G4S-forsvarsskrift er smækfyldt med fejl

 

Med et juridisk responsum udarbejdet af professor Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet forsøger G4S at imødegå kritikken af selskabets aktiviteter på den besatte Vestbred. Men en gennemgang foretaget af Kommunen viser, at forsvarsskriftet indeholder graverende faktuelle fejl. 

G4S leverer sikkerhedsydelser til staten og en lang række kommuner. En undersøgelse, Kommunen har foretaget, viser, at 28 ud af de 45 kommuner, som har svaret, har kontrakter med G4S. Og netop nu undersøger Københavns Kommune, om selskabets aktiviteter i de ulovlige bosættelser er forenelige med kommunens etiske indkøbspolitik. Hjalte Rasmussens responsum indgår i de overvejelser. 

Politiske fanger

Professoren understreger overfor Kommunen, at de juridiske konklusioner står på klippegrund. Men helt anderledes forholder det sig med de faktuelle forhold, der ligger til grund for konklusionerne, viser Kommunens gennemgang af responsummet.

G4S leverer blandt andet videoovervågning til Ofer  Fængslet nær Ramallah på Vestbredden. Det beskriver Hjalte Rasmussen som et fængsel med ”almindelige kriminelle”, som er ”dømt af uafhængige, neutrale og uafsættelige domstole.”

Det er imidlertid undgået hans opmærksomhed, at fængslet ligger i en israelsk militærlejr, huser en militærdomstol og afhøringsfaciliteter for Israels efterretningstjeneste Shin Beit. Det fortæller en række israelske og palæstinensiske organisationer uafhængigt af hinanden. 

Fængslet bruges i stor stil til administrativ detention – en tidsubestemt forvaring, der typisk anvendes over for politisk aktive palæstinensere. 

En af dem, der har set fængslet indefra, er Mohammed Khatib. To gange er han blevet hentet af militæret og anbragt i Ofer Fængslet, anklaget for at opildne til uro og kaste med sten. I januar blev han pure frikendt for alle anklager af militærdomstolen i Ofer – blandt andet med den begrundelse, at han ikke var i landet, da han skulle have begået sine forseelser. 

En anden tidligere indsat er den nu 18-årige Hamdi Tamri. Han var 16, da han første gang blev anholdt af militæret og sat i administrativ detention. Han blev anklaget for at have hejst det palæstinensiske flag på taget af sin families hus. Hamdi Tamri endte med at tilbringe mere end et år i Ofer.  

Ved udgangen af januar sad 74 palæstinensere i admninistrativ detention i Ofer Fængslet. På det tidspunkt var 15 fanger under 16 år. 

Overgreb mod fanger

Men det er ikke den eneste blinde vinkel i det juridiske responsum. 

Hjalte Rasmussen skriver også, at han ikke er stødt på nogen dokumentation for ”systematiske overgreb mod fanger i israelske fængsler.”

I perioden fra 2001 til i dag er der imidlertid indberettet 645 tilfælde af overgreb mod fanger i fængsler. Alene organisationen Public Committee Against Torture in Israel behandler 232 sager. 

”Så at sige, at der ikke foregår tortur, overgreb eller andre former for mishandling af palæstinensiske indsatte er, for at sige det venligt, ukorrekt,” skriver organisationens direktør Louis Frankenthaler i en mail til Kommunen.

Ingen af disse overgreb er efterforsket af det israelske politi. 

I Københavns Kommune undrer Enhedslistens Mikkel Warming sig. 

”Mystikken breder sig om, hvad G4S egentlig har gang i. Jeg har bedt økonomiforvaltningen gå i kritisk dialog med G4S og fået at vide, at det vil de ikke. Denne gennemgang af det juridiske forsvarsskrift viser, at der er yderligere behov for dokumentation for, hvad de laver,” siger han.