Det er ikke nødvendigvis svært for en kommune at lave en vision. Men det kan være en udfordring at lave en vision, som opnår politisk ejerskab og får reel betydning i organisationen. KLK har hjulpet Brønderslev Kommune med at skabe en vision, der fungerer som pejlemærke og ramme for politikere, direktion og organisationen. 

Ledelse i en politisk styret organisation kræver, at der er noget at styre og lede efter. Mandatet opstår og udformes i flere sammenhænge, men en fælles vision for kommunen har rationalet til at blive et af de vigtigste pejlemærker. Visionen er besluttet af politikerne, og den kan være et omdrejningspunkt for det gode samspil og løbende afklaringer af rollefordelingen mellem politikere og den administrative ledelse. 

En visionsproces kan dermed samle og forene byråd og samtidig formidle retning for indsatser og ønsker til resultater over for den administrative organisation. Fortællingen – eller narrativet – kan udgøre en stærk ramme for det politiske og administrative arbejde efterfølgende. 

Samtidig er både vision og den proces, der skaber visionen, et stærkt signal til borgere, virksomheder, ansatte og foreningsliv om de ambitioner, som politikerne har, og som kommunen ledelsesmæssigt forfølger. 

Involvering kræves
Der er imidlertid flere forhold, som kan komplicere processen mod en fælles vision. Et byråd har af gode grunde forskellige politiske perspektiver på den fælles fremtid for kommunen. Det kan både gøre det svært at blive enige om en fælles retning, og det kan udfordre direktionens samarbejde op mod det politiske og ud i organisationen. Så hvordan får man en vision med tilstrækkelig kant, som et enigt byråd kan bakke op om?

Det kræver politisk engagement og klarhed over opfølgningen i organisationen. Ellers ender visionen på hylden. Med andre ord er visionsprocessens succes afhængig af, at alle parter involverer sig undervejs og forpligter sig på, at det skrevne får betydning i praksis. En del af kunsten er derfor at have fokus på implementering og konsekvens. 

Selv om Brønderslev Kommune allerede havde en vision, var der behov for en revision med fælles klangbund, så visionen kunne sætte politisk retning for kommunens fremtidige udvikling. 

Opgaven bestod derfor blandt andet i at afdække, i hvilket omfang der var brug for ændringer i det kendte, og hvor stort behovet for nytænkning var. Processen blev igangsat med en drøftelse af, hvad en revision af visionen betød for den enkelte og flertallet, og hvor langt man ville gå. Det blev besluttet, at det var en god ide at starte med inspiration udefra. Det ville give ny indsigt og et bredere kendskab til de udfordringer, som kommunen står overfor. Samtidig styrker det legitimiteten til selve visionsarbejdet i sig selv. Inviteres andre ind, ses behovet for en retning tydeligere.

Det viste sig også væsentligt at afklare, hvilken relation en vision skal have i forhold til de øvrige styringsdokumenter. Hvad er forskellen på vision, værdier, strategi og mål? Det er forskellige teksttyper med forskellige hensigter og styringsopmærksomheder. Det er noget, som selv garvede organisationsfolk kan blande sammen, og det er nyttigt at bruge lidt tid på at udvikle en fælles forståelse blandt politikerne.

Inspirerende input udefra 
Et af grebene til at komme hele vejen rundt var at sammensætte syv fagpaneler med eksterne og interne interessenter fra alle kommunale sektorområder. Det betød, at lokalråd, ældre- og handicaprådet, erhvervslivet, ejendomsmæglere, foreningsliv med videre blev inviteret indenfor for at give deres besyv med i forhold til for eksempel handicappolitikken, udfordringer med tilflytning, turisme, det gode børneliv, brugen af naturområder og så videre. 

Samtidig fik udvalgsformænd og -næstformænd samt direktører mulighed for at lytte med i nogle strukturerede interviewprocesser, hvor synspunkter og ideer kom frem på en anden måde end de sædvanlige interessentmøder. Det er dog vigtigt at kommunikere tydeligt, hvorfor de eksterne bliver inviteret ind. Her var det for at få flere synspunkter på udfordringerne frem, ikke for at beskrive løsninger og visioner. På den måde var det ikke tænkt som en samskabende proces hele vejen igennem.  

Politisk lederskab afklares
En stor del af arbejdet med at skabe en vision handler om politisk lederskab. Et aspekt som også Ledelseskommissionen har sat fokus på i et af de syv hovedbudskaber. Det skal defineres, hvad det er for et rum, politikerne har, og hvilken rolle den administrative ledelse har. 

Hvad er det, de hver især skal træffe beslutninger om? Hvad vil et byråd gerne beskæftige sig med, og hvad ligger hos topledelsen? 

Det konstruktive samspil kan aftales et stykke hen ad vejen, men meget må foregå i løbende afklaringer. Dermed bliver visionsprocessen også en øvelse i at tale om roller og ansvarsfordeling samtidigt med det konkrete indhold i visionen. 

Hvis emnet for eksempel er landsbyernes udvikling, er der behov for en snak om, hvorvidt det handler om at hjælpe nogle landsbyer med at afvikle og andre med at udvikle, eller hvad det rent faktisk er, de politisk ansvarlige i kommunen mener. Det samme gælder overvejelser omkring det at være en ung familie i kommunen, hvor der blev udtrykt klare holdninger til, hvad Brønderslev Kommune har at byde på af alternativer til for eksempel storbylivet. 

Sagt på en anden måde er kunsten at definere en ramme, hvor det er muligt at drøfte emnerne ud fra politiske forskelle samtidig med, at målet er at få talt en enighed frem. 

Byrådet i Brønderslev Kommune har forpligtet sig på, at visionen nu skal fortolkes og gives krop, ved at byrådet udvalgsvist forholder sig til, hvad det besluttede betyder. En handlign, der skal sikre ejerskab og relevans.

Plads til forskelle
Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt for dem, der faciliterer processen, at de skal give politikerne en platform til at samtale; såvel ud fra egne politiske overbevisninger som på tværs af politiske skel. 

I Brønderslev Kommune arbejdede vi med flere forskellige måder at drøfte visionen på: 

Grafiske stilladser giver et hurtigt overblik; i dette tilfælde et hus med indhold og sammenhænge.
Korte introduktioner til tekstforslag fra konsulenter eller topledelse. Det sætter gang i en debat.
Politikerne arbejdede i mindre grupper med at formulere ændringsforslag, som derefter blev drøftet i hele byrådet.
Udsendelse af oplæg på forhånd, som kan drøftes politisk. Herefter oplæg fra de politiske partier med fokus på, hvad man kan stå på mål for.
Målrettede opgaver med arbejdsspørgsmål, som blev drøftet i grupper.
Vi lagde stor vægt på, at gruppearbejdet under byrådssamlingerne primært foregik på tværs af politiske skel for at få talt det fælles frem, men vi blev flere gange opmærksomme på et behov for også at have sine egne politiske afklaringsprocesser i de forskellige partier.

Sæt overliggeren højt
En vision er ikke stærkere end den ambition, der har været i forhold til at lave den. Hvis visionen er for tynd, bliver den ligegyldig. Den kan også være så overordnet, at den er svær at være uenig i. Eller man kan gå uden om det vigtigste, som man skal samles om politisk, eller blive for konkret og målorienteret.

Det handler derfor om at sætte noget på spil og få tilpas kant, som rækker ud i fremtiden og giver plads til fortolkninger. Politikerne skal kunne bruge visionen til at sætte retning i udvalgsarbejdet. Omvendt skal de også kunne holdes op på den og bruge den til at sætte retning for andre.  

En bred involvering af lokalsamfundet er med til at underbygge dette. Men siger man A, er der også et B. I det øjeblik politikerne inviterer interessenter indenfor og spørger, hvad de mener, bliver de også nødt til at tage det alvorligt og bruge de input. Det starter en proces, hvor politikerne må finde hinanden trods uenigheder. 

Derfor er det vigtigt at bruge tid på at drøfte selve formatet for en visionsproces. Formen er ikke uskyldig, men sætter forskellige ting i gang, som har konsekvenser. Selv om det kan synes som spild af tid, er det en god ide at huske på, at den tid, I bruger på dette format og en afklaring af, hvordan det forpligter, kommer godt igen.  

Se Brønderslevs vision her.