De nye partier eller protestpartierne opnår en større og større andel af stemmerne til Folketinget. Det spritnye parti Nye Borgerlige får allerede stor opbakning i meningsmålingerne. Og det ser ikke ud til, at vælgerne kan få nok valgmuligheder. Det vil påvirke kommunalvalget, og det vil ændre kommunalbestyrelsernes arbejde for altid. Konsensusdemokratiet er truet.

Med 20.109 underskrifter blev Nye Borgerlige opstillingsberettiget til Folketinget i september. Til kommunalvalget kræver det i de fleste kommuner bare 25 underskrifter. Alligevel har det indtil nu været svært for de nye partier at få fat kommunalpolitisk. Det skyldes tre ting.

Benspænd for lokalt fodfæste

For det første er der det, man kalder den naturlige spærregrænse i kommunerne, som er på omkring 5 procent (du kan få et skøn over jeres lokale spærregrænse ved at dividere 1 med antal mandater i kommunalbestyrelsen plus 1 og gange med 100). Til sammenligning er spærregrænsen i Folketinget på cirka 2 procent. Spærregrænsen kan omgås lokalt gennem valgforbund, men den d'Hondtske metode, som man bruger til at beregne mandatfordelingen, favoriserer de største partier i et valgforbund, når mandaterne skal tildeles. Så den eneste sikre måde at få et mandat på er, at flere mindre partier danner valgforbund med hinanden og på den måde kan opnå over 5 procent af stemmerne tilsammen og sikre mindst et af de små partier en plads i kommunalbestyrelsen.

For det andet har de store partier nydt godt af den såkaldte borgmestereffekt – det vil sige tendensen til, at borgmesterens parti får flere stemmer ved det efterfølgende valg. Borgmestereffekten står i modsætning til situationen på Christiansborg, hvor statsministerpartiet traditionelt taber stemmer efter en regeringsperiode.

For det tredje har det været svært at blive kendt som ny politiker for et nyt parti lokalt, da de traditionelle medier primært synliggør borgmesteren samt i nogen grad udvalgsformænd og ledende oppositionspolitikere; resultatet er, at de lokale borgere kun kender borgmesteren og et par andre politikere af andet end navn.

Afgrundsdyb mistillid

Det kommer til at ændre sig ved næste valg. Vi kommer til at sige goddag til mange nye kolleger fra de nye partier. Det er der også tre årsager til. For de første ligger de nye partier enten over eller omkring de 5 procent af stemmerne nationalt, og selvom der vil være lokale udsving, er der tegn på, at flere af dem får en chance lokalt.

Dansk Folkeparti brager igennem over hele landet, mens Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Alternativet kan komme ind i henholdsvis de typisk blå og de typisk røde kommuner.

For det andet har politikerleden hidtil ikke været så udtalt i kommunerne, men mistilliden til politikere er siden sidste kommunalvalg blevet så afgrundsdyb, at det ikke kan undgå at smitte negativt af på de etablerede partier lokalt særlig ikke med de kommunale sparebudgetter, som de nye partier kan udnytte i valgkampen.

For det tredje er ugeaviserne og de regionale dagblade ikke længere den primære kommunikationskanal til vælgerne. Synlighed på sociale medier og direkte dialog med vælgerne på gaden kan – brugt rigtigt – kompensere for manglende taletid i de traditionelle medier. Og den direkte tone på de sociale medier og på gaden passer godt til stilen i de nye partier og mindre godt til at forsvare et budgetforlig.

Konfliktniveauet stiger 

De nye partiers indtog i kommunalbestyrelserne ændrer den politiske kultur: Når der er flere partier repræsenteret i kommunalbestyrelserne, bliver det sværere for borgmesteren at sikre at alle stemmer for det enkelte forslag og budget – både praktisk og politisk. Samtidig vil de nye partier udfordre konsensuskulturen – fordi de er opstået i opposition til de etablerede partier og den gængse politiske debat. Og den socialisering, nyvalgte ellers er udsat for indenfor de etablerede kommunale partier, vil heller ikke finde sted, da de nyvalgte fra de nye partier enten er eneste repræsentant for partiet eller hele gruppen er nyvalgt.

De nyvalgte kommer derfor i høj grad til at referere til et mere idealistisk og kampklart bagland, som er mere fokuseret på borgernes virkelighed end politikernes. Derfor spår jeg, at konfliktniveauet vil stige i byrådssalen. Det vil øge synligheden og forhåbentlig engagementet i den politiske debat hos vælgerne. Det lever vi godt med.

Synes du omvendt ikke, at den nye politiske kultur lyder attraktiv? Så er der tre muligheder: 1) Hæv spærregrænsen (det vil sige reducer antal mandater i kommunalbestyrelsen). 2) Genvind vælgernes tillid. 3) Kommuniker direkte til vælgerne.

Uanset hvad du vælger, får vælgerne flere valgmuligheder. Godt valg!