Færre eksamener, kortere skoledage og flere timer med valgfag. Dagligdagen i folkeskolen tegner til at blive anderledes, efter at regeringen sammen med fire partier har indgået en ny politisk aftale.

En del af den betyder, at elever i 8. og 9. klasse får flere valgfagstimer, ligesom de kan vælge et ekstra praktisk eller musisk fag. Det vækker begejstring hos foreningen Danske Skoleelever.

- Det er positivt, at vi som elever har mulighed for at få noget mere valgfrihed og at vælge større dele af vores skema, siger formand Laura Drachmann Poulsen.

Ude på den enkelte skole kan de sammensætte deres eget valgfag. Det kan blandt andet ske i samarbejde med det lokale foreningsliv.

- Jeg håber, at eleverne er med til at påvirke, hvad det lokale valgfag skal være, så det er noget, som vi elever efterspørger, siger Laura Drachmann Poulsen.

Landsformand i idrætsforeningen DGI Charlotte Bach Thomassen ser tiltaget som "enormt positivt".

- De muligheder er vi parate til at gribe lokalt. Eksempelvis gennem valgfag og undervisning i naturen, hvor vi har muligheder for at skabe bedre trivsel og læring, udtaler hun i en pressemeddelelse.

På listen over eksisterende valgfag bliver et nyt fag om teknologiforståelse tilføjet. Det skal samtidig integreres i udvalgte fag allerede fra 1. klasse.

Folkeskolen skal i det hele taget sættes mere fri, i den forstand at politikerne træder tilbage og overlader skoleskemaet og dagligdagens indhold til den enkelte folkeskole, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

På et pressemøde tirsdag sammenlignede han sin egen skoletid med nutidens. Over de år er folkeskoleloven vokset fra 10.000 til 20.000 ord.

- Det har ikke været godt for folkeskolen. Det er en forestilling om, at vi ved, hvad der er bedst for folkeskolen. Det er forkert.

Som noget nyt bliver det muligt at komme i juniormesterlære i 8. og 9. klasse. Det betyder en uge med tre skoledage og to dage i en virksomhed.

- Det var Venstre, der overbeviste mig. Jeg har virkelig sovet på den, siger Mattias Tesfaye, der tidligere har været "skeptisk" over for idéen.

- Men vi må erkende, at der er en masse elever, som måske kommer ud ad døren om morgenen og kommer ned i skolen, men reelt sidder og glor ud ad vinduet.

I aftalen lægges der op til en anden type afgangseksamen for de elever, der vælger ordningen. Den skal give adgang til erhvervsuddannelser. Samtidig bliver det et krav, at alle elever skal have fem dages erhvervspraktik.

Det er ikke kun i udskolingen, at skoleskemaet kommer til at se anderledes ud.

Generelt skal der skæres ned for bundne mål i folkeskolens læreplaner. Antallet af mål skal reduceres fra 1.081 til 215.

Det bliver nok "den største enkeltstående ændring", siger Mattias Tesfaye.

Årligt vil der blive prioriteret 740 mio. kr. med aftalen. Derudover vil der blive afsat 540 mio. kr. til bøger og investeret 2,6 mia. kr. til bedre faglokaler og miljøer.

Forligskredsen består foruden regeringen af Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.