Debatten om regeringens udspil til en udligningsreform var ikke mere end et par uger gammel, før der var så meget mudder i processen, at der lød opfordringer om et timeout. Det kan man roligt sige, at vi har fået.

Efter at kommunerne i årevis har ømmet sig over uretfærdigheder og forældede vægte, når pengestrømmene til, fra og mellem kommunerne skulle udregnes, var der pludselig noget, der var endnu mere påtrængende. Lukkede skoler og institutioner, hjemsendte ansatte, besøgsfri plejehjem og nu senest en indledende tilrettelæggelse af vejen tilbage til (en afglans af) normaliteten.

Men på et tidspunkt kommer turen vel igen til den kommunale udligning. En bunden opgave, som allerede den foregående indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (dengang LA) kaldte den uden dog at kunne levere en løsning.

Det er heller ikke gået for godt for efterfølgeren Astrid Krag (S), som indledningsvis udviste en betydelig træghed i forhold til at at frigive de bagvedliggende beregninger for regeringens udspil. Da forhandlingspartiernes udtalte utilfredshed med hende fik finansminister Nicolai Wammen (S) til at træde i forgrunden, måtte han straks efter lide den tort at en intern mail med en plan for spinkrig mod den vigtigste forhandlingsmodpart Venstre blev fejlsendt til Jyllands-Posten, så også statsminister Mette Frederiksen (S) måtte på banen for at glatte ud.

Et kritisk moment i forløbet, for efter statsministeren er der jo ikke nogen højere rangerende, man kan overtrumfe med.

Et break på et kritisk tidspunkt

Uden at man med nogen rimelighed kan kalde coronaudbruddet belejligt, har det dog leveret et break på et kritisk tidspunkt. Og i øvrigt ved sin demonstrerede påvirkningskraft sat i perspektiv, hvad forskellige forudsætningsændringer betyder i forhold til hinanden, og måske justeret lidt på hvor hårdt forskellige kæpheste vil blive redet. Måske.

Skal det lykkes, skal der snart ske noget, ellers vokser sandsynligheden for, at det i stedet ender med en fremskrivningsmodel i år efter muligvis let justerede gældende principper, og så fortsatte/genoptagne udligningsreformforhandlinger med sigte på 2022.

Hvad enten det nu bliver det ene eller andet, så er der allerede i det indledende forløb rykket på positionerne. I et normalt forhandlingsforløb kan man ikke fortryde indrømmelser, men meget andet er heller ikke normalt, og det er ikke til at vide om og i givet fald hvor meget, unormaliteten i den almindelige politiske situation vil række ind i udligningsspørgsmålet.

Hvad vil overtrumfe hvad?

Kommuneskatterne for bare at nævne noget - de må muligvis ikke stige som følge af en udligningsreform, og de må muligvis godt stige som konsekvens af coronakrisen, så hvilken af de to kommer til at overtrumfe den anden? 

En følelig beskæring af udlændingetilskuddet må derimod betragtes som en given ting. Regeringen havde selv i sit udspil sat det samlede beløb ned med 0,9 mia. kr., mens Venstre ville skære yderligere 1,7 mia. kr. Her måtte regeringen give (delvis) efter som afbigt for den omtalte mail-læk.

Derudover må det forventes, at et antal fejlskud vil blive justeret ud af et endeligt resultat. Udligningssystemet bygger ganske vist på principper, der er ens for alle, men de påvirker konkrete kommuner konkret, og nogle af påvirkningerne er politisk uspiselige, som når ikke-velhavende landkommuner uventet bonner ud, som om de godt kan undvære nogle penge.

I de tilfælde må man regne baglæns for at finde ud af, hvad principperne så skal være i stedet, og det er alt sammen helt normale dele af et forhandlingsforløb. Så normale, at et udspil som udgangspunkt altid har indbygget noget, som man heller ikke selv ønsker, men er med for, at man kan give en indrømmelse ved at fjerne det.

Den tidsmæssige usikkerhed er den største

Den største usikkerhed i udligningsforhandlingerne er den tidsmæssige. Det har i den grad ligget i kortene, at dette års økonomiaftale mellem regering og KL skulle hjælpes på vej af en udligningsreform, men er det blevet for sent?

I givet fald et udfald der har ligget som en underliggende frygt hos KL, som ellers meget udtrykkeligt ikke har nogen mening om indholdet og udformningen af en udligningsreform, kun det til gengæld meget nagelfaste synspunkt at det er brug for en i et fart. KL har tidligere har signaleret til regeringen at det i år vil være 'svært at lave en meningsfuld økonomiaftale’ uden et nyt udligningssystem.

Måske ender det alligevel der. At det bliver svært, og at det ikke bliver helt meningsfuldt.