Hver dag bliver 55 voksne mennesker akut indlagt med en hjerneskade. Årsagen kan for eksempel være en trafikulykke eller en blodprop i hjernen. Årligt bliver omkring 20.000 voksne ramt af akut hjerneskade, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. De har brug for kompetent genoptræning.

Hjernesagen har sat fokus på, at den genoptræning, patienter med erhvervet hjerneskade får, ikke lever op til nationale anbefalinger, og at der er store geografiske forskelle på, hvilke genoptræningstilbud der gives.

En rapport fra Rigsrevisionen rejste i 2016 kritik af kvaliteten af genoptræningen for mennesker med erhvervet hjerneskade, og i Sundhedsstyrelsens nye servicetjek af området peges der på et behov for at løfte genoptræningsindsatsen til mennesker med erhvervet hjerneskade. I finanslovsaftalen for 2017 er der i alt afsat 20 millioner kroner til at forbedre genoptræningen. Sundhedsstyrelsen foreslår blandt andet, at alle kommuner udarbejder kompetenceprofiler for medarbejdere, der leverer genoptræning på avanceret niveau. Det har til formål at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede. Vi er helt enige, fordi de rette kompetencer er afgørende for, at mennesker ramt af hjerneskade genvinder fysiske, kommunikative og mentale funktioner, som netop skal sikre, at så mange patienter som muligt kan vende tilbage til deres aktive hverdagsliv.

Færrest neuropsykologer i Syddanmark

Genoptræning handler ikke kun om fysisk genoptræning. Ifølge Socialstyrelsen er de mentale funktionsnedsættelser ofte den største udfordring i hverdagslivet med hjerneskade. Disse skader kan have massiv indflydelse på den skadedes samlede livssituation, og ifølge Socialstyrelsen kræver de derfor en særlig indsats. I den mentale genoptræning er det åbenlyst vigtigt, at der er neuropsykologiske kompetencer til stede i de teams, der skal varetage rehabilitering. Særligt i de tilfælde, hvor patientens forløb er komplekst og kræver specialiseret rehabilitering, er neuropsykologisk viden ofte afgørende for at hjælpe patienten og få et godt resultat.

En ny kortlægning, som Dansk Psykolog Forening har lavet, viser imidlertid, at der er store geografiske forskelle på patienters adgang til neuropsykologer både i udredning og rehabilitering. Disse forskelle viser sig både på hospitaler og i kommuner.

Det er særligt bekymrende, at kommuner anvender specialiserede rehabiliteringstilbud, som ikke har faste neuropsykologer tilknyttet, og dermed ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området.

Værst står det til i kommunerne i Region Syddanmark, hvor der er færrest neuropsykologer og flest tilbud helt uden en neuropsykolog tilknyttet. I Region Sjællands kommuner er der eksempelvis over tre gange så mange fastansatte neuropsykologer i forhold til Region Syddanmarks kommuner til trods for, at der er 30 procent færre indbyggere i Region Sjælland. I Region Hovedstadens kommuner ses det højeste antal neuropsykologer i forhold til antal indbyggere, men det skal ses i sammenhæng med, at der i regionen er tilbud, der optager patienter fra hele landet.

Både patienter og pårørende rammes

For patienter og pårørende er det afgørende, at de rette genoptræningstilbud er til stede, når skaden sker – ofte pludseligt og uden varsel. En hjerneskade har store konsekvenser for den ramte men også for de pårørende. For ofte fører den  store ændringer i mentale, følelsesmæssige og personlighedsmæssige forhold med sig. Pludselig kan den ramte ikke længere huske, dømmekraften er ude af kurs, og humøret dykker for måske at udvikle sig til en depression. Også her er adgang til en neuropsykolog med dennes viden om sammenhæng mellem hjerneskade og depression vigtig for at sikre et godt forløb. De pårørende - såvel børn og unge som voksne - har også brug for kontakt til neuropsykologen for at kunne forstå og forholde sig til de kognitive følgevirkninger, som altid opleves som meget alvorlige ændringer. Det er simpelthen svært at forstå den ramtes adfærdsændringer, manglende initiativ m.m.

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er da heller ikke til at misforstå. Styrelsen påpeger blandt andet, at tilstedeværelsen af neuropsykologisk viden i alle faser af rehabilitering er afgørende, hvis det skal have effekt for patienten og det liv, som patienten kan have sammen med sine pårørende.

Det har store konsekvenser for samfundet, hvis vi ikke sikrer, at mennesker med erhvervet hjerneskade møder de rette kompetencer i genoptræningen. Der er store samfundsmæssige udgifter forbundet med, at en patient får forringet mental eller fysisk funktionsevne, fordi patienterne uden den rette hjælp får et større behov for hjælp fremadrettet og for eksempel kan have svært ved at passe et hverdagsliv med job.

Vi er derfor nødt til at sikre, at mennesker med erhvervet hjerneskade får den kompetente tværfaglig genoptræning, som er afgørende nødvendig, uanset hvor i landet de bor. Med Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger og de afsatte midler til området er det vigtigt at rette fokus på den geografiske ulighed i adgang til kompetent neuropsykologisk genoptræning. Det er vigtigt for de ramte patienter, deres pårørende og for samfundet.