Når danskerne får et valgkort ind ad brevsprækken, har de ret til at bruge deres stemme. I nogle lande får man en bøde, hvis man ikke stemmer, men i Danmark har vi stemmeret - og ikke stemmepligt.

Faldende valgdeltagelse får indimellem argumenter for at indføre stemmepligt til at fylde i den offentlige debat. Men stemmepligt er en dårlig idé. Det mener Jens Thaysen, der er postdoc ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Han har undersøgt en række argumenter for stemmepligt, og de kan alle skydes ned.

Det tungeste argument for at indføre stemmepligt er, at sofavælgerne oftest er lavtuddannede, har lav indkomst eller tilhører etniske minoriteter, og stemmepligt vil derfor øge repræsentativiteten. I argumentet ligger også, at sofavælgerne har andre interesser end dem, der bevæger sig ned til stemmeboksen.

- De interesser bliver ikke varetaget, fordi magthaverne har en tendens til at være mere lydhøre over for ønskerne hos dem, der stemmer, fordi det er dem, der bestemmer om de har magten. Hvis man mener, at et demokrati kræver at politikere er lige opmærksomme på alle borgeres ønsker, er det et problem, at nogle ikke stemmer, siger Jens Thaysen.

Men en lov om stemmepligt vil ramme for bredt i jagten på at ramme de, der ikke stemmer. Han sammenligner det med at forbyde al bilkørsel for at undgå trafikulykker.

- Hvis målet med stemmepligt er at få flere af de dårligst stillede til at stemme, hvorfor så indføre stemmepligt for de rige? spørger Jens Thaysen.

Ved folketingsvalget i 2015 var den samlede valgdeltagelse på 85,8 %. En undersøgelse foretaget af Center for Valg og Partier på Københavns Universitet viste, at for personer, hvis højeste uddannelsesniveau er færdiggjort grundskole, var valgdeltagelsen 76,7 %, mens den for personer med lang videregående uddannelse var 95,4 %. Analysen viste også, at valgdeltagelsen blandt indvandrere var næsten 21 procentpoint lavere end hos personer med dansk oprindelse.

Ingen grund til bekymring i Danmark

Diskussionerne om stemmepligt opstår oftest i lande, hvor valgdeltagelsen er meget lav. I Danmark er valgdeltagelsen højest til folketingsvalg (85,8 % i 2015), lavere ved kommunalvalg (70,8 % i 2017) og lavest ved europaparlamentsvalg (56,3 % i 2014). Ved EU-valget i 2014 skilte Belgien og Luxenbourg sig ud med valgdeltagelse på henholdsvis 90 % og 85 %. Begge lande har stemmepligt.

- Stemmepligt kan lægge dæmper på tendensen med faldende valgdeltagelse. Det virker, hvis det bare handler om at hæve valgdeltagelsen. Det hæver valgdeltagelsen cirka 12 procent, siger Jens Thaysen.

Men før man råber stemmepligt i Danmark, bør man overveje, om der er grund til bekymring i Danmark med den relativt høje valgdeltagelse. Hos Jens Thaysen er der ingen bekymring at spore.

- Jeg vil ikke på noget tidspunkt bekymre mig, så længe folk har en reel mulighed for at stemme. Meget lav valgdeltagelse kan være tegn på, at nogen ikke har reel mulighed for at stemme. I USA er lav valgdeltagelse ved præsidentvalgene til dels udtryk for, at det i nogle stater kan være vanskeligt at registrere sig som vælger, siger han.