Forsker: Stemmepligt virker, men det er en dårlig idé

Når danskerne får et valgkort ind ad brevsprækken, har de ret til at bruge deres stemme. I nogle lande får man en bøde, hvis man ikke stemmer, men i Danmark har vi stemmeret - og ikke stemmepligt.

Faldende valgdeltagelse får indimellem argumenter for at indføre stemmepligt til at fylde i den offentlige debat. Men stemmepligt er en dårlig idé. Det mener Jens Thaysen, der er postdoc ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Han har undersøgt en række argumenter for stemmepligt, og de kan alle skydes ned.

Det tungeste argument for at indføre stemmepligt er, at sofavælgerne oftest er lavtuddannede, har lav indkomst eller tilhører etniske minoriteter, og stemmepligt vil derfor øge repræsentativiteten. I argumentet ligger også, at sofavælgerne har andre interesser end dem, der bevæger sig ned til stemmeboksen.

- De interesser bliver ikke varetaget, fordi magthaverne har en tendens til at være mere lydhøre over for ønskerne hos dem, der stemmer, fordi det er dem, der bestemmer om de har magten. Hvis man mener, at et demokrati kræver at politikere er lige opmærksomme på alle borgeres ønsker, er det et problem, at nogle ikke stemmer, siger Jens Thaysen.

Men en lov om stemmepligt vil ramme for bredt i jagten på at ramme de, der ikke stemmer. Han sammenligner det med at forbyde al bilkørsel for at undgå trafikulykker.

- Hvis målet med stemmepligt er at få flere af de dårligst stillede til at stemme, hvorfor så indføre stemmepligt for de rige? spørger Jens Thaysen.