Kommunen.dk
MENU

H.C. Østerby blev ansigtet på Danmarksdemokraternes modstand mod solceller

H.C. Østerby glæder sig over sammenhold i byrådet og konstruktiv dialog med borgerne i sager om VE-anlæg. Ikke desto mindre blev han ansigtet på DD's kampagne mod solceller.

H.C. Østerby blev ansigtet på Danmarksdemokraternes modstand mod solceller

H.C. Østerby glæder sig over sammenhold i byrådet og konstruktiv dialog med borgerne i sager om VE-anlæg. Ikke desto mindre blev han ansigtet på DD's kampagne mod solceller.
- Nogle partier vil forsøge at gribe folkestemningen. Det kræver kun én person eller et parti med forsimplede synspunkter at gøre det til en del af valgkampen, siger H.C. Østerby. 
- Nogle partier vil forsøge at gribe folkestemningen. Det kræver kun én person eller et parti med forsimplede synspunkter at gøre det til en del af valgkampen, siger H.C. Østerby. 
Foto: Holstebro Kommune

Det er ikke kun borgerne, der kan komme på tværs. 

I november kunne Holstebros borgmester, H.C. Østerby (S), se sit ansigt figurere på Facebook over et billede af lange rækker af solceller under tunge, grå skyer med teksten “Østerbys vision for kommunen”. 

Annoncen var målrettet borgerne i kommunen og det midtjyske med teksten “Din socialdemokratiske borgmester i Holstebro vil plastre kommunen til med jernmarker.” Ifølge data fra Facebook har annoncen fået 90.000-100.000 eksponeringer. 

Annoncen kom, to dage efter at H.C. Østerby i Altinget gik i rette med Inger Støjbergs udlægning om, at regeringens energiparker blev trukket ned over hovedet på kommunerne. 

- Jeg sagde, at det her ikke handlede om København mod resten af landet, men at vi, som bor i det åbne land, har en vigtig opgave at tage på os, men at regeringen skal se på, hvordan man kan give en bedre kompensation og gøre indsatsen mere synlig, fortæller H.C. Østerby. 

- Det blev så brugt mod mig i en annonce. Man kan derfor nok godt gætte på, hvordan plakaterne kommer til at se ud til efteråret, tilføjer han. 

H.C. Østerby forudser allerede nu, at spørgsmålet om klimaindsatser, energiparker og solceller kommer til at spille en central del af den kommende valgkamp.  

- Nogle partier vil forsøge at gribe folkestemningen. Det kræver kun én person eller et parti med forsimplede synspunkter at gøre det til en del af valgkampen, siger H.C. Østerby. 

Borgmesteren fremhæver den brede konsensus, der har grundlagt kommunens linje på området, men at den kan blive udfordret i næste periode. 

- Vi er i dag 27 medlemmer af byrådet fra seks partier, som er enige om strategien igennem mange år, men jeg er godt klar over, at der kan komme nye, små partier ind, som vil skabe polarisering. 

- Der skal ikke meget til, før der kan blive sået tvivl om et projekt, hvis der er et eller to partier, som går imod. Og så er det, at nogle bliver bange, særligt i et valgår.

På forkant med problemer

Det har ellers været småt med konflikter, siden H.C. Østerby blev borgmester i 2010. 

- Vi har været tidligt ude og på forkant med problemerne. Vi startede for 25 år siden med en otte-ti års plan, hvor vi analyserede hele kommunen i forhold til gode muligheder for vindenergi. Vi har derfor haft god tid til dialog og samtaler med borgerne, fortæller han.  

Opgaven med at finde plads bliver dog sværere og sværere i takt med, at kravene fra staten vokser, VE-anlæggene vokser i størrelse, og flere virksomheder har interessere i kommunernes jord. 

- Mange flere aktører er på banen, og i takt med, at der er kommet mange flere projekter, kommer det også til at berøre flere borgere. Derudover er der meget fokus på de ting, der går galt, eller de mindre heldige projekter, og det stiller nye krav til os som kommune i forhold til dialogen med borgerne, siger H.C. Østerby. 

Det er ikke bare i forhold til borgerne, at kommunen skal være skarpere. Det gælder også i forhold til projektudviklerne, der både er blevet flere, men som også kæmper en intern kamp om de bedste jorde, og som byder ind med projekter til kommunerne. Her mener H.C. Østerby, at andre kommuner kan lære af Holstebros erfaringer.

- Det har aldrig været sådan, at vi bare har åbnet fordøren, hvis en udvikler er kommet med en masse penge. Men vi har en enkelt gang givet grønt lys til et projekt uden for normal screening. Det var første gang, vi oplevede modstand mod et projekt, hvor der pludselig sad borgere i byrådssalen, da vi skulle stemme om det, fortæller H.C. Østerby:

- Modstanden opstod, fordi projektet ikke var tilstrækkeligt gennemarbejdet, og vi blev taget lidt på sengen. Vi nåede ikke den samme grundige proces, som vi ellers har, og jeg tror, det er der, mange kommuner kommer galt af sted, og der, hvor presset mod borgmesteren opstår. Det var en oplevelse, vi lærte rigtig meget af. 

Staten forstår ikke udfordringer

Holstebro er en af de 14 kommuner, der kan se frem til at skulle lægge jord til en af de statsligt udpegede energiparker, nemlig ved Idomlund, som kommunen selv kalder Energy Hub Holstebro. 

Selvom H.C. Østerby tidligere har kritiseret selve processen med udpegningen af energiparkerne, understreger han, at projektet kommer til at spille en vigtig rolle for kommunen fremadrettet. 

- Vi ser det som vores fremtidsprojekt, der skal skabe arbejdspladser og velstand til området de næste 15-20 år. Det er det lange sigte, vi har fremme, og det er resultatet af, at vi løbende har kunnet lægge lag på lag i vores satsning, fortæller H.C. Østerby. 

Det er derfor både for egen vindings skyld og for at hjælpe regeringen med at nå sin målsætning om en firedobling af VE, at kommunen fortsætter med at lægge jord til. 

Borgmesteren opfordrer dog regeringen til at komme mere på banen. Både hvis man vil vise taknemmelighed overfor de kommuner, der yder et bidrag til den grønne omstilling, og også for at komme en del af modstanden til livs. 

- Hvis vi skal nå vores fælles ambition, skal vi op i et helt andet tempo. Der blev kun sat én vindmølle op i hele 2023. Borgerne mærker alt for lidt til værdiskabelse, og det samme gør kommunerne, som skal være med til at få projekter op. 

- Hvis staten vil i mål med sin ambition, skal den komme meget mere på banen. Nogle gange har jeg en fornemmelse af, at de slet ikke forstår de kampe, som vi lige nu tager ude i kommunerne, siger H.C. Østerby.

 

VE-borgmestre stopper

Grøn omstilling er sjældent en vindersag. Og det slider på både borgmestre og byråd, som skal stå i spidsen for projektet.

I en DR-rundspørge fra 2021 blandt kommunalpolitikere svarede 75 pct, at de i høj grad eller i meget høj grad oplevede at være i konflikt med borgerne omkring projekter med vindmøller, og solcelleanlæg udløser næppe flere julekort.

Kommunerne slås med at få folkelig og politisk opbakning til det nødvendige antal vindmøller og solceller, og ved lanceringen af regeringens land-distriktsudspil opfordrede landets klima- og energiminister Lars Aagaard (M) flere kommuner til at komme på banen, men han sendte også en tak til de kommuner, der indtil nu har trukket en stor del af læsset. 

Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Thisted, Lemvig, Jammerbugt og Skive hører til topscorerne i  grøn strøm.  Fælles for dem er også, at deres borgmestre ikke genopstiller til KV25.

Vi gør derfor her status på den grønne omstilling med tre afgående borgmestre, der på hver sin måde har skubbet på den grønne dagsorden, og spørger, hvad andre kommuner kan lære af deres erfaringer og kamp.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR