Lønnen går ned, mens arbejdstempoet skrues op. Sådan er følgerne for mange medarbejdere, når de skifter fra det offentlige til det private ved udlicitering.
Det viser en gennemgang af cirka 50 danske og internationale studier i et speciale udført af to studerende, der sammen har skrevet en artikel offentliggjort i bladet OPP Nyt, der udgives af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
- Det peger i retning af én overordnet tendens, og det er, at når der skal udliciteres, så er det medarbejderne, der kommer til at betale for den besparelse, der bliver høstet, siger den ene forfatter til specialet Anders Hjelholt, der sidste år blev kandidat fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Typiske forringelser er mindre løn, øget arbejdstid og arbejdstempo, samt at der ofte kommer flere yngre, mindre erfarne og lavere uddannede medarbejdere.

Pres på lønnen
Resultatet flugter godt med en lignende undersøgelse i 2011 fra tidligere AKF, der nu er blevet til KORA, baseret på 80 studier.
- Medarbejdereffekterne er generelt ikke så veldokumenterede, men den dokumentation, der er, viser, at der er en hovedvægt af dokumentation for negative konsekvenser, siger seniorforsker og ekspert i konkurrenceudsættelse Ole Helby Petersen, der for kort tid siden har sendt resultater fra undersøgelsen til et videnskabeligt tidsskrift.
Effekten er særligt dokumenteret på fire områder. Det er medarbejdersammensætning, såsom alder og anciennitet, løn og aflønning, medarbejdertilfredshed og til sidst arbejdsforhold, der vedrører forhold som sygdom, sikkerhed og arbejdstempo.
- På alle fire punkter ser der ud til at være dokumenteret negative konsekvenser for medarbejderne. For løn og medarbejdersammensætning er der primært dokumenteret negative effekter, mens der for arbejdsforhold og medarbejdertilfredshed også er studier, der dokumenterer positive effekter, forklarer Ole Helby Petersen.

Savner mere dokumentation
Forskningen er dog stadig mangelfuld. For eksempel dækker hovedparten af de gennemgåede studier det tekniske område, ligesom kun få studier er fra Danmark. Her i landet er reguleringen generelt mere omfattende og beskyttelsen af medarbejdernes arbejdsforhold bedre også på det private område.
Meget af den danske debat foregår netop nu om udlicitering på de mere bløde områder såsom dagpasning og ældrepleje. For nyligt fremhævede tænketanken Cepos, at der kan hentes besparelser på fire til otte milliarder kroner ved at lade private passe og pleje de ældre, fordi der typisk kan opnås besparelser på 10 til 20 procent ved udliciteringer.
Men her er det vigtigt at have konsekvenserne for medarbejderne in mente, mener Anders Hjelholt.
- Når man udliciterer eksempelvis plejeområdet og plejehjælp, hvor der er omkring 90 procents personaleudgifter, så skal man selvfølgelig være ærlig om, at det alt andet lige vil være medarbejderne, der kommer til at betale for den besparelse, siger han.

To danske cases
For at få et bedre indblik i den danske udvikling har Anders Hjelholt og hans specialemakker Jeppe Rasch Christensen fra Roskilde Universitet desuden gennemgået udliciteringen af to plejecentre i Gribskov Kommune. Et væsentligt resultat her er, at medarbejdernes løn ikke blev forringet. Den største ændring er, at de private leverandører ansætter langt flere af medarbejderne i deltidsstillinger frem for som fuldtidsansatte. Til gengæld supplerer de ansatte lønnen op med ekstratimer samme sted.

Motiver for specialet
I dag arbejder Anders Hjelholt som pressemedarbejder for Socialdemokraterne, mens Jeppe Rasch Christensen netop har skiftet job til borgmesterkonsulent i Københavns Kommune. På spørgsmålet om eventuelle ideologiske motiver er svaret afvisende.
- Vi går netop ikke ind og ser på, om man skal udlicitere eller ej. Det må være op til beslutningstagerne, som nok især er kommunerne. Men vi har haft en empirisk undren i forhold til, at når man taler om så store besparelser, hvor er det så, at de besparelser bliver hentet, siger han.

Et offentligt ansvar
Offentlige beslutningstagere er nødt til at forholde sig til konsekvenserne for medarbejderne ved udlicitering og kan ikke bare lægge ansvaret over på skuldrene af de private leverandører, mener Ole Helby Petersen.
- Som arbejdsgiver har man en forpligtelse til at sørge for at sikre, at medarbejderne får nogle fornuftige, rimelige og fair arbejdsvilkår i den nye organisation, og det kan man blandt andet påvirke ved at lave et udbud, hvor økonomi og pris hænger nogenlunde sammen med de ydelser, der skal leveres, siger han.