Efter flere måneders forhandlinger er arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen blevet enige om en trepartsaftale for offentligt ansatte. Med den tilgodeses sosu’er, pædagoger, sygeplejersker, jordemødre og fængselsbetjente med ekstra lønkroner.

- Det er en saltvandsindsprøjtning i vores velfærdssamfund for at sikre, at der vil være hænder til en god pleje og omsorg for vores børn, ældre og syge i de kommende år, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af aftalen mandag.

Præcis hvor stor lønstigningen bliver for den enkelte er uvist. Men 2.500 kr. månedligt før skat per person har tidligere været nævnt, ligesom det har været fremme, at cirka 200.000 ansatte vil blive omfattet. Begge dele holder nogenlunde stik ifølge finansministeren.

- Men det er klart, at det vil blive meget afhængigt af, hvordan man forhandler sig frem i de overenskomstforhandlinger, der kommer.

Aftalen sikrer et varigt løft til løn og arbejdsvilkår, hvor der i 2024 afsættes én mia. kr. Beløbet stiger til tre mia. kr. i 2026, hvorefter det er varigt. I alt kommer aftalen fra 2026 til at koste statskassen omkring 6,8 mia. kr. om året. En del af pengene kommer dog tilbage som skatter og afgifter.

Næste skridt bliver overenskomstforhandlingerne, der begynder i foråret 2024. Her afsættes en ramme på 1,9 mia. kr. til sosu’erne i 2026 og 1,86 mia. kr. til sygeplejersker og jordemødre.

Målet er, at flere vil gå fra deltid til fuld tid, ligesom det skal være mere attraktivt at tage skæve vagter. Det kan være om aftenen eller i weekenden, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Vi sikrer, at det bliver mere attraktivt at tage vagter på skæve tidspunkter i ældreplejen og på sygehuse. Og vi sikrer, at vi får et mere moderne lønsystem.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) glæder formand Morten Skov Christiansen sig over aftalen.

- Med denne trepart gør vi noget på nogle af de områder, hvor udfordringerne med mangel på kolleger er størst, udtaler han i en pressemeddelelse.

Men aftalen har også knaster, blandt andet fordi den ikke gavner alle.

- Der er mange offentligt ansatte, som med god grund føler, at de fortjener større anerkendelse og mere i løn, og jeg er meget bevidst om, at trepartsaftalen ikke løser alle udfordringer og ønsker.

Om mere i lønningsposen kan fastholde og skaffe eksempelvis flere sosu'er og pædagoger er for tidligt at vurdere. Også andre faktorer, herunder arbejdsvilkårene, spiller ind, siger Bo Sandemann Rasmussen, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

- Selvfølgelig trækker en større udbetaling i den rigtige retning. Men om det er tilstrækkeligt til at fastholde nuværende medarbejdere og få andre til at forlade et andet job, kan kun tiden vise.

På forhånd har FOA, der repræsenterer blandt andre sosu'er, bebudet, at forbundet går til overenskomstforhandlingerne med det mål at tilgodese de medlemmer, der ikke har fået ekstra i lønningsposen ved trepartsaftalen. Netop det kan betyde, at lønløftet til sosu'er og pædagoger indhentes, og det kan blive problematisk, siger Bo Sandemann Rasmussen.

- Det er meget svært permanent at ændre på lønstrukturerne i det offentlige. Andre faggrupper presser på, og dermed risikerer man at være lige vidt.

Det har været kritiseret, at regeringen har blandet sig i løndannelsen i det offentlige. For at forhindre at det sker igen, har parterne indgået en skriftlig aftalen om, at det fremover alene er op til parterne på arbejdsmarkedet at forhandle.