familie, teaterbesøg med børnehaven eller tegneserier slugt på værelselset i teenageårene.

Velfærdssamfundet var end ikke tænkt, da H.C. Andersen skrev sine berømte eventyr. Alligevel beskriver hans fantastiske historier samfund, hvor lighed, ytringsfrihed, demokrati og dannelse er bærende grundværdier.

På samme måde trækker en lang række andre og mere nutididige historier, fortællinger og figurer fra barndommen spor langt ind i vores personligheder som voksne og dermed også i ledelsesgerningen. Vi kan identificere os selv og vores omgivelser med de "personligheder", der omgiver os på arbejdspladsen. Og netop derfor kan det være en udfordring at navigere i de forskellige værdisæt, vi støder på i løbet af en almindelig arbejdsdag.

Et kig ind i eventyrfigurernes verden kan give et fingerpeg om, hvad der gør ledelse til så udfordrende en disciplin, der kræver et indgående menneskekendskab, for at det lykkes.

I hælene på Peter Plys og hans venner

En helt almindelig dag i Hundredemeterskoven er altid fuld af overraskelser og daglige udfordringer for Peter Plys og hans venner. Hundredemeterskovens personligheder er så mangfoldige, at de i sig selv ville kunne kendetegne en mellemstor afdeling på det lokale kommunekontor!

Måske kan barndommens fortællinger være med til at lære os noget om ledelse og om os som mennesker i vores mangfoldighed? Hvad der karakteriserer os hver især, hvem vi identificerer vi os med, og ikke mindst, hvordan vi gerne vil have, at andre opfatter os.

At orkestrere personligheder

Nye ideer håndteres forskelligt af forskellige personligheder.

Et kontor har altid en 'grand old man'. Han behøver ikke at være gammel, men bærer en autoritet og viden om faglige, vigtige emner. Her er parallellen til Peter Plys indlysende: Hundredemeterskovens ukronede konge, der ved et og andet – særlig om bier og honning, hvilket er afgørende kompetencer i den kontekst. Kontorets Peter Plys må altid være den, der er en bærende figur og tydelig i sin mening om tingenes tilstand, men aldrig i åbenlys konflikt. Peter Plys er eminent til at samle folk omkring sig og skabe en form for konsensus om mål og retning, uanset om denne giver mening i det store verdensbillede. Vi husker alle billedet af Peter Plys i agterstavnen med den klassiske udtalelse: "Vi ved ikke helt, hvor vi skal hen, men vi skyder en god fart".

I total modsætning til Peter Plys har vi Tigerdyret. Yngste fuldmægtig, der er fuld af selvtillid og gode ideer, der ikke er helt færdigtænkte. Tigerdyret er kendetegnet ved en velboostet selvtillid på trods af, at kompetencerne stort set begrænser sig til at være dygtig til at hoppe! Men hoppe – det kan han, uanset hvilken udfordring han får præsenteret. Og en idé er en god idé, hvis Tigerdyret kan se, hvordan han drager fordel af den.

Men i Hundredemeterskoven såvel som på kontoret handler ledelse jo i høj grad om at kunne skabe relationer mellem de forskellige personligheder, kompetencer og kontekster. Derfor skal vi have fat i andre af barndommens figurer for at fuldende billedet af det samlede team.

Kontorets Pippi Langstrømpe træder frem på scenen. "Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg godt", synes at være hendes motto. Endnu en personlighed med en god portion selvtillid, men hun har en styrke at have den i, og der bliver lyttet til optimismen. Ideen bliver løftet – stærkt og kompetent.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Kaj derimod – han hader jo optimister på sin mest bedrevidende facon, og med indadvendt mundstilling må han tage et forbehold overfor nye ideer og særlig opkomlingenes tanker om, at det kan løse sig. Det er bedst at være på vagt overfor forandringer, og uanset hvor meget Andrea prikker til ham, ved han, at det er bedst at stå der, hvor man kender ståstedet.

Peter Pedal-typen har på dette tidspunkt ikke været offensiv. Han har siddet og pillet i et hjørne af ideen, er måske kommet til at krølle hele skitsen – der er i hvert fald kaffepletter på papiret, og måske er noget også allerede blevet væk. Peter Pedals nysgerrighed er drivkraften, og måske ender ideen med at være formet til noget ganske andet, når Peter Pedal er færdig med at granske, undersøge og udforske det nye.

Askepot sidder med et drømmende udtryk og er ikke helt med i samtalen, men venter på at blive sat i arbejde. Initiativet er ikke hendes, men drømmen om prinsen er så absolut. Effektiviteten i arbejdet fejler ingenting, og hun klager aldrig. Om ideen er god eller dårlig, interesserer hende ikke. Hun venter på, at vejen er gjort klar, og så skal hun nok betræde den og arbejde hårdt fra morgen til aften.

Hele Hakkebakkeskovens og de mange andre hundredvis af personlige værdi-præferencer skal lederen orkestrere. Det kan man ikke læse sig til i en almindelig ledelsesbog, men kun ved at blive klog på, hvor egne værdier og normer stammer fra, og have fuld accept af medarbejdernes, medledernes og chefernes.

Chefens værdisæt er jo også forklædt i forkærligheden til et tøjdyr fra barndommens land. Værdibaseret ledelse vil have det svært i en organisation ledet af Cruella de Vil – KPI'ernes magt vil ligge fjernt for den type leder, der har sin primære identifikation med Andrea – og politisk konsensus vil næppe kunne opnås med Anders And ved roret.

Vi er alle præget af barndommens historier og fortællinger. Eventyrenes figurer har vi alle til fælles og kender dem for deres særlige karakterer. Nogle er bare for sjov, andre har sat sig personlighedsskabende spor i os. Vores ledelse og arbejdsindsats er altid et produkt af os selv, og det bliver kun mere interessant at drive ledelse for de kommende generationer. Når Peter Plys og Klokkeblomst er gået på pension, kommer Ninja Turtles og Pokémon'erne. De skal være så hjertelig velkomne – hele Hakkebakkeskoven er klar til at tage mod dem :-)