Billede
Blandt andet uvisheden om opholdets længde stresser de uledsagede børn og stækker deres motivation for at få en uddannelse og lade sig integrerere. Foto: Polfoto

Uledsagede flygtningebørn ender på midlertidigt ophold

Flere børn end nogensinde kommer alene til Danmark for at søge asyl, og en del får kun lov til at blive, til de fylder 18. De midlertidige opholdstilladelser skader integrationen, mener Red Barnet, som bakkes op af SF og Enhedslisten.

børn

Af Eva Aagaard | [email protected]

Hoteller og konferencecentre er i år blevet taget i brug for at huse de mange børn og unge, som er kommet alene til Danmark for at søge asyl. Røde Kors, som modtager alle asylsøgere, har i årets første 48 uger registreret 783 uledsagede asylsøgere under 18 - børn og unge, som hverken har forældre eller anden familie i Danmark. Det er det højeste antal i alle de år, hvor Røde Kors har ført statistik på området.

- Der er sket en fordobling siden sidste år, og vi er ikke engang færdige med 2014 endnu. Vi har haft overbelægning på centret i længere tid, fordi der er kommet så mange, og de er kommet så pludseligt ind, siger Patrick Wymer, som arbejder for Røde Kors som funktionsleder for modtagecentret i Jægerspris, hvor en del af de uledsagede børn bliver indkvarteret.

Når flere børn og unge kommer alene til Danmark, medfører det også længere sagsbehandlingstider. Det gør det efter Patrick Wymers mening sværere at hjælpe de unge.

- Når sagsbehandlingstiderne er lange, bliver børnene i asylcentrene i alt for lang tid. Det påvirker selvfølgelig deres motivation – deres gejst til at komme videre med livet i Danmark, siger Patrick Wymer, som dog glæder sig over, at det er lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiderne for nogle grupper af asylsøgere.

Voldsomme historier

På centret, som han er daglig leder for, bor en del af de børn og teenagere, som kommer til Danmark fra lande som Syrien, Eritrea og Afghanistan for at søge asyl uden deres familie.

Børn, som er på flugt alene, har ofte haft voldsomme oplevelser, fortæller Inger Neufeldt, børnepolitisk rådgiver i Red Barnet.

- Det er børn, som har oplevet krig og konflikt i hjemlandet. Deres flugthistorier overgår alt, hvad man kan forestille sig. Det er ikke sjældent, man hører, at de har mistet venner på vejen og været truet på livet, siger Inger Neufeldt.

I hele 2013 søgte 398 børn asyl i Danmark uden deres forældre – i år er tallet mere end dobbelt så stort. 2014 overgår også det tidligere rekordår 2010, hvor 581 uledsagede børn søgte asyl.

Generelt steg antallet af asylsøgere markant i 2014. Børnenes grunde til at flygte er ofte de samme som de voksnes, og konflikten i Syrien forklarer en stor del af stigningen. Ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen var syrerne den største gruppe blandt de uledsagede mindreårige asylsøgere.

Når børn flygter alene, kan det skyldes, at de er blevet adskilt fra deres familie under en konflikt. Eksperter fortæller også om eksempler på børn, som bliver sendt afsted på flugt af deres familie i håb om, at barnet kan få opholdstilladelse og forældrene bagefter kan følge med.

Den nuværende stigning i antallet af børn, som kommer alene til landet fra Marokko, kan også være en følge af finanskrisen, vurderer Inger Neufeldt.

- Mange nordafrikanske børn er kommet til Spanien og andre sydeuropæiske lande. De har opholdt sig der, boet på gaden og haft ufaglærte job. Mit indtryk er, at krisen har fået dem til at søge til Nordeuropa, fordi der ikke var flere job tilbage, siger Inger Neufeldt.

Børn, som kommer alene til Danmark, har særlige rettigheder og skal indkvarteres på centre specielt for børn og unge. Derfor lægger det høje antal mindreårige asylsøgere pres på systemet.

- Vi er udfordret, fordi vi skal have mere personale ind, og det kan være svært at finde folk med den nødvendige erfaring. Desuden har der været en del arbejde med at finde nye centre til de mange flygtninge, siger Patrick Wymer.

Særlige rettigheder

Når børn og unge kommer alene til Danmark, bliver de indkvarteret på et af de særlige børnecentre, eller, hvis der er pres på systemet, på hoteller og konferencecentre. Hvis der er tvivl om alderen, bliver asylsøgeren aldersvurderet på Retsmedicinsk Institut. Asylsøgere, som bliver vurderet til at være over 18, flyttes til et voksencenter. Asylsøgere under 18 har nogle særlige rettigheder. Hvis de får afslag på asyl, er staten alligevel forpligtet til at finde en varig løsning, og derfor får nogle børn, som ikke opfylder betingelserne for asyl, opholdstilladelse i Danmark efter en særlig børneparagraf. Tidligere var den slags tilladelser som udgangspunkt permanente, men i 2011 blev reglerne lavet om, så opholdstilladelserne kun gælder, til børnene fylder 18.

De midlertidige opholdstilladelser er et problem, mener Red Barnet, som ønsker, at reglerne fra 2011 bliver ændret. Børn, der ikke ved, hvad der kommer til at ske med dem, når de fylder 18, har svært ved at udvikle sig og trives. Børn på midlertidige opholdstilladelser kommer ud i kommunerne, bliver placeret i botilbud og indgår i normale integrationstilbud.

- Vi lavede en rundringning til kommuner, som havde modtaget børn med midlertidig opholdstilladelse. Mange af de fagfolk, vi talte med, sagde, at børnene kunne reagere meget voldsomt. De havde mareridt, havde svært ved at sove og deltage i skoleaktiviteter. Det er svært at være fagfolk i forhold til de børn, for det er svært at vide, hvad man skal vejlede dem om. Skal de blive i Danmark eller sendes til Afghanistan? Og hvordan ser socialsystemet ud i Afghanistan om fem år? siger Inger Neufeldt.

Mange af de uledsagede børn kan alligevel ikke sendes hjem, efter de bliver 18. I mellemtiden har uvisheden om fremtiden gjort det svært for de unge at integrere sig, og ifølge Red Barnet er det både en belastning for de unge og de fagfolk, der arbejder med dem.

Usikkerheden er et grundvilkår for mennesker, som flygter. Men det gælder om at skabe en stabil hverdag for asylsøgerne, siger sociolog Kathrine Vitus, som har forsket i mindreårige asylsøgere.

- Jo mere midlertidige og usikre rammerne er, jo hårdere bliver det for de her mennesker at være til. Det er ekstremt stressende at leve i så midlertidig en situation. Jo mere forudsigelighed, der bliver lagt ind i systemet, jo mindre stressende er det at være i en asylsituation, og det gælder i særlig grad for børn og unge, siger Kathrine Vitus.

Både børn og voksne bliver påvirket af at leve som asylsøgere, men på forskellige måder.

- Det at leve med en stor ustabilitet præger børn meget. Måske mere end voksne – i hvert fald på en anden måde. Voksne, som har en familie at tage sig af, oplever også asylsituationen som meget ekstrem, men børn bliver formet på en helt anden måde af at leve under ustabile rammer. For børn og unge, som i en periode lever med den type usikkerhed, bliver det sværere at blive gode, stabile samfundsborgere. De bliver rastløse og skrøbelige mennesker, siger Kathrine Vitus.

Reglerne burde ændres

Stod det til SF og Enhedslisten, skulle man ændre reglerne for den gruppe af børn og unge, som får afslag på asyl, men alligevel får lov til at blive i Danmark, fordi de ikke har et netværk i hjemlandet. Partierne argumenterer for at genindføre reglerne fra før 2011, hvor opholdstilladelserne for denne gruppe blev givet med henblik på permanent ophold.

- Det er forkert at fratage så unge mennesker ethvert fremtidsperspektiv ved på forhånd nærmest at udelukke, at de kan blive i landet udover deres 18-års-fødselsdag. Erfaringerne viser også, at det er meget svært at hjemsende dem, så i praksis bliver mange af dem i Danmark.

Desværre uden motivation for at tage en uddannelse og integrere sig, udtaler Enhedslistens integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen i en skriftlig kommentar.

SF’s integrationsordfører Karina Lorentzen er enig.

- SF var imod reglerne i 2011 og er det stadig. Det kan være svært at engagere sig og få en skolegang og en fremtid her, når man er i en midlertidig situation, siger hun.

De Radikales udlændingeordfører Marlene Borst Hansen mener dog, det er vigtigt, at man ikke automatisk får permanent opholdstilladelse, hvis man kommer til Danmark som teenager.

- Der er nogle gråzoneproblematikker i det. Hvis man kommer hertil som uledsaget som 12-årig, vil man have fået en stærk tilknytning til Danmark, når man fylder 18, og så vil man sandsynligvis få permanent ophold. Hvis man kommer hertil som 17-årig og ikke kan få asyl, er der en problematik i automatisk at give  permanent ophold. Vi kan ikke have en situation, hvor en 17-årig fra et hvilket som helst land i verden kommer hertil og får permanent ophold, siger Marlene Borst Hansen, som dog ikke afviser, at De Radikale vil kigge på reglerne engang i fremtiden.

- Radikale Venstre er åbent overfor forslaget, men samtidig er vi en del af en regering, som ikke står overfor at ændre det her. Vi er glade for regeringssamarbejdet, så derfor går vi ikke ud og foreslår det lige nu, siger hun.

Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann, mener ikke, at reglerne skal laves om. Hun understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til børnenes svære situation, men også at forhindre, at forældre sender deres børn i forvejen i håb om selv at få opholdstilladelse.

- Det er meget tragisk, når børn sendes bort for at søge asyl, så familien kan komme efter. Børnene har ikke selv valgt det, så derfor har de også mulighed for at få opholdstilladelse, indtil de bliver 18, selvom de ikke kan få asyl. Når de bliver 18 er der også mulighed for, at de kan blive, hvis de opfylder betingelserne. Det synes jeg er en god balance, siger Mette Reissmann.

Asylregler for børn

Når en asylsøger under 18 kommer alene til Danmark, bliver han eller hun indkvarteret på et særligt børnecenter. Hvis der er tvivl om alderen, bliver der foretaget en test på Retsmedicinsk Institut. Først undersøger man, om barnet kan få asyl. Hvis en person under 18 har fået afslag på asyl, kan han eller hun alligevel få lov til at blive i Danmark ifølge en særlig børneparagraf. I 2011 under den borgerlige regering blev reglerne strammet, så disse tilladelser som udgangspunkt er tidsbegrænsede, til barnet fylder 18.

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet