Jordskreddet ved Nordic Waste i Randers har ikke længere retning mod den nærliggende landsby Ølst. Jordmængden har stabiliseret sig, og husene risikerer ikke at blive overdynget. 

Det ændrer dog ikke på, at tilliden til det kommunale tilsyn med virksomheden Nordic Waste fortsat eroderer. 

En række medier har bragt kritiske historier om et mangelfuldt kommunalt tilsyn, hvilket har fået flere partier på Christiansborg til at spørge, om kommunerne overhovedet har kompetencerne til at føre miljøtilsyn med virksomheder som Nordic Waste. 

I Kommunen.dk’s rundspørge, hvor 50 kommuner har svaret, vurderer de selv, at de helt bestemt har de rette kompetencer til at administrere de nødvendige miljøtilsyn. 

“På baggrund af vores godkendelses- og tilsynserfaring over en lang årrække er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at kommunerne er i stand til at løfte opgaven,” skriver Carsten Christensen, miljøsagsbehandler i Jammerbugt, og tilføjer: 

“Ret beset har fagligheden nok aldrig været større rundt om i kommunerne end i dag, og det skal en enkelt sag fra Randers Kommune ikke lave om på.” 

Det kan dog være svært at konkludere på tværs af kommunerne. Det vurderer Thomas Budde Christensen, der er ekspert i miljøtilsyn og kommuners ansvar ved Roskilde Universitet.

- Der er stor forskel på kommunernes størrelse, og hvor mange muskler og kompetencer de har i huset, ligesom der er stor forskel på, hvor komplicerede virksomhederne er. Det er derfor svært at konkludere noget på tværs, siger han. 

Tilsyn til eftersyn

Næsten alle kommuner fører miljøtilsyn med såkaldte listevirksomheder. Et fåtal af kommuner som fx Samsø samarbejder med nabokommuner om tilsyn med listevirksomheder. 

Der er markant forskel på, hvor mange virksomheder kommunerne fører tilsyn med. En kommune som fx Hørsholm fører eksempelvis tilsyn med to virksomheder, mens Horsens og Thisted hver fører tilsyn med ca. 100. Derudover er der selvsagt stor forskel på typer af virksomheder, der føres tilsyn med. 

Sagen i Randers har ført til en generel gennemgang af kommunens miljøgodkendelser og -tilsyn i 21 af de 50 kommuner.

Gennemgangen har typisk været med udgangspunkt i, hvorvidt man i kommunen har virksomheder, der ligner Nordic Waste, og som har jord-deponier. I en enkelt kommune har gennemgangen ført til ændringer i en miljøgodkendelse. 

Otte kommuner har gennemgået eller drøftet måden, man gennemfører miljøtilsyn, på baggrund af sagen i Randers, hvoraf tre kommuner efterfølgende har foretaget justeringer i proceduren omkring tilsyn. 

Ifølge Thomas Budde Christensen bør sagen i Randers dog føre til større refleksioner og justeringer for både måden, man gennemfører miljøtilsyn, og rammerne for miljøgodkendelser. 

- Når man har haft en så stor sag, er det fornuftigt at kigge hele regelværket efter i sømmene. Det handler blandt andet om implementering af miljøansvarsdirektivet, og hvorvidt man skal kigge på en form for garantistillelse eller forsikringskrav, siger han.

- Derudover er der et behov for, at man kigger tilsyn og sammenhæng mellem tilsyn og godkendelser igennem, og at man er særligt opmærksom på, om der er de rette kompetencer og ressourcer lokalt. 

Her bør man ikke nøjes med at se på sagen i Randers, mener Thomas Budde Christensen. 

Der har i de senere år været en række sager om mangelfulde kommunale miljøtilsyn, som dog ikke har fået samme opmærksomhed. 

Det omfatter fx Hedensted, som fik kritik for manglende dokumentationskrav i sagen med Hjarnø Havbrug i Horsens Fjord, hvor Miljøstyrelsen siden overtog tilsynsopgaven.

Også Slagelse har fået kritik for at give RGS Nordic en godkendelse til at udlede spildevand til Agersø Sund. Det samme gælder Kalundborg, som fik besked af Miljø- og Fødevarenævnet på at genbesøge en spildevandstilladelse til Novo Nordisk på grund af flere mangler.

- Der er nok af sager at tage af, konstaterer Thomas Budde Christensen. 

Kompleksiteten er steget

Selvom kommunerne ikke tvivler på deres egne kompetencer, medgiver flere, at kompleksiteten med tilsynet er steget i takt med, at virksomhederne bliver mere og mere komplekse. 

- Mange virksomheder arbejder med helt ny teknologi. Det er ikke muligt for os som tilsynsmyndighed at vide mest, når det er virksomhederne, som forsker og er firstmovers. Det kan derfor være svært at vide med sikkerhed, hvorvidt en virksomhed kan leve op til det, de lover, hvis de præsenterer ny teknologi eller løsninger, fortæller Tove Nyegaard, centerchef i Center Natur og Miljø i Rebild Kommune. 

- Jeg ønsker ikke at pege fingre, for der er mange kommuner, som kunne have endt med at have en sag som den i Randers. Det er afgørende, at vi husker at være skeptiske og at stille tre ekstra spørgsmål. Vi er nødt til at skærpe os, siger Tove Nyegaard. 

Nordic Waste sendte eksempelvis i marts 2021 et tilbud til Slagelse Kommune om, at virksomheden kunne behandle PFOS-forurenet jord fra en brandstation i Korsør i sit renseanlæg. Efterfølgende har Radio4 og Information afsløret, at renseanlægget endnu ikke er taget i brug.

Radio4 har også kunnet afsløre, at Nordic Waste udtog en jordprøve “i strid med proceduren”, som fejlagtigt viste, at PFOS-slam fra Korsør var rent. Faktisk stammede jordprøven slet ikke fra jorden fra Korsør. 

Thomas Budde Christensen anerkender, at kommunerne har svært ved at føre tilsyn med de ofte komplicerede virksomheder, men han påpeger samtidig, at det ikke må være en undskyldning. 

- Så må man om nødvendigt skaffe kompetencer hos eksterne konsulenter, siger han. 

Flere oplyser i rundspørgen, at de rutinemæssigt henter eksterne kompetencer ind. 

Tillid til hinanden

Mens det retslige efterspil mellem Randers Kommune og Nordic Waste endnu venter, har sagen allerede gødet jorden for øget mistillid til virksomhederne. Tillid er ellers et vigtigt parameter for det gode forhold mellem virksomhed og tilsyn, mener Tove Nyegaard. 

- De fleste politikere ønsker, at tilsyn er dialogbaseret, og at det ikke kun handler om kontrol. Jeg tror selv, at dialogen og tillid er den rette vej at gå, for hvis virksomhederne ønsker at skjule noget, så kan de altid det. Det er langt de færreste, der ønsker det, men man vil altid risikere, at der er brodne kar, siger hun og tilføjer: 

- Hvis vi får opbygget en tillid, kan vi lettere tage dialogen om, hvorfor de gør det på bestemte måder. Det er ikke nødvendigvis, fordi virksomhederne er klar over, at de gør noget forkert eller gør det bevidst. Jeg tror derfor selv, at vi når længst med tillid. 

I sin ældrereform har regeringen blandt andet lagt op til et mere dialogbaseret tilsyn, hvor det ifølge ældreminister Mette Kierkgaard (M) skal være muligt at tale åbent om fejl i stedet for at skjule dem for myndighederne. 

Den tillid er nemmest at opbygge lokalt, hvor man er tættere på virksomhederne, mener Tove Nyegaard. 

- Vi er samtidig meget opmærksomme på, at vi skal være objektive og faktaorienterede, og at vi udfører tilsyn med dette afsæt, fortæller Tove Nyegaard. 

Et politisk flertal i Randers Byråd vedtog d. 26. februar en uafhængig undersøgelse, som skal klarlægge, om direktionen, forvaltningen og byrødderne selv har handlet kritisabelt i sagen. Derudover er Miljøministeriet og Kammeradvokaten ligeledes ved at undersøge forløbet.

Et spørgsmål om ressourcer

Selvom kommunerne i undersøgelsen alle har tiltro til de faglige kompetencer, tilføjer flere chefer dog, at det også er et politisk spørgsmål om ressourcer. 

- Vi har aldrig de ressourcer, som vi gerne vil have for at kunne løse tilsynsopgaven så godt, som vi gerne vil. Vi fører de lovpligtige tilsyn, men kunne godt tænke os ressourcer til at føre tilsyn ud over dette, fortæller Tove Nyegaard. 

Jette Jungsberg, teamleder ved Center for Teknik og Miljø hos Næstved Kommune, mener ligeledes, at man altid kan savne flere ressourcer. Samtidig har flere kommuner oplevet, at de har færre ressourcer, end da de overtog opgaven fra amterne. 

I Næstved er antallet af tilsynsmedarbejdere reduceret med en tredjedel siden 2008.

- Samtidig er opgaverne blevet væsentligt mere komplicerede, og det samme gælder kravet til afrapporteringen. Vi bruger længere tid per virksomhed til både miljøgodkendelse og afrapportering, fortæller Jette Jungsberg.

Kompleksitet og lovkrav kræver mere tid ude i de enkelte afdelinger, lyder det fra flere. 

“Nye regler, opdateringer og lovgivning lægger beslag på flere og flere ressourcer,” svarer eksempelvis Peter Simmelsgaard, natur- og miljøchef i Nordfyns Kommune, i rundspørgen. 

Carsten Christensen fra Jammerbugt tilføjer: 

“Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå knaphed på ressourcer i forhold til årsværk, hvis den nuværende økonomiske udvikling i kommunerne får lov til at fortsætte. Det er et politisk anliggende, som ikke har noget med kommunernes formåen på miljøområdet at gøre.“

Ingen hurtig løsning

Thomas Budde Christensen understreger ligeledes, at mængden af ressourcer i kommunerne er et politisk spørgsmål. Det vil det være, uanset om flere af opgaverne skal ligge hos regionerne eller staten. 

Og mens flere politikere eksempelvis har foreslået, at Miljøstyrelsen fik et øget ansvar med miljøtilsyn, er Miljøstyrelsen ikke selv fejlfri.

Sidste år modtog styrelsen selv kritik fra Rigsrevisionen for mangelfuldt tilsyn med spildevand i 2016-2021 – dog blandt andet på baggrund af manglende indberetning af tilladelser fra kommunerne.

Styrelsen havde desuden ikke udført de lovpligtige fysiske tilsyn inden for tidsfristen for 11 særligt forurenende virksomheder, lød det i Rigsrevisionens rapport.

- Man løser ikke udfordringen ved at rykke tilsynsopgaven fra en myndighed til en anden, hvis det stadig betyder, at man har for få ressourcer, siger Thomas Budde Christensen.