Både splittelse, eksport, regional udvikling og demografi er spørgsmål, som må tages alvorligt og adresseres af en ny regering. Der er mange mulige udfald af den nuværende krise. Vælter EU-zonen helt? Bliver den splittet op, eller går Grækenland bankerot? Spørgsmålene har stor indflydelse på den politiske og økonomiske situation for danske virksomheder.

Hvis uroen i EU fortsætter, bliver det enormt svært at skabe tilstrækkelig jobvækst i den private sektor. Hvis denne vækst udebliver, vil de fordelingspolitiske overvejelser på Christiansborg blive en diskussion af tab og nedskæringer. Ikke et spørgsmål om fordeling af bedre muligheder.

EU-formandskabet er en af den nye regerings første opgaver. Det danske ansvar har dog slet ikke spillet en rolle i valgkampen. EU og Danmarks forhold til de andre EU-lande er afgørende for beskæftigelsen i Danmark, og det er værd at reflektere over den fremtidige situation i EU. Hvad er den nye regerings respons, udover at gøre som VK-regeringen, ’at holde orden i eget hus’?

Inden dommedagsmeldingerne får alt og alle til at gå i sort, er det værd at erindre, at EU som helhed fortsat er konkurrencedygtigt og rigt. 10 af verdens mest konkurrencedygtige lande er i EU, og EU’s samlede økonomiske output udgør ca. 30 pct. af verdens samlede output.

EU er verdens største eksportør og største handelsenhed af både varer og service. EU har fastholdt sin andel af verdenshandlen i en tid, hvor alle har frygtet øget konkurrence fra BRIC-landene, og mens både USA og Japan har tabt markedsandele.

EU er fortsat verdensdominerende, når det gælder om at tiltrække udenlandske investeringer, og EU er som helhed den største investor i både USA og BRIC-landene. I det sidste årti har EU investeret 35 pct. mere i resten af verden end omvendt, og det har skabt et positivt afkast på ca. 75 mia. euro.

Endelig er EU’s samlede arbejdsstyrke generelt bedre uddannet og trænet end arbejdsstyrken i størstedelen af resten af verden. Det er vigtigt at disse styrkepositioner fastholdes og udvikles, og danske interesser må ses i dette lys.

… men udfordringerne består

Der er specielt fire store udfordringer og muligheder, som den kommende regering må forholde sig til i løbet af den periode, hvor Danmark varetager formandskabet.

For det første er EU splittet. Den nordlige del har højt uddannelsesniveau, er god til at ­innovere og har en stor højværdi-eksport. Den sydlige del har store offentlige underskud, megen offentlig og privat gæld og utilfredsstillende konkurrenceevne. Østeuropa er hårdt ramt af krisen og konkurrerer på løn- og arbejdsvilkår med blandt andet BRIC-landene.

Denne splittelse stiller store krav til samarbejdet i EU. Skal Danmark medvirke til at bygge bro eller blot hytte sit eget skind og lægge sig på baghjul af Tyskland?

For det andet må EU øge eksporten, og en øget indsats på nærmarkederne, forstået som Rusland, Tyrkiet, dele af Mellemøsten og Nordafrika, er et godt bud, da de faktisk udgør et større samhandelspotentiale end både ­Kina og Indien.

Hvad er danske interesser i denne sammenhæng, og hvad er den danske regerings politiske prioritering i disse områder bortset fra eksportambassadører, aktiv krigsdeltagelse og damage control i forlængelse af Muhammed tegningerne?

For det tredje må struktur- og socialfondsmidlerne vurderes. De sidste års udvikling viser, at meningsfuld udnyttelse af fondsmidlerne mangler i store dele af EU. Der er således få krisekompenserende eller strukturudviklende effekter af aktiviteterne i Østeuropa.

Hvad er holdningen her? Skal Danmark have flere midler, når østlandene ikke kan anvende dem? Skal denne form for udviklingspolitik droppes? Eller skal vi forsøge igen?

For det fjerde kommer vi snart til at mærke konsekvenserne af EU’s aldrende befolkning. En gennemtænkt indvandring er nødvendig for at sikre den fremtidige arbejdsstyrke.

Hvordan spiller det sammen med Danmarks indvandringspolitik og vores (manglende) service over for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft?

Ovenstående er blot nogle af de problemstillinger, vi ikke fik svar på under valgkampen. Det ændrer ikke på, at det meget hurtigt bliver 1. januar 2012 – så svar udbedes!