I Varde takker Mads Sørensen (V) af efter en enkelt periode som borgmester. Selvom Varde ikke topper listerne over VE-kommuner, er kommunen på vej med et grønnere aftryk.

I efteråret 2022 vedtog byrådet en ny klimaplan for kommunen, som sigter mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030.

For at nå det mål skal byrådet finde plads til 20-25 vindmøller af en vis størrelse og omkring 1.200-1.400 hektar solceller. I den indeværende periode har byrådet allerede udpeget placering til 18 vindmøller, ligesom man er i gang med at kortlægge 700-800 hektar til solceller. 

Derudover er Varde også udset til at huse en af de statslige energiparker, selvom man i første omgang takkede nej til tre statslige projekter. 

- Det er egentlig noget, vi har fået ros for, fordi vi har sat det i en lokal kontekst og set, hvordan det bedst giver mening i vores kommune, fortæller Mads Sørensen. 

I februar vedtog et næsten enigt byråd dog, at der ikke skal lokalplanlægges for enkeltstående solcelleparker i kommunen, ligesom man dropper et solcellekort, som hidtil har været en del af kommuneplanen. 

- Vi har løbende haft snakke om, hvordan vi bruger vores arealer til de rigtige ting. Selv om vi geografisk er en stor kommune, er der mange interesser, fortæller Mads Sørensen, og påpeger, at der med de nye krav i den grønne trepart skal være plads til både mere natur og rejses mere skov, og at der derfor ikke nødvendigvis er plads til en masse solcelleparker oveni. 

Beslutningen betyder, at flere planlagte solcelleprojekter får afslag eller sættes på pause, mens andre får lov at fortsætte, fordi det er kombiprojekter. 

Anerkend bekymringer

Mads Sørensen erkender, at den grønne omstilling har været en svær balancegang. Derfor har det været vigtigt at sætte den grønne dagsorden i et lokalt perspektiv, vurderer borgmesteren. 

- Al forandring er svær, og det er vigtigt, at vi i kommunen anerkender borgernes bekymringer. Derfor taler vi meget om, hvilke muligheder den grønne omstilling også skaber, og hvordan vi har fået mulighed for at tiltrække virksomheder, som ellers aldrig ville se mod Varde, fordi vi har masser af grøn strøm. 

Konkret sidder kommunen med ansøgninger fra to større datacentre. Det ene datacenter vil fx sende overskudsvarmen videre til et væksthus og potentielt skabe 400-500 arbejdspladser.

- Det er hele tiden et spørgsmål om at se det i et større perspektiv. Vi kommer ikke til at redde klimaet i Danmark, men hvis vi i Varde kan skabe nogle nye muligheder, så er det noget, vi skal arbejde konstruktivt med.  

Opbakning stadig udfordret

Men selvom man har et fokus på alle de potentielle gevinster, der venter, så er det en udfordring at få lokalsamfundene med, fortæller Mads Sørensen. 

- Der findes ikke et VE-projekt, hvor 100 pct. er glade og tilfredse. Det ændrer dog ikke på, at vi skal strække os langt for at få hørt og inddraget alle, siger han. 

Derfor er man lokalt begyndt at bruge lokalsamfundskonsulenter, som foregår som en uvildig mægler mellem kommune, projektmager og borgerne. 

- Vi må erkende, at vi endnu ikke har fundet den perfekte formel. Derfor prøver vi nu med en uvildig midtbanespiller, så borgerne ikke føler, der bliver trukket noget ned over hovedet på dem. 

Selv føler Mads Sørensen, at kommunerne har fået trukket en ambition ned over hovedet med målet om en firedobling af VE og statslige energiøer.  

- Det er altid nemt at sige, at det er noget, vi er tvunget til at realisere, og at vi som kommune ikke kan gøre noget. Selvom det er en bunden opgave fra staten, har ingen lagt ansvaret fra sig her. Vi har været ambitiøse og har allerede næsten udpeget de VE-anlæg, der skal til, for at vi når vores 2030-mål, og som kan etableres i år, fem år på forkant. 

Han oplever, at både målet om CO2-reduktioner og opsætning af VE-anlæg har været med til at give området mere opmærksomhed og større forståelse for opgaven. 

- Vi har løbende arbejdet med forskellige energiprojekter, men det har været svært at få dem på dagsordenen. Med klimaloven og vores egen klimaplan har vi nu fået en drejebog for, hvad der er nødvendigt, og hvad vores forpligtelse er.

Kriser sætter dagsorden

Det ændrer dog ikke på, at Mads Sørensen oplever, at den grønne omstilling har mistet en del af sit momentum. 

- For to år siden under energikrisen var vi bekymrede for perioder, hvor vi ikke havde strøm til vores plejehjem, og hvor vi skruede ned til 19 grader i vores institutioner. Dengang var alle enige om, at det var en god idé, hvis vi i højere grad blev herre i eget hus med energiforsyningen. Men det virker til, at de fleste lykkeligt har glemt det igen, siger han. 

Der er ikke noget så godt som en krise til at sætte en politisk dagsorden, siger Mads Sørensen og peger på, at valget i 2021 netop var en anerkendelse af, at kommunerne var nødt til at gøre noget. 

Krisestemningen er forstummet, og der er kommet nye udfordringer på banen, som borgerne lettere kan mærke i deres hverdag. 

- Det er fint at sige, at vi gerne vil den grønne omstilling, men hvis det for borgerne handler om at få den private økonomi til at hænge sammen, så ved jeg godt, hvordan prioriteringen bliver, vurderer Mads Sørensen. 

- Under coronakrisen stod vi med to meters afstand og med mundbind, fordi vi vidste, at hvis vi ikke gjorde det, ville det få voldsomme konsekvenser for andre i samfundet. Hvis kogepladen ikke er tilpas varm, er der andre ting, vælgerne kommer til at prioritere.