Kommuner bør prioritere sociale tilbud til borgerne

Han har aldrig selv siddet i en kommunalbestyrelse. Alligevel har han altid haft kommunalpolitik helt tæt på.

Far og farfar til Venstres nye kommunalordfører Jacob Jensen har begge siddet i et byråd. Det samme gør Jacob Jensens hustru i dag i Holbæk. ’Spindoktoren’ har han derfor lige ved hånden, men Jacob Jensen føler nu heller ikke, at rollen som og kommunal- og kommunaløkonomiordfører ligger fjernt fra hans tidligere politiske ordførerskaber som henholdsvis erhvervs- og finansordfører.

”Jeg føler, at det er en rigtig fin forlængelse af den baggrund, som jeg har haft rent politisk, og også de interesser jeg har. Nemlig hvordan vi forvalter vores skattekroner mest hensigtsmæssigt og får mest muligt ud af vores penge,” siger Jacob Jensen.

Det mener han ikke sker på det specialiserede socialområde i dag. Jacob Jensen ser gerne, at kommunerne får friere hænder på dette område.

”Man har nogle ankestyrelser og nogle andre mekanismer bag lovgivningen, som gør, at kommunerne faktisk bliver bundet til nogle bestemte opgaveløsninger, men hvor man hellere politisk lokalt havde prioriteret anderledes.”

Vrede forældre

Jacob Jensen nævner det tidligere fremførte eksempel i pressen om en ordblind dreng, der hver dag køres cirka en time i taxa til den anden side af Sjælland for at gå på et særligt institut for blinde. I et tilfælde som dette mener ­Jacob Jensen, at kommunerne skal have mulighed for at lade drengen gå i en specialskole i nærheden, som måske nok har lidt lavere ekspertise, men som stadig besidder fornuftige, faglige kompetencer. Meget dyre enkeltsager kunne klares lidt billigere.

”En kommune kan sige, at vi sparer så måske en million kroner på denne sag, som vi så kan bruge til at investere yderligere i vores folkeskole, så alle ligesom kan få gavn af pengene. Men det skal selvfølgelig være en lokal prioritering, om man vælger at gøre det, og hvilket tilbud man i stedet vil give til denne person.”

Forespurgt, om det ikke blot betyder lavere serviceniveau og større usikkerhed for borgerne, understreger Jacob Jensen, at kommunerne naturligvis også må tage det ansvar, der følger med friheden.

”Det er klart, at man så fra kommunernes side også skal stå til regnskab for det, som man gør, når der kommer et kommunevalg, eller når forældre eller andre klager, fordi de ikke kan få den service, som de ellers kunne have fået,” siger Jacob Jensen, der understreger, at han ikke er ude på helt at fjerne minimumsstandarder for de udsatte borgere.

Filosofien fra A.P. Møller

Men det handler om prioritering. At få mest muligt ud af pengene. En filosofi han har taget med sig fra sin tid som ansat i A. P. Møller - Mærsk igennem næsten ti år.

”Det er jo nok noget af det, som jeg har taget med derfra, at man ligesom skal få mest ud af de penge, som man nu engang har, og ikke bare sige, at hvis vi sender en million mere, så bliver det en million bedre, fordi det gør det altså ikke altid.”

Den holdning synes han har præget den offentlige sektor for meget. Derfor glæder han sig over, at den nye regering på papiret ser ud til at ville føre en stram økonomisk kurs over for kommunerne. Blandt andet med den nye budgetlov. Og Jacob Jensen er godt i gang med at holde den nye økonomi- og indenrigsminister på mærkerne. De første mange ­§20-spørgsmål om økonomiske udmeldinger er allerede sendt ud af indbakken. Historisk har kommuner og regioner haft voldsomt svært ved at holde aftalerne med regeringen, påpeger han.

”Der kan være alle mulige årsager, gode og dårlige, men der har været årsager til det. Der tror jeg sådan set, at en budgetlov sammen med nogle af de øvrige redskaber som halvårsregnskaber kan være noget af det, som gør, at vi kan få lidt mere snor i det fremadrettet.”

Det handler om rettidig omhu, som en vis A.P. Møller havde som motto.

Samlede forhandlinger

Til gengæld er Jacob Jensen ikke begejstret for udmeldingerne fra den nye regering om, at der kan åbnes op for økonomiske særaftaler for enkelte kommuner eller gruppevis. Han mener, den nuværende aftalemodel, hvor KL forhandler på alle kommuners vegne, er den helt rigtige.

”Ellers tror jeg hurtigt, at der vil opstå et anarki mellem de 98 kommuner. Hvem kan få den bedste indgang til indenrigs- eller finansministeren og så lige få en deal om, at man står lidt bedre end den anden kommune, der måske ikke havde samme mulighed?”

Tilsvarende mener han, at regionernes økonomi fortsat skal forhandles samlet. Som bekendt var regionerne jo ellers tæt på at kunne bestille ligkister under den tidligere regering. Jacob Jensen hælder også stadig mest til at give kommunerne flere opgaver, men foreløbigt vil han afvente resultatet af regeringens evaluering af kommunalreformen, før han lægger sig fast på noget. Til gengæld kan det ikke ske for hurtigt, at kommunerne i højere grad begynder at samarbejde og lære af hinandens erfaringer.

Ret øjnene over skellet

Jacob Jensen nævner beskæftigelsesområdet som eksempel. Han undrer sig over, at ikke flere kommuner forsøger at lære af hinandens gode og for den sags skyld også dårlige erfaringer. 

”Selvfølgelig gør man  det også flere steder allerede, og jeg vil ikke ­generalisere, men jeg synes bare, at der stadig er for mange eksempler på, at man ikke har prøvet at kigge over skellet eller på anden vis lærer af andre.”

Arbejdsmarkedet er netop ikke et kommunegrænsemarked. Derimod bor borgerne ofte i en kommune, men arbejder i en anden. Derfor undrer det Jacob Jensen, at mange kommuner stadig helst vil gøre det på deres egen måde.

”Man har måske følt, at man kan selv, men man kan i hvert fald konstatere, at der er meget, meget stor forskel på, hvor hurtigt man kommer tilbage til arbejdsmarkedet, og det tror jeg har noget at gøre med den måde, man organiserer det derude.”

Trods førstehåndskendskab til byrådspolitik inden for hjemmets mure i Holbæk, så ved Jacob Jensen, at han også har meget at lære om praksis ude lokalt. Han håber, at kommunerne vil hjælpe ham hermed.