Udbygning af landbaserede vindmøller og solcelleanlæg er langt den hurtigste og mest omkostningseffektive måde at opnå selvforsyning med grøn strøm. Derfor har både den nuværende og forrige regering vedtaget ambitiøse mål for udbygningen af vedvarende energianlæg til lands.

Mens det er regeringen, der fastsætter de overordnede mål og rammer for udbygning af vedvarende energi, er ansvaret for realiseringen imidlertid overladt til de 98 kommuner, herunder ikke mindst disses byrådsmedlemmer.

Siden jeg selv opnåede valg i november 2021 har jeg i stigende grad spurgt mig selv, om vi som byrådsmedlemmer er vores ansvar bevidst?

For mens både den nuværende og tidligere regerings ambitioner for udbygning af vedvarende energi har været høje, så er det et nedslående faktum, at udbygningen reelt er gået i stå. Det presserende spørgsmål er, hvad der spænder ben for opsætningen af vedvarende energianlæg i de danske kommuner?

Vi er selv en del af problemet

En del af svaret skal uden tvivl findes i unødigt bureaukrati og en stor regulatorisk kompleksitet. Vi kommer imidlertid ikke uden om, at en væsentlig barriere for realisering af planer om opsætning af landvindmøller og solcelleparker er kommunalbestyrelserne selv. For når energiselskaber præsenterer planer for opsætning af vedvarende energi, opstår der uvægerligt lokal modstand. Og selvom modstanden som oftest hidrører fra et forsvindende lille mindretal, så vil mangen en politiker henfalde til at vægte hensynet til personlig stemmeoptimering højere end hensynet til klima og forsyningssikkerhed, når de konfronteres af de utilfredse borgere.

I min egen kommune, Guldborgsund Kommune, er det gået så vidt, at en række partier klart har meldt ud, at de under ingen omstændigheder vil stemme for opsætning af landvindmøller. Og eftersom disse partier for nuværende har flertal i byrådet, er alle energiselskaber og investorer skræmt godt og grundigt væk.

Situationen i mit eget byråd er desværre ikke særegen, og få klik på internettet vil hurtigt afsløre, hvordan byråd landet over har lagt planer om vedvarende energianlæg i graven som følge af regulære shitstorme fra lokale borgergrupper, som trods få medlemmer kan skabe imponerende meget postyr.

Personligt finder jeg det såvel uansvarligt som populistisk, når politikere gang på gang lader hensynet til få borgere, der af den ene eller anden grund er modvillige over for vindmøller, trumfe langt mere tungtvejende og fællesskabsorienterede hensyn til sikkerhed og klima. Denne holdning tror jeg deles af mange landspolitikere, som i stigende grad frustreres over den manglende fremgang i udbygningen af vedvarende energi. Og noget tyder på, at denne uansvarlighed kan komme til at koste os en del af det kommunale selvstyre.

Staten står på spring

Hvis man gransker den nytiltrådte regerings grundlag, vil man nemlig i afsnittet om udbygning af vedvarende energi se beskrevet, at regeringen vil analysere ”om den nuværende opgavefordeling mellem statslige myndigheder, regioner og kommuner kan effektiviseres, med henblik på at sikre højt tempo i udbygningen af vedvarende energi på land”. Formuleringen kan vanskeligt læses som andet end en erkendelse af, at den nuværende opgavefordeling, hvor godkendelse af energianlæg alene er et kommunalt anliggende, ikke fungerer og må erstattes af en opgavefordeling, der rent faktisk sikrer realisering af de ambitiøse planer om et grønnere Danmark.

For mig at se er det derfor tvingende nødvendigt, at vi som byrådsmedlemmer nu omsider tager ansvaret for såvel forsyningssikkerheden som den grønne omstilling alvorligt, og anerkender, at intet kommer uden omkostninger. 

Så kære byrådskolleger i det ganske land: Kom nu ind i kampen for et grønnere Danmark!

Som politikere er vi valgt til at tage ansvar. Ikke ansvar for optimering af egne stemmetal til det næstkommende kommunalvalg, men ansvar for at fremtidssikre Danmark og vores respektive kommuner.