Enhver regerings væsentligste styrke er, at den har serveretten og dermed kan bestemme, i hvilken retning bolden skal sendes. Det anvendes almindeligvis til at give sig selv en fordel. Meget tyder imidlertid på, at Helle Thorning i stedet ramte sig selv godt og grundigt over nallerne, da hun forsøgte at sætte udlændingespørgsmålet i spil i sin åbningstale.

Dermed kan hun sådan set blot stille op i rækken. Venstres seneste forsøg på at lancere et pointsystem fik ligeledes en noget ujævn modtagelse, og efterfølgende fik De Konservatives nye partileder Søren Pape sat sig i en svær situation, da han fik udtalt, at han var 'bedøvende ligeglad med, hvor folk kom fra'. Nu venter alle på det varslede udlændingeudspil fra De Konservative, som næppe kan forvente nogen synderlig blid modtagelse. De eneste, som for alvor kan gnide sig i hænderne over dette, er Dansk Folkeparti, som i sidste ende altid vinder på en rask holmgang om udlændingepolitikken.

Helle Thornings udfordring er yderligere, at hun prøver at serve sig ind på en bane, hvor Socialdemokraterne lider af en trediveårig identitetskrise. Det var da også relativt ubesværet, at Dansk Folkeparti stangede nogle ualmindelig hårde returneringer tilbage med forslag om oprettelse af flygtningecentre i de såkaldte nærområder.

At Helle Thorning derudover to dage efter måtte opleve den bet at se sin justitsminister forlade skuden for at drage til Landbrug & Fødevarer gør selvsagt ikke sagen bedre. Man kan til stadighed kun undre sig over, at statsministeren tilsyneladende ikke var informeret om dette skifte, da hun holdt sin åbningstale.

Pløkforkerte oplysninger

Det er i hvert fald sikkert, at Karen Hækkerup ville være et ualmindelig stærkt kort, hvis Socialdemokraterne skulle finde fodslag om en troværdig strammerkurs på udlændingeområdet frem mod næste valg. I stedet er der nærmest føjet spot til skade, når Thorning var nødt til at udkommandere Mette Frederiksen til posten. Partiets kronprinsesse fremstod da heller ikke videre begejstret over udnævnelsen – hverken i tale eller i de begravelsessorte gevandter, som hun havde fundet frem til lejligheden.

Onde tunger hævder, at Thorning vil græde tørre tårer, hvis Mette Frederiksen får sig et par solide ridser i lakken i sit nye ministerium. Kombinationen af et justitsministerium, som de senere år har været særdeles leveringsdygtigt i møgsager til sine ministre, og et udlændingeområde, som traditionelt er svært at håndtere, er da heller ikke nogen eftertragtet cocktail.

Desuagtet forekommer det ikke videre strategisk hensigtsmæssigt, at Thorning er nødt til at sætte den minister, som har mindst interesse i, at Thorning genvinder regeringsmagten, til at bestride et område, som statsministeren nu har gjort til en af sine væsentligste valpladser frem mod næste valg. Navnlig da Mette Frederiksen aldrig selv har stået som repræsentant for strammerfløjen i forhold til udlændinge.

Derudover blev det ikke kønnere af, at regeringen fik lanceret pløkforkerte oplysninger om, at de nye stramninger på asylområdet ville ramme 'størstedelen' af de mange flygtninge, som kommer til Danmark som følge af konflikterne i Mellemøsten.

Et væsentligt spørgsmål er dog, hvorfor Socialdemokraterne – og for den sags skyld andre partier – har været så forhippede på at få udlændingepolitikken på dagsordenen. De store partier, som har økonomien til at lave egne meningsundersøgelser, ligger ifølge pålidelige kilder inde med målinger, som viser, at cirka 40 procent af danskerne mener, at de udlændingepolitisk er mest enige med DF. Dette understøttes også af en nylig undersøgelse i Søndagsavisen, foretaget af YouGov, som viser, at hver fjerde dansker betragter udlændingespørgsmålet som det væsentligste politiske tema.

Hovedbrud for Løkke

Hvis disse tal står til troende, så er der altså et vækstpotentiale for Dansk Folkeparti, hvis udlændingespørgsmålet kommer til at veje tungt i den kommende valgkamp.

Meget tyder da også på, at regeringen står med gevaldige udfordringer på dette område. Årsskiftet kommer formentlig til at repræsentere et giftigt krydsfelt, hvor man på den ene side har tusindvis af asylansøgere, som har fået deres sager færdigbehandlet og som landets kommuner er forpligtet til at skaffe logi samtidig med, at en voksende gruppe udfaldstruede risikerer at ryge ud over dagpengekanten.

Det kræver ikke noget synderlig veludviklet politisk kompas at regne ud, hvad vej folkestemningen blæser, hvis udfaldstruede danskere må fraflytte deres bolig samtidig med, at kommunerne skal stille almennyttige boliger til rådighed for asylansøgere med opholdstilladelse.

Det risikerer at blive en stor udfordring for regeringen frem mod et kommende valg. Men det risikerer også at give en del hovedbrud for Lars Løkke, hvis han kan se frem til et stort DF, hvor Kristian Thulesen Dahl ad flere omgange har tilkendegivet, at han er åben for at samarbejde henover midten, selvom han peger på en blå regering efter næste valg.