Fortidens synder indhenter grundskyldnerne

De grønne paraplyer dækker for den silende regn, der gør den sidste søndag i februar endnu mere grå og kedelig. De Konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen, står på Lyngby Hovedgade sammen med borgmester Sofia Osmani, den lokale folketingskandidat Rasmus Jarlov og en hel bunke flyttekasser. Kasserne skal symbolisere, at indbyggerne i Lyngby-Taarbæk, et konservativt kernevælgerområde, snart må gå fra hus og hjem. De lever nemlig i en grundskylds-ghetto, som Sofia Osmani selv betegnede det i en kronik i den gamle konservative avis, Berlingske.

Bogstavrimet er den moderne version af det ellers mere prangende 'rigmandsghetto', som giver associationer til det decideret usunde whiskybælte. Det fortæller en historie om, at vi i Danmark har en velhavende minoritet, som er låst inde i et bestemt geografisk område. Og at vi nu har spændt remmen så stramt ind om deres privatøkonomi, at det gør ondt på nogle af dem.

På fire år er Lyngby-Taarbæk Kommunes indtjening på grundskylden steget med godt 100 millioner kroner fra 358 millioner i 2011 til 460 i år. Det er blevet markant dyrere at være boligejer i området - finanskrise og boligboble til trods.

Og det har låst de lokalvalgte fast i en politisk klemme, for på papiret er det dem, der opkræver grundskylden. Men i kommuner som Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal går en stor del af skatten til andre kommuner i form af udligning.

Da borgerne i Gentofte modtog deres opkrævning af ejendomsskat tidligere i år, fik de samtidig et brev med fra kommunen om, at der godt nok stod, det var kommunens opkrævning, men at det reelt burde være statens.

Skattetabu

Det er sprængfarligt for politikerne at snakke om højere boligskat i et valgår. Ord som formynderi, råddenskab, bøllemetoder og bananstat har været gengangere i debatten om skatten det seneste år - ikke mindst på grund af de mange sager om forkerte ejendomsvurderinger. Sager, hvor man kan føle sig helt på Herrens mark, selvom man bor i Hørsholm eller Hellerup.

Men faktum er, at VK-regeringen i starten af nullerne vedtog et stop for ejendomsværdiskatten og satte et loft over, hvor meget grundskylden kunne stige hvert år, og at det både har været medvirkende til den senere boligboble og et vist efterslæb af grundskylden, som er fortsat med at stige, selvom boligmarkedet har ændret sig.

- Der er mange mennesker i dag, der betaler mere i grundskyld end i ejendomsværdiskat. Det var nok næppe tanken, da man i sin tid indførte skattestoppet, siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
[intense_hr title="Udvikling i prisindeks 2001-2014"]

[intense_hr size="large"]

Et skøn, som Nykredit har lavet for Kommunen, viser, at borgerne i kommuner som Frederiksberg og Gentofte har opbygget et efterslæb på over 60 procent af den grundskyldsstigning, de har haft i opgangstiden. Det betyder, at deres grundskyld vil stige ekstraordinært meget, indtil de har betalt efterslæbet fra nullerne af. I 22 kommuner ser de tidligst ud til at kunne indhente efterslæbet i 2019.

Samtidig viste en analyse fra tænketanken Kraka, at Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Helsingør, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk Kommune alle er på topti-listen over, hvor borgerne i gennemsnit har fået flest penge ud af VK’s boligskattestop.

- Det er fiktive penge, vores borgere har fået ud af skattestoppet. Det er jo kun penge, de har fået, hvis de har solgt deres bolig. Så længe du bor i din bolig, er det ikke en investering. Det er et tag over hovedet, siger Sofia Osmani til den beregning.

Uansvarligt

I folketingssalen er der ikke megen medvind til skatteordførerne Brian Mikkelsen (K) og Ole Birk Olesen (LA), da de i midten af marts har fremsat beslutningsforslag om at fastfryse grundskylden de kommende år. De vanlige samarbejdspartnere i både Venstre og Dansk Folkeparti kalder det sympatisk, men melder pas til at støtte forslaget. Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) kalder det helt uforsvarligt.

- For det første giver det et betydeligt provenutab, for det andet er det fordelingsmæssigt skævt, for det tredje giver det bidrag til en ustabil økonomi, siger han fra talerstolen, hvor han også bruger billedet med, at det vil blæse luft ind i en ny boligboble.

Dagen efter fremlægger Nationalbanken en kvartalsoversigt, der peger i samme retning: Boligmarkedet er så ophedet nogle steder i landet, at skattestoppet for ejendomsværdien og loftet over grundskylden bør ændres, fastslår direktør Lars Rohde. En melding, som langt de fleste økonomer har bakket op om længe. Både De Økonomiske Vismænd, Finanskrisekommissionen og OECD har været ude med lignende meldinger.

- Det er meget mere stabiliserende for boligmarkedet, når skatten følger priserne. Og så er det en af de skatter, der er allermindst forvridende, siger direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.

Men da Morten Østergaard i slutningen af marts melder ud, at De Radikale er klar til at ændre boligskatten efter 2020, forbliver det en solomelding. Regeringspartneren Socialdemokraterne vil ikke være med. Lars Andersen håber dog på en større forståelse for forslaget efter et valg.

- Det er for kontroversielt lige nu. Boligskatten bliver af vælgerne ofte opfattet som en skattestigning, hvor der bare skal hentes flere penge ind til staten. Men man kunne jo også bruge pengene til at sætte skatten på arbejde ned, siger han.

Stor indtægt

Grundskylden indbragte staten 23,7 milliarder kroner i 2014, og den forventes at indbringe godt en milliard mere i år. Det er en ret betydelig indtægtskilde for Danmark, og det er tilmed en ‘god skat’, fortalte skatteminister Benny Engelbrecht (S) ved på et samråd om emnet i slutningen af marts. Her nævnte han også gentagne gange den britiske økonom David Ricardo, der i starten af 1800-tallet kom med sine teorier om skat på jord. Den må gerne være  højere, fordi jord ikke som arbejdskraft kan bevæge sig rundt på markedet. Men med de stigende grundværdier og den stillestående ejendomsværdi virker boligskattesystemet mere og mere uretfærdigt, fordi det er sværere at sætte en værdi på grunde end på ejendomme, mener Bo Sandemann Rasmussen.

- En større løsning, hvor man ophæver skattestoppet for ejendomsværdiskatten og samtidig gør noget ved loftet over grundskylden, kunne man sagtens lave, uden at det vil påvirke boligmarkedet i dag, siger han.

Politikerne er dog lige så fastlåste som ejendomsværdiskatten, for i 2012 blev der sluttet borgfred om ikke at røre boligskatterne frem til 2020. Det var for ømt til andet i post-krisetiden.

I 2011 gik De Radikale ellers til valg på at ophæve boligskattestoppet. Og SF blev i valgkampen beskyldt for, at Ole Sohn til et lukket debatmøde havde været varm fortaler for det samme, hvilket fik partiformand Villy Søvndal til at love, der ikke ville blive rørt ved boligskatten. Da regeringsgrundlaget blev skrevet i Det Sorte Tårn, måtte De Radikale droppe deres valgønske. Og selvom en gruppe SF’ere krævede en ændring af partiets politik i 2012, har de selv efter deres udtræden af regeringen holdt fast i, at det tidligst bliver efter 2020. Boligskattestoppet virker urørligt indtil da.

- Det var det, man syntes var fair i den daværende regering, og det synes vi fortsat er fair, lød det fra Morten Østergaard på Folketingets talerstol i midten af marts.

Fastlåst

Hver sjette vælger stemte i 2011 på De Konservative eller Liberal Alliance i Lyngby - i Gentofte var det hver fjerde. I grundskyldsghettoerne er de formentlig ikke færdige med at få besøg af den konservative partiformand Søren Pape Poulsen.

- Det er en formuebeskatning. Du kunne lige så godt beskatte de malerier, folk har hængende på væggen, eller smykkerne i smykkeskrinet. Det er en værdi, der ikke er realiseret, som du beskatter, siger Sofia Osmani, der er klar til at gå radikalt til værks i forhold til boligskatten.

I Sverige har de for eksempel indført en skat på fortjenesten ved boligsalg. Det samme har SF tidligere foreslået, og Sofia Osmani er personligt tilhænger af den model.

- Man kan selvfølgelig diskutere, hvor høj sådan en skat så skal være. Men det vil være et mere retfærdigt princip, siger hun.

Bo Sandemann Rasmussen forklarer, at det bestemt er muligt at indføre sådan en skat i Danmark også.

- Men der kan nemt opstå nogle problemer med, at det fastlåser folks mobilitet. Hvis du vil skifte din bolig ud med en anden, der har cirka samme værdi, vil det jo pludselig koste dig penge, og så vil du måske i virkeligheden hellere lade være med at flytte, siger han.

På Christiansborg forsøger Sofia Osmanis partifæller i første omgang at afbøde konsekvenserne af deres egen politik. I det seneste beslutningsforslag ville de endda tage ansvaret for at indkræve grundskylden fra kommunerne, så den i stedet blev en del af bloktilskuddet.

- Jeg vil meget gerne beholde ansvaret for grundskyldspromillen, hvis jeg reelt får mulighed for at påvirke den. Men det kan jeg jo ikke i dag, siger Lyngby-Taarbæks borgmester.