Der foregår en besynderlig debat for tiden. Og almindeligvis diplomatiske – for ikke at sige uldne – politikere taler pludselig et overraskende klarsprog.

Af alle er Tysklands førstedame, Angela Merkel, tilsyneladende blevet så hamrende tosset, at hun taler om gode venners opførsel, der er fy-fy. ’Det gør man bare ikke blandt venner’ synes at være hendes stålsatte mening. Og hun har så galt grebet telefonen og ringet til sin nære ven, Barak Obama, for at give han en regederlig skideballe.

For han eller hans håndgangne mænd og kvinder har nemlig lyttet med, når kansleren har snakket fortroligt i sin krypterede mobiltelefon. Selvom afsløringerne af amerikanernes massive, nærmest altomfattende registrering og aflytning af elektronisk kommunikation over det meste af verden har kørt i måneder, så fik den blotte kendsgerning, at aflytningen nu også gjaldt damen selv, hendes temperament til at koge.

I lille Danmark er alt tilsyneladende fred og idyl. I hvert fald har Helle Thorning ingen problemer med at styre temperamentet. ’Vi har ikke oplysninger, som giver grund til at tro, at der har været ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark,’ lyder den sætning, hun omhyggeligt har lært sig. Det bliver spændende at se, hvad fortsættelsen bliver, når det nok snart afsløres, at også vi danskere inklusive vores institutioner og politikere er genstand for amerikanernes umættelige nysgerrighed. ’NU har vi oplysninger…’ monstro?

Al virakken skyldes en enkelt lille, beskedent udseende nørd, der sad og arbejdede med USA's digitale overvågning. Han fik samvittighedskvaler over den helt overvældende mængde informationer, hans arbejdsgiver, NSA, indsamler. Så han har lækket store mængder data til forskellige medier i Vesten, herunder om overvågningen i Tyskland.

Snowden i en lydtæt celle

Siden afsløringerne begyndte, har de vakt bestyrtelse, forargelse og vrede. Mest vrede er måske de amerikanske magthavere, der helst så Edward Snowden buret inde i en lydtæt celle for livstid. Men også blandt millionerne af overvågede er bestyrtelsen til at tage og føle på. Ikke mindst omfanget har vakt følelser, og jeg gætter på, at de fleste danskere finder det forkasteligt.

Og politikerne diskuterer ophedet. ’Ja, vel er det ulovligt, men vi ved jo alle, det foregår’, eller ’Vi må kræve, at de stopper det her øjeblikkeligt’. ’Snowden er en simpel landsforræder’, mener en politiker, der oprindelig er journalist. Jeg er jo også journalist, og derfor er det for mig ganske naturligt at anse whistlebloweren for at være en modig mand, der burde hædres for sin indsats for demokratiet i stedet for at sidde i landflygtighed i Moskva.

Nu er det jo sådan, at overvågning af venner og fjender anses for yderst nyttig, ja nærmest nødvendig. Det har til alle tider foregået, og udviklingen af det digitale samfund har givet så godt som ubegrænsede muligheder for at opsnappe og gemme informationer til et eventuelt senere nærmere eftersyn. Og den forrykte lovgivning, der er fulgt i kølvandet på terrortruslen, har forsynet galskaben med en vis legitimitet til at overvåge alt og alle. Velvilligt samarbejdende sociale medier og andre kommunikationsaktører er storleverandører af data, såsom teleselskaber, Google, Facebook og så videre.

Det er der intet nyt i. Efterretningsfolk og få politikere har da også fundet, at opstandelsen er rent hykleri. Vi gør det selv, og vi ved udmærket, at det gør de andre også. Og for at gøre galskaben fuldkommen bidrager borgerne altså selv med oceaner af informationer, som de frivilligt afleverer.

Facebooks triumftog

Uanset hvordan man vender og drejer den besynderlige problemstilling, så handler det i bund og grund om skabelsen af et overvågningssamfund, hvor den enkelte borger bliver overvåget og registreret i et fuldkommen grotesk omfang. Ønsker vi os sådan et samfund? Hvis man spørger danskerne, så vil de formentlig sige nej med stor overbevisning.

Men Facebook fortsætter sit triumftog som et ualmindelig vellykket foretagende, der lever af at samle og sælge viden om borgerne. Og borgerne flokkes som kvinder om en tøjbutik med brandudsalg for at deltage i galskaben. For få år siden kom der daglig 250.000 nye brugere til på verdensplan. Danskerne er et af de mest ivrige folkefærd.

Og det offentlige deltager også i overvågningsfesten med sin mere og mere intensive samkøring af diverse registre. Jeg spekulerer jævnlig over, hvor mange steder der i dag findes en komplet samling af samtlige eksisterende informationer om min ringe person. Ikke OM der gør, men hvor mange steder.

Det ligner ikke det samfund, vi gerne så vores børn vokse op i. Ikke så sært, at samfundets magthavere i så høj grad betjener sig af nysprog.