Det er sjældent, man kommer ud for folk, der decideret ikke gider bestille noget, og det er heller ikke hver dag, man ser nogen ligefrem kokettere med deres bjærgsomhed. Men det gør det forhenværende folketingsmedlem på to års eftervederlag og to års orlov fra sit civile job, Ib Poulsen fra Thisted.

At han skulle rage til sig for princippets skyld, som han lader forstå, kan man uden videre afvise, for princippet er et andet end det, han forfægter ved at holde fri i stedet for at passe sit arbejde som havnebetjent i Hanstholm. Men sådan en detalje falder nemt af i svinget i en hverdag, hvor pengene kommer ind ad døren af sig selv, og man ikke behøver tænke på andre.

Når fratrædelsespakken for ikke-genvalgte folketingsmedlemmer indeholder et eftervederlag, så er det ikke tænkt til at finansiere en to år lang hyggestund, det er tænkt som et sikkerhedsnet under en ikke-gennemsnitlig arbejdsløshedssituation, hvor man skal omstille sig fra en tilværelse som folkevalgt til almindelig lønmodtager, og hvor man i en overgangsperiode er garanteret at få efterfyldt op til samme beløb som folketingslønnen, selv om ens nye civile arbejde måtte kaste mindre af sig end det.

I praksis sker det ved at modregne eventuel indtjening i eftervederlaget, til gengæld rummer fratrædelsesvilkårene en mulighed for oveni få betalt efteruddannelse efter regning op til 100.000 kr., så man om nødvendigt kan bruge tiden på eftervederlag til at kvalificere sig til et job. Altså noget nær det stik modsatte af at læne sig tilbage, mens pengene af sig selv triller ind på lønkontoen måned efter måned.

Alligevel er det lykkedes Ib Poulsen at mistolke modregningen som at ‘arbejde gratis’, og det har han ‘aldrig hørt om nogen der vil’, siger han til DR og konkluderer, at ‘arbejde er udelukket’. En melding der er velegnet til at skabe forargelse, hvilket den da også har gjort. Og med god grund.

I stedet for arbejde ‘prøver’ han at ‘fylde tiden ud med’ at give hus og have ‘en kærlig hånd’ – ‘og så fisker jeg i fritiden’, siger han. Han udspecificerer dog ikke, hvordan han skelner fritiden fra den øvrige tid, men indkasserer blot goderne fuldt ud ifølge det ‘regelsæt som jeg har valgt at efterleve fuldstændigt’, som han siger til TV2.

I forvejen er folketingsmedlemmers og andre fuldtidspolitikeres vilkår under negativ bevågenhed i forhold til løn og især pension, og en sag som denne kan nemt udstrække de kritiske blikke til også at gælde eftervederlag og fratrædelsesvilkår. Også vilkårene for sygemeldinger og byrådsmedlemmers vederlag under orlov har været under luppen, og det alt sammen kommer naturligvis af, at der er tale om vilkår, som almindelige vælgere aldrig kommer i nærheden af i deres eget arbejdsliv.

Så på den måde har Ib Poulsen set rigtigt. Hvis han vil nyde godt af de favorable vilkår, har han lige nu en chance, der ikke kommer igen.

Som folketingskandidat har han været opstillet i fire forskellige opstillingskredse, hvoraf de to gav valg, og den ene af dem vragede ham, efter han var blevet valgt. I sin seneste kreds blev han opstillet mod lokalbestyrelsens ønske, og da han desuden ikke formåede at blive valgt, er det formentlig et ret sikkert gæt, at han må ud og finde sig en femte opstillingskreds inden FV23.

Hvis han da overhovedet er i spil til den tid, for det hører med til historien, at efter at han havde været Dansk Folkepartis spidskandidat til alle byrådsvalg, lige siden nuværende Thisted Kommune blev dannet, så blev han ved KV17 sendt et pænt stykke ned ad listen, uden at det dog forhindrede ham i at blive valgt med flere personlige stemmer end den nye spidskandidat. Ved FV19 var populariteten imidlertid sluppet op og rakte kun til en plads som tredjesuppleant i Nordjyllands Storkreds.

KV21 vil give en indikation på, om et kandidatur ved FV23 har nogen realisme i sig. Til den tid er den to år lange hyggestund forbi, måske på mere end én måde.