Klokken er halv otte, og de første børn på Nymarkskolen i Svendborg er ved at finde vej til deres klasselokaler i et roligt, morgentræt tempo. Men en syvende klasse møder ikke ind til tavleundervisning.

Eleverne er i stedet at finde i skolekøkkenet, hvor de med forklæder, kartoffelskrællere og skinnende knive skal være med at lave dagens frokostmåltid - karrysuppe med kartoffel og friskbagt brød, til omkring 700 elever og lærere på skolen.

Nymarkskolen er en såkaldt LOMA-skole, hvilket står for lokal mad. Her deltager skoleeleverne i planlægning, tilberedning og servering af mad og måltider, der spises af både elever og lærere i en spisesal. Derudover indgår fokus på fødevarer og bæredygtighed som et element i undervisningen i flere fag, ligesom der er et tæt samarbejde med lokale fødevareproducenter.

Målet er at fremme elevernes læring, trivsel og sundhed ved at arbejde med mad og måltider.

Siden 2011 har Nymarkskolen brugt de fire såkaldte LOMA-principper aktivt. Det kan mærkes på elevernes motivation til at lære i løbet af de lange skoledage og på det fællesskab, de fælles måltider er med til at danne grobund for.      

- Vi oplever, at vores elever spiser mere til frokost end deres jævnaldrende på andre skoler. De spiser sund mad og forlader i mindre omfang skolen for at købe slik og sodavand. For os har det handlet om at gøre det attraktivt at træffe det sunde valg. Måltidet skal være en hyggelig stund, hvor eleverne kommer hinanden ved, fremfor at sidde i et klasselokale og se videoer på Youtube, siger afdelingsleder på Nymarkskolen, Birgitte Dilau Sørensen.

En evaluering af LOMA peger ligeledes på, at skolebørnene og de fleste af underviserne er begejstrede for projektet, og det kan ses på elevernes motivation og trivsel i skolen. Det konkluderes, “at LOMA kan være med til at fremme positive relationer og fællesskaber på skolen”.

Sultne børn lærer mindre
LOMA startede tilbage i 2011 som et samarbejde mellem Nymarkskolen og University College Lillebælt.

Formålet var at skabe en model for arbejde med læring, sundhed, trivsel og bæredygtighed gennem mad og måltider, som skoler rundt i landet kunne integrere i deres undervisning.

I fag som dansk kan indskolingselever arbejde med at stave til forskellige grøntsager, mens man kan lære om vægt og længdemål ved at bruge forskellige rodfrugter i undervisningen. De større elever tager på ture i biologitimen og besøger lokale landmænd, som lærer dem om landbrug.

I 2015 modtog projektet 7,4 mio. kr. i støtte fra Nordea Fonden, hvilket gjorde det muligt at få flere skoler med i projektet. Yderligere to skoler i Svendborg, en i Aalborg, en i Herning og en i Ishøj kommune er nu officielle LOMA-skoler.  

Dorte Ruge, adjunkt og ph.d. ved University College Lillebælt, har været med på projektet siden begyndelsen i 2011. Inspireret af lignede modeller fra lande som England, ville man finde nye måde at integrere mad og undervisning. Hvis man åbner dørene til et flertal af de danske skoler, så er der hverken et professionelt køkken, hvor man kan lave mad fra bunden, eller en spisesal, hvor eleverne kan spise sammen.  

- Generelt er der trange kår for frokosten på folkeskolerne. Selvom mange elever får madpakker med, så er det vores erfaring, at det ikke altid er nok mad, man får med, det er ikke altid sundt, og det sker, at madpakken af den ene eller anden grund ikke bliver spist. Nogle skoler har slet ingen frokosttilbud, ellers er det ofte usunde madvare som pizzasnegle eller pølsehorn, siger Dorte Ruge.

En forskningskortlægning fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet fra 2017 peger på, at sund mad og gode måltidsvaner på skolen kan spille en stor rolle i forhold til skoleelevers læring. Her fandt man, at elevernes opmærksomhed blev skærpet, og at de i højere grad var i stand til at fokusere på den opgave eller de aktiviteter, de står overfor i undervisningen, hvis de havde fået god, sund mad at spise til frokost.

Omvendt er sult forbundet med koncentrationsbesvær, som har en negativ effekt på børns læring.

Sultne skolebørn er et problem, der før er blevet sat fokus på. Videnscenter Kosmos undersøgte i 2014 over 200 folkeskoleelevers madvaner i skoletiden. Selvom eleverne i høj grad havde madpakke med eller købte mad uden for skolen, oplevede 75 procent af de adspurgte at være sultne og trætte én eller flere gange i løbet af dagen.

- Vi mener stadig, at der er behov for bedre rammer for mad og måltid i skolerne. I trivselsundersøgelser spørger man eksempelvis ikke barnet, om de har fået morgenmad eller frokost, selvom forskning peger på, at mæthed og sund mad kan have en indvirkning på børnenes læring og trivsel, siger Dorte Ruge.

Udfordringer og fremtiden
Selvom LOMA bliver betragtet som en succes af størstedelen af de involverede, er det ikke en model, som kan tages i brug fra den ene dag til den anden.

Det har krævet finansiel støtte fra Nordea-fonden og politisk opbak i de enkelte kommuner, for at projektet har kunnet realiseres i den grad, det er blevet. Hvis projektet skal fortsætte og komme til nye skoler, kræver det, at politikerne bakker op og er villige til at investere.

Det koster penge at bygge nye køkkener og ansætte personale, som kan stå for at lave mad til mange elever hver dag. Samtidig peger evalueringen af LOMA på, at flere lærere har været skeptiske omkring LOMA i opstartsfasen på de enkelte skoler. En skepsis, der ifølge evalueringen ofte forsvandt efter nogle uger, hvis skolens personale har god kommunikation og aktivt laver vidensdeling blandt hinanden.

- Den største udfordring handler om faciliteterne. Lærerne er gode til at være innovative og bruge klasselokalet og lokalområdet til at arbejde i. Men der er brug for gode køkkener at kunne lave mad i, ligesom det er også vigtigt at kunne komme ud og møde landmænd og madproducenter. Det sidste kan der være udfordringer med i forhold til afstand til landbruget og det pædagogiske udgangspunkt, fortæller Dorte Ruge.

På Nymarkskolen er man stødt på andre udfordringer. Ifølge Birgitte Dilau Sørensen bliver den socioøkonomiske skævhed blandt nogle af eleverne mere synlig, da ordningen koster penge,16 kr. per dag, hvis man er tilmeldt på månedsabonnement. Det er lettere for nogle end andre at være med i ordningen. Ikke desto mindre er både afdelingslederen og projektlederen glade for det, skolerne og eleverne indtil videre har fået ud af LOMA.

- Vi håber, at endnu af de interesserede skoler, som har kontaktet os, kan få støtte fra politikerne til at blive en del af LOMA. Vi kommer i hvert fald til at fortsætte med at udvikle og forbedre projektet, siger Dorte Ruge.