Kommunen.dk kunne i januar fortælle, at det private bosted OAS Huset i Halsnæs ifølge socialtilsynet har haft uansvarlig omgang med offentlige midler. 

Bostedet havde flere ansatte, herunder ufaglærte, med en månedsløn på over 50.000 kr., en medejer, der betalte sig selv 267.000 kr. for konsulenttimer uden en nedskrevet aftale, og blandt andet kontanthævninger for 370.000 kr.

Men nu viser nye tilsynsdokumenter, at bostedets ledelse har trodset både tilsynets løftede pegefinger om de uansvarlige udgifter, det skærpede tilsyn og en erklæring om økonomisk insolvens samt en “meget kritisk” revisorpåtegning. 

I stedet for at spare valgte ledelsen at skrue op for flere udgifter og give en markant lønstigning, så flere ansatte fik “ualmindelig” høj løn, viser dokumenterne. Alt sammen på de berørte kommuners regning. 

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, mener, at sagen er “vildt usædvanlig”. 

- Det her er et af de værste eksempler, jeg har set. Det er helt uacceptabelt, hvis det forholder sig sådan, som revisor og tilsynet skriver. Det ligner uansvarlig og skandaløs selskabsdrift og berigelse af ejerkredsen, siger han. 

Reelt arbejde eller ej

Nye dokumenter viser blandt andet, at en særligt udvalgt pædagog med begrænset personaleansvar har fået en lønstigning på 13.500 kr. om måneden. 

Flere medarbejderes løn på tilbuddet “ ligger langt over løn-niveauet for tilsvarende stillinger,” lyder det fra tilsynet. Samme medarbejder har også fået udbetalt 143.000 kr. i 2022 for ekstra timer. 

Samtidig har den ene ejers søn, der arbejder på stedet, fået udbetalt 120.000 kr. for, hvad tilsynet formoder er ekstratimer.

Samtidig noterer tilsynet, at der er “ekstreme” ophobninger af ekstratimer. 

En ansat har for eksempel fået udbetalt for sammenlagt 2.752 ekstratimer, hvilket svarer til en ugentlig arbejdstid på 90 timer udover vedkommendes fuldtidsansættelse i 2022, fremgår det af tilsynsrapporten. 

Den konkrete medarbejder står også for vagtplanlægningen og indberetter timer til løn. Tilsynet mener dog ikke, at antallet af timer udgør reelt arbejde.

I dokumenterne fremgår det også, at en medarbejder er blevet belønnet med medejerskab, fordi tilbuddet ikke kunne betale den ansattes ophobede 1.553 ekstratimer. 

Tilbuddets ledelse har oplyst til tilsynet, at ekstratimerne skyldes den tidligere ledelse, og medarbejdere fortæller, at der ikke længere er ophobning, men det godtager tilsynet ikke. Saldoopgørelser viser, at timeophobning også er sket i “ekstrem grad” i 2022.

Bryder skattelovgivningen

Per Nikolaj Bukh mener, at forholdene er meget kritiske. Han fremhæver, at de i lyset af den seneste revisorpåtegning er endnu mere alvorlige. 

I en gennemgang af økonomien i 2021 konkluderer revisor, at ledelsen har overtrådt skattelovgivningen, og såfremt de driver tilbuddet videre, kan ledelsen ifalde skærpet personligt ansvar, hvis man ender med at pådrage eventuelle kreditorers tab. 

- Revisorpåtegningen er et vink med en vognstang til ledelsen om, hvor alvorlig den økonomiske situation er. Men tilsyneladende trodser ledelsen advarslen og graver hullet dybere, siger Per Nikolaj Bukh. 

- Jeg har svært ved at se, at det kan blive værre. Ledelsen kan ende med at få erstatningspligt og strafansvar. 

Per Nikolaj Bukh mener det er påfaldende, at ledelsen tilsyneladende vælger at skrue op for udgifterne. 

- En ting er, at man tilsyneladende er ufin og tørrer private udgifter af på det offentlige. En anden ting er at ignorere advarsler og fortsætte udgifterne, mens myndighederne holder øje, siger han.

Fordufter pengene?

De markante lønstigninger og det store ekstraarbejde blandt enkelte medarbejdere skyldes ifølge tilsynet, at ledelsen favoriserer flere medarbejdere.

Tilbuddet havde i 2021 en årsomsætning på 12 mio. kr. finansieret af anbringende kommuner. Socialtilsynet oplyser til Kommunen.dk, at det er Furesø og Gentofte. Det er usikkert, om pengene, der er blevet brugt på “uvedkommende” forhold, vil blive tilbagebetalt.

- Kommuner har typisk ikke indsigt i enkelte bosteders økonomi, det har tilsynet. Og de kan se, at der er penge, der burde betales tilbage, men de kan ikke kræve det. Det er et godt spørgsmål, hvad der kommer til at ske med de penge, siger han. 

- Det er muligt, at tilbuddet formår at rette op på økonomien og beholde godkendelsen til at drive tilbud. I så fald er der en risiko for, at der blot vil blive set igennem fingre med de urimelige udgifter. 

Bestyrelsesmedlem erkender problemer

Kommunen.dk har bedt direktør og medejer Kim Jørgensen om et interview. Han har i stedet henvist til Jakob Saabye-Brøndum, der indtrådte som bestyrelsesmedlem i juni sidste år og udtaler sig på vegne af OAS Huset.

Jakob Saabye-Brøndum forklarer, at det var et krav, at posterne, som tilsynet kritiserede, blev undersøgt, at bogføringen skulle ændres, og at der ville være kontrol med alle fremtidige udbetalinger, hvis han skulle indtræde som bestyrelsesmedlem for OAS Huset. 

- Jeg kunne godt se, at der var nogle problemer med økonomien. Med den kritik, der ligger fra tilsynet, og de ting, som jeg kunne konstatere, var det nødvendigt at stramme væsentligt op på en række ting, siger han. 

Han forklarer derudover, at han ikke havde tiltrådt bestyrelsen, hvis ikke det var, fordi borgerne har det godt på tilbuddet, og at der er en god pædagogisk tilgang.

Tilsynet vurderer, at der er sket uansvarlig forvaltning af offentlige midler. Hvad siger I til den kritik? 

- Efter at have dykket ned i økonomien så kan jeg ikke sige andet, end at jeg godt kan forstå, at de finder nogle af dispositionerne kritisable, siger Jakob Saabye-Brøndum.

Han forklarer, at advokathuset, som han ejer, nu står for bogføringen, og at ejerne ikke længere har adgang til bostedets midler. Kun bestyrelsen kan godkende betalinger. 

Ingen politianmeldelser

Bestyrelsen har i sin gennemgang af økonomien vurderet, om der ved udbetalingerne er mulighed for politianmeldelse eller en stævning om krav på tilbagebetaling. Der er endnu ikke politianmeldt nogen, oplyser Jakob Saabye-Brøndum. Et enkelt beløb på 70.000 kr. er tilbagebetalt, da der var tale om en “enkeltstående fejl”, som han ikke ønsker at uddybe. 

I forhold til konsulenttimerne til 270.000 kr., fortæller Jakob Saabye-Brøndum, at der ikke har været grundlag for politianmeldelse. 

Adspurgt om lønningerne på over 50.000 kr. siger Jakob Saabye-Brøndum, at det ikke har været juridisk muligt at skrue ned på de lønninger, som tilsynet har kaldt “ualmindeligt” høje. Hvis bestyrelsen satte lønnen ned, ville det juridisk udgøre en fyring, og af den grund har bestyrelsen ikke fyret nogen for at have ro om beboerne, siger han.

- Alle kan jo være enige om, at lønningerne var høje. Vi har kigget på antallet af funktionstillæg og lavet en ny lønstruktur. 

Han forklarer desuden, at man i dialog med medarbejdere har skruet ned på lønningerne gennem nye kontrakter. 

Der er derudover lukket ned for de kontantkasser, som bostedet havde. Jakob Saabye-Brøndum forklarer, at han gennem stikprøver af udbetalingerne på 370.000 kr. ikke har grundlag for at tro, at nogen har hævet penge for egen vindings skyld. 

Jakob Saabye-Brøndum har i sin gennemgang også fundet andre forhold end det, tilsynet har fundet, som han har stillet spørgsmål til ledelsen om. Han vil dog ikke uddybe yderligere, hvad det drejer sig om, men fortæller, at det vil blive håndteret internt. 

Der har været en kritisk revisor-påtegning, skærpet tilsyn og økonomisk insolvens - hvorfor bliver der valgt at give flere lønstigninger og ophobet ekstratimer i et antal, som tilsynet kalder ekstremt?

- Vi har udbetalt timer, men ikke alle timer netop på grund af økonomien. Men med de timeregistreringer, som jeg har set og gennemgået, kan jeg kun sige, at de ikke giver anledning til at tro, at der er nogen, der har snydt. Jeg har set samtlige lønninger igennem. Det har drejet sig om funktionstillæg, og det har vi fokus på. 

Fortsat tillid til leder

Jakob Saabye-Brøndum kan ikke svare på, hvorfor der er truffet beslutninger om lønstigninger og ekstratimer under økonomisk insolvens og skærpet tilsyn.

- Hovedparten af beslutningerne ligger før min tid. Jeg kan sagtens forstå det, du siger, og jeg har konstateret næsten det samme, da jeg kiggede på det. Men jeg mener ikke, der er grundlag for at kræve noget af det tilbage.

- Der er dispositioner, som jeg virkelig kan undre mig over. Men hvis jeg skal gøre noget juridisk, kræve penge tilbage eller nedskrive nogle timer uden dialog, så skal jeg have noget i værktøjskassen, jeg kan benytte mig af. Og det grundlag har jeg ikke, siger Jakob Saabye-Brøndum.

Tilsynet mener, at beslutningerne under skærpet tilsyn og økonomisk insolvens ikke er forenelige med kompetent ledelse. Jakob Saabye-Brøndum fortæller, at bestyrelsen fortsat har tillid til Kim Jørgensen. 

Har ikke fundet eksempler på mandatsvig

Hvordan forholder I jer til Per Nikolaj Bukhs kritik? 

- Jeg er ikke umiddelbart uenig. Jeg kan ikke gøre andet end at rydde op og love, at vi fremadrettet økonomisk har et rigtigt fint tilbud. 

- Hver en krone, der kan kræves tilbage, kommer det. Der er bare nogle juridiske spilleregler, der gør, at der er noget, vi kan og ikke kan - samtidig med at der er et hensyn til de fire borgere. Det gør det til en svær sag. 

Hvad siger du til, at Per Nikolaj Bukh vurderer, at I i flere tilfælde ikke har fulgt reglerne om at være sparsommelige med skattekroner, og at der kan være tale om overtrædelser af skattelovgivning, selskabsloven og sociallovgivningen samt muligt mandatsvig? 

- Jeg har ikke fundet eksempler på de punkter. Jeg har heller ikke fundet noget, der kunne handle om mandatsvig. Der er en ny revisor, som skal gennemgå det hele og lave en årsrapport, som vil give en indikation på, om det er korrekt eller ej. 

Jakob Saabye-Brøndum forklarer, at gennemgangen af økonomien og vurderingen af mulige politianmeldelser og krav om tilbagebetaling fortsat pågår. 

- Vi har sat en masse tiltag i gang for at rette op på økonomien. Vi er i god dialog med tilsynet. Vi har fulgt op på økonomien og den kritik, tilsynet har haft. Vi har også et overskud nu, så det hele kan løbe rundt. Det er positivt. Tilbuddet går med sikkerhed ikke konkurs. Nu skal vi ud af det skærpede tilsyn og fortsat sikre, at borgerne har det godt, siger han.