Under coronalockdown kom kvinder, ældre og børn i højere grad på gaden i Horsens, København, Helsingør og Svendborg, også selvom Den Røde Plads på Nørrebro i højere grad inviterer mænd til at bruge byrummet.
Under coronalockdown kom kvinder, ældre og børn i højere grad på gaden i Horsens, København, Helsingør og Svendborg, også selvom Den Røde Plads på Nørrebro i højere grad inviterer mænd til at bruge byrummet.
Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Bymidterne er indrettet til mænd - det kan coronatiden vende op og ned på

Corona gjorde plads til kvinder, børn og ældre i byrummene, men afslørede samtidig, hvor maskulint de er indrettet. Kommuner skal spotte oversete brugere, lyder det fra arkitekt.

byrum

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

På Den Røde Plads på Nørrebro i København er det svært at spotte de hyggelige siddepladser. Bylommerne. De små intime rum, der skal invitere til at sætte sig ned med sin to-go kaffe og nyde en solstråle, mens man samtaler med sin nære veninde eller mor. 

I stedet er det nemt at spotte træningsfaciliteter, en skaterampe og store åbne arealer, der indbyder til leg og aktivitet og sætter en scene, man kan udfolde sig på. Og så er pladsen ikke til at overse, fordi den er knaldrød.

Byrum under forandring

Detailhandlen ændrer sig drastisk med øget nethandel og færre fysiske butikker - det aftvinger nytænkning af bycentre i både store og mindre byer. Kommunen.dk fokuserer på nye måder at indrette byernes traditionelle samlingspunkter.

Sådan et byrum inviterer mænd til at bruge det, og det passer meget godt til et typisk bybillede. Under normale omstændigheder er kvinder, børn og ældre gemt i byrummene til fordel for mænd. Men under den første coronanedlukning og genåbning i perioden siden 11. marts 2020, hvor al social og fysisk aktivitet blev begrænset til udearealer på grund af smittefare, blev praksis vendt på hovedet. 

Og det kan tjene til inspiration, når kommuner landet over skal gentænke bycentre med færre butikker i takt med at handelsmønstre ændres drastisk.

 Vi mangler byrum, som er lidt mere stille og rolige, lidt mere egnede til hygge og rum, der lægger op til den mere intime samtale.

Under corona har både kvinder, børn og ældre været at finde især i de lokale byrum. Og selvom det er svært at sige præcis hvorfor, skyldes det måske, at kønnene bevæger sig i byrum på forskellige måder, siger partner i Gehl, der står bag to undersøgelser af byrum under corona, Jeff Risom. 

Undersøgelserne viser nemlig, at kvinder især brugte byrummene i par med andre kvinder, mens mænd samledes i større grupper eller gik rundt alene.

- Vi var faktisk overraskede. Det er måske nemmere for kvinder at være sociale under de forudsætninger, covid gav. Men vi gjorde os også nogle overvejelser om, hvorvidt byrum generelt henvender sig til mænd. De er ofte meget fokuseret på sport, skating og stereotypisk mandlige aktiviteter, siger han.

- Vi mangler byrum, som er lidt mere stille og rolige, lidt mere egnede til hygge og som lægger op til den mere intime samtale i stedet for de her meget aktive, typiske udadvendte aktiviteter, siger han.

Færre prestigeprojekter

Tager man fra Nørrebro til Amager, kan man finde sådan et rum i Sundbyøster Plads. Det er et af de steder, arkitekterne undersøgte under corona, og her gættede de ved første øjekast på, at pladsen er tegnet af en kvinde. Og rigtigt nok.

- Pladsen er meget underspillet. Den er ikke så bombastisk som Den Røde Plads, Sundbyøster Plads er en form for arkitektur, som fordrer mange invitationer, der er plads til intime samtaler og steder, hvor der kan være mere stille, siger Jeff Risom.

Ifølge ham er første skridt på vejen til et mere inkluderende byrum derfor flere kvindelige arkitekter. Det siger han efterfulgt af latter, men ikke desto mindre skaber man tit det, man selv ville anvende. Han mener, at det er vigtigt at være opmærksom på støj og på at skabe rum, hvor man kan gemme sig lidt.

- Som kommune skal man sørge for, at arkitektur er en ramme for livet frem for, at den skal skrige “her er jeg, jeg er en vigtig plads”. Dem har vi ikke brug for flere af, fordi byrum kun kommer til sin ret, når folk bruger dem på forskellige måder, siger han, og understreger, at de gode byrum jo ikke kun er rettet mod kvinder, men mod alle mennesker, som ikke kun vil være meget fysisk aktive og “på scenen”.

Helt konkret kan man nå derhen ved at være opmærksom på, hvordan man som kommune laver brugerinddragelse, mener han. Når man har en brugerinddragelsesproces, som er baseret på, hvem der råber højest, er det klart, at byrum også afspejler den type brugere, lyder ræsonnementet. 

Med andre ord: Flere kvinder i planlægningen skaber større mangfoldighed i byrummene.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er planlagt af Gehl Architects og udført i samarbejde med 60 registranter, København, Svendborg, Horsens og Helsingør kommuner og med økonomisk støtte fra Realdania og Københavns Kommune.

 

Kultur

Teknik & miljø

Undersøgelse

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet