For de fleste vækker det minder om fællessang, instrumentlege og rytmisk sammenspil, hvor takten ikke altid sad i skabet. Musikundervisningen er noget, alle børn i folkeskolen skal igennem, men Dansk Folkeparti mener, at der behov for at give området et løft.

Derfor har partiet præsenteret et nyt udspil, der skal investere 100 mio. kr. i musikskolerne og folkeskolens musikundervisning.

De skal blandt andet bruges til at hæve niveauet for musiklæreruddannelsen, bygge to nye MGK-skoler i landområderne og sænke mindrebemidledes indbetaling til musikskoler. Pengene skal findes ved at skære i Statens Kunstfond.  

Kultur- og folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) mener, at musik er et vigtigt element i den almene dannelse, der lærer børn om fællesskab og disciplin.    

- Udover at der er en glæde i at spille musik, så har vi også en stor dansk sangskat, som jeg føler er vigtig at kende. Det styrker den fælles identitet, vi har her i landet. Dog mener vi i Dansk Folkeparti, at musikken burde fylde mere i folkeskolen, og så er der en social slagside på musikskolerne, som vi vil prøve at rette op på, siger Alex Ahrendtsen.

Billigere undervisning
Den sociale slagside er blevet afdækket i en rapport fra Kulturministeriets musikskole-tænketank i 2017.

Her kom man frem til, at størstedelen af eleverne på mange musikskoler kommer fra velstående og højtuddannede familier. Over 30 procent af eleverne på danske musikskoler kommer fra en familie med en husstandsindkomst på over 1 mio. kr., hvor under 10 procent har en indkomst mellem 200-400.000 kr.

Det kan være svært tiltrække børn fra mindre velstillede hjem, og derfor vil Dansk Folkeparti sørge for, at jo mindre ens indkomst er, jo mindre skal man også betale for musikundervisningen.   

Det forslag møder begejstring fra Steen Lindgaard, der er kulturchef i Viborg og formand for Kultur- og Fritidsnetværket i Børne- og Kulturchefforeningen.

- DF har virkelig grebet den her problematik. Det er vigtigt, at skolerne får elever ind, som ikke alle kommer fra et hjem med klaver. Her kan billigere undervisning være en løsning. Det er også godt, at de kigger på folkeskolen. Musikfaget er kolossalt vigtigt i den samlede dannelsesopgave, siger han.

Skepsis overfor forslag
Steen Lindgaard har dog forbehold over for andre dele af DF’s udspil. Han mener, at det er en overdrivelse fra DF’s side at ville have lærerstuderende til at læse på både professionshøjskole og musikkonservatoriet.

Steen Lindgaard så i stedet hellere, at man gav mere plads til musikken på læreruddannelsen. Det vil ifølge kulturchefen være en mere effektiv løsning.   

- Jeg tror, at børnene vil få lige så meget ud af at have en pædagog eller lærer, der kan slå de tre akkorder på en guitar, som hvis det var en konservatorieuddannet, siger Steen Lindgaard.

Han er også skeptisk omkring nødvendigheden af at åbne nye MGK-skoler. Det kræver nemlig et stærkt fagligt miljø med dygtige lærere og elever, hvis det skal give mening. Steen Lindgaard så hellere, at man styrkede samarbejdet mellem musikskolerne og MGK-skolerne.

Dansk Folkeparti er lydhør over for forbeholdene, men Alex Ahrendtsen tror på, at der vil lade sig gøre at tiltrække dygtige lærere og samle nok musikalsk talent i landområderne.

- Vi skal selvfølgelig have undersøgt, hvor det vil give mest mening at bygge nye skoler. Vi kan bare se, at der kan være langt til den nærmeste MGK-skole, alt efter hvor man bor i landet, og det vil vi gerne gøre noget ved, siger han.    

Finansieringen splitter
Socialdemokratiet kan se flere gode elementer i udspillet, men pengene til finansiering skal helst findes et andet sted end hos Statens Kunstfond.

- Det er helt forkert at skære ned et sted i kulturen for så at komme pengene et andet sted hen. Det vil have konsekvenser for andre ordninger, som understøtter dansk musik. Der er positive elementer i forslaget, og Socialdemokratiet vil gerne styrke musikken i vores uddannelsessystem. Men det skal ikke være på bekostning af andet kultur, siger Kulturordfører Mogens Jensen (S).

I regeringspartiet Venstre er man også betænkelig. Kulturordfører og tidligere kulturminister Bertel Haarder (V) mener ligesom Mogens Jensen, at det vil ramme andre dele af kulturlivet, hvis man skærer i Statens Kunstfond.

Han er dog positivt stemt over for flere af udspillets forslag. Blandt andet at få flere konservatorieuddannede ud i folkeskolernes musiklokaler.   

- Vi skal have ændret betontænkningen, hvor det kun er folkeskolelærere, som kan undervise i musik. Man kan se det som en parallel til erhvervsuddannelserne. Hvis flere elever skal opnå erfaring med håndværksfag, så skal der åbnes op for at låne lærere fra virksomheder og erhvervsskolerne. Det samme gør sig gældende med musikfaget, siger Bertel Haarder.   

Hos Dansk Folkeparti tager man udmeldinger med ro.

- Vi tror på, at der vil være bred støtte til det her udspil, som jo stadig er i et tidligt stadie. Meget kan stadig nå at ske, når det kommer på forhandlingsbordet, siger Alex Ahrendtsen.