Der er flere ting, der er værd at notere sig vedrørende Nye Borgerlige, der nu officielt er godkendt som opstillingsberettiget til FV19. Eller hvornår det nu bliver. Først og fremmest naturligvis selve det, at partiet nu er opstillingsberettiget, og at det er blevet det på mindre end et år, mens for eksempel Nationalpartiet har brugt to år på ikke at blive det – men til gengæld brugte en del tid på at beklage sig over, at Indenrigsministeriets vælgererklæringssystem var årsagen. Den jammer slipper vi nok for at høre igen, og hvad enten man er politisk enig eller uenig, så fortjener Nye Borgerlige en stor tak for dét.

Med opstillingsberettigelsen følger et indenrigsministerielt tildelt listebogstav som i Nye Borgerliges tilfælde er D, sådan som partiet selv havde ønsket. D’et har tidligere været brugt af Centrum-Demokraterne og endnu længere tilbage af Venstre.

Partibogstavssystemet blev opfundet i 1909 ved et valg til Københavns Borgerrepræsentation, hvor de tre største partier dengang var Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Højre og derfor fik de tildelt A, B og C. C’et fulgte med, da Højre transformerede sig til Det Konservative Folkeparti, og når Venstre fik D’et, er det nærliggende at antage, at det simpelthen var, fordi det er det næste bogstav i rækken. Det fortaber sig lidt i historiens tåger, men det sidste af de partier, der dengang blev regnet for ‘de gamle partier’, Retsforbundet, fik E’et, så mon ikke det simpelthen var et spørgsmål om alfabetisk logik.

Senere blev det et (nogenlunde) frit valg for partierne, hvilket listebogstav de gerne ville have. Det daværende parti De Uafhængige valgte tilbage i 1950’erne af indlysende grunde U’et, og lige så indlysende var begrundelsen i 1971 for at Venstre skiftede listebogstav fra D til V. Kommunisternes K gav også mere eller mindre sig selv, mens Fremskridtspartiet valgte Z, fordi, som partiejer Mogens Glistrup sagde, så skulle man bare vende stemmesedlen på hovedet, hvis man var så uheldig at få fat i den ende, hvor der stod A.

Andre kreative anvendelser af listebogstaverne var Venstresocialisternes Y, der på valgplakaterne optrådte som en slangebøsse. Da Ny Alliance mange år efter overtog Y’et, var det uden slangebøsse, men det forhindrede som bekendt ikke partiet i at skyde sig selv i foden. Her må det være på sin plads at nævne partiets forkortelsesbogstaver NA, der – helt sikkert utilsigtet – godt kunne lede tankerne hen på n/a som er en ikke-politisk forkortelse for ‘not available’.

Partiernes forkortelsesbogstaver er dem, der bruges til daglig i parenteser, altså praktisk taget hele tiden, undtagen lige når der er valg. I modsætning til listebogstaverne har de en tæt sammenhæng med partiets navn. Ligesom (NA) var den naturlige forkortelse for Ny Alliance er (NB) den naturlige forkortelse for Nye Borgerlige, og for den sags skyld (DF) og (LA) for Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Forkortelser med to bogstaver (eller tidligere med tre som for eksempel RFB, DKP, FRP, KRF) har den store fordel, at de ikke ligesom en enkeltbogstavsforkortelse kan forveksles med et listebogstav. Med parenteser er for eksempel (K) et andet parti end K, og hvis det skal være helt rigtigt, er der ikke noget der hedder (C). Det hedder C, altså uden parenteser, idet det er et listebogstav og ikke et forkortelsesbogstav.

Det falder ikke svært at forstå, hvorfor listebogstaverne ikke er højt elsket på mediernes valgredaktioner, og det sker hver eneste gang i et stykke tid omkring og lige efter valg, at der blandes grundigt rundt i, om det nu skal være det ene eller det andet. Derfor, og hvad enten man er politisk enig eller uenig, så fortjener Venstre en venlig tanke for at have reduceret problemet for sit eget vedkommende.