Er der noget, vi kan være fælles om herhjemme, så er det glæden ved at være ude, hvor vi kan fornemme græsset under fødderne, mærke vinden suse i trækronerne og høre fuglenes kvidren på en forårsdag.

Alligevel tilbringer vi størstedelen af vores liv indendøre. Undersøgelser viser, at vi som voksne i gennemsnit kun tilbringer op til ti procent af vores tid udenfor. Endda langt fra altid i naturen.

To ud af tre af os bor i byerne, og ikke alle har den luksus at have bynær natur lige uden for døren, selvom det er et stort ønske for mange. Vi ved fra dansk og international forskning, at folk, der bor i nærheden af grønne oaser og blå søer, motionerer mere, deltager i flere sociale aktiviteter og vurderer deres mentale helbred bedre end dem, der bor længere væk.

Kort sagt så styrker de naturlige samlingssteder vores mentale, sociale og fysiske sundhed. At få bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse giver flere gode liv og større livskvalitet. Så er det sagt.

Giv de unge en grøn hånd

Det er baggrunden for, at vi i Nordea-fonden forleden lancerede Her gror vi-puljen på 50 millioner kroner øremærket til borgerdrevne initiativer, der flytter naturen ind i byerne.

Med Her gror vi-puljen støtter fonden projekter, som aktiverer og etablerer aktivitetsoaser og samlingssteder i byerne. Det kan eksempelvis være byhaver, vandlegepladser og lommeparker beliggende mellem boligblokkene, i parken eller ved gadekæret. Og med fokus på styrkelse af bæredygtighed og biodiversitet.

Vi appellerer særligt til unge kreative gerne med skæve idéer om at komme på banen. Alle aldersgrupper er mere end velkomne til at spille ind, men vi tror, at udviklingen af et dynamisk miljø med bynær natur lever bedst med lokale unge som aktive medspillere. De unge dyrker i høj grad fællesskaberne ude i bymiljøerne. De kan se med friske øjne på de grønne åndehuller.

Og det er hér, at I ude i kommunerne kommer ind i billedet.

Vi har brug for jeres hjælp til at skabe kontakt til nogle af de aktive unge med skæve idéer, som vi ved findes i byerne. Ikke alle er nødvendigvis medlem af en forening, og det gør udfordringen med at nå dem større.

I sagens natur er grupperne af unge uvante med at konkretisere og strukturere en idé og i det hele taget med at række ud til en fond og formulere det, som en skriftlig ansøgning kræver. De har brug for en hånd i ryggen, og vi ved fra vores samarbejde med talrige kommuner, at der alle steder sidder dygtige folk med erfaring i lige netop den disciplin. 

Vi er samtidig klar over, at særligt i de små kommuner kan det være en udfordring at frigøre ressourcer til at løfte opgaven, men vi håber, at man alle steder vil gøre en indsats, stor eller lille, for at udbrede budskabet, støtte og vejlede særligt de unge. 

Gevinst af demokratisk deltagelse

Da vi for et par år siden satte fokus på aktiviteter fra små bysamfund, glimrede mange - også mindre - kommuner med deres støtte til lokale foreninger, som heller ikke nødvendigvis havde erfaring med at udvikle projekter og søge fondsstøtte. Det gav stærke og varige aftryk både fysisk i form af realiserede projekter og et ikke mindre betydningsfuldt varigt, mentalt aftryk i borgernes engagement.

For jer i kommunerne er der en sidegevinst ved at engagere lokale unge frivillige, der vil være med til at skabe en forandring til gavn for fællesskabet. For I er med til at give de unge en vigtig erfaring med demokratisk deltagelse, som vi tror på vil give dem lyst til at deltage nu og måske senere i livet til gavn for både det lokale og det omgivende samfund.

Nordea-fonden har allerede støttet mange blå og grønne byrum, og erfaringerne viser, at bynaturen kan bidrage til at skabe stærke, lokale fællesskaber. Ofte er der en stor interesse blandt byens beboere for at engagere sig med både at udvikle og bruge de nye muligheder.

Et eksempel er Fællesskabet Kigkurren, som har skabt en stor fælleshave på en ubenyttet grund på Islands Brygge i København. Her har frivillige sammen med lokalrådet omdannet de 996 kvm. til en grøn oase med aktiviteter og opholdsmuligheder for lokalbefolkningen og med fokus på bæredygtighed, biodiversitet og fællesskab.

Konkret har fonden støttet en container til et fælles værksted, værktøj, redskaber, bålfade, pavillon, arrangementer og workshops.

Et andet eksempel er Aalborg Fjordhaver, hvor frivillige dyrker og høster tang og blåmuslinger fra mobile flåder. De maritime nyttehaver hviler på en bæredygtighedsdagsorden, som viser, at også blå åndehuller er i spil som ramme for fællesskaber i byerne. 

Dialogmøder rundt om i landet

Nordea-fonden vil med ’Her gror vi’ især bidrage til at bringe mere natur ind i byerne og skabe flere nære naturoplevelser. Men puljen har også en tydelig bæredygtig dagsorden, hvor projekter med fokus på miljømæssig og social bæredygtighed vil blive prioriteret.

Det kan f.eks. være projekter med fokus på at øge tilgængeligheden for flere eller projekter med afsæt i anvendelse af bæredygtige materialer. 

Hvis du som kommunal medarbejder kommer i tvivl om, hvordan du kommer i gang eller videre med din rådgivning, så sidder vi klar til at hjælpe. 

For at hjælpe ansøgere godt på vej indbyder vi til gratis webinarer, der giver gode råd til ansøgningen og inspiration til både bæredygtighed og projektorganisering. Dem kan man læse mere om på vores hjemmeside. Webinarerne henvender sig særligt til mulige ansøgere, der ikke har den store erfaring med at søge fondsstøtte.

Det samme er tilfældet, når vi til oktober inviterer interesserede ansøgere til åbne dialogmøder i København, Odense, Aalborg og Aarhus, hvor vi vil give konkret og personlig sparring på projektidéer.

Vi vil også slå ørerne ud og høre, hvad der ellers rører sig i hele landet.

For vi er først og sidst en efterspørgselsdrevet fond, der lytter til og understøtter tendenserne i tiden. Og et af de signaler, vi har oplevet tydeligst og med stigende styrke, er netop ønsket om at have naturen lige uden for døren, selv når man bor byen.