Politik fra rødderne
Selv om Atea og en række tidligere ledende medarbejdere er dømt for bestikkelse, betyder virksomhedens ‘selfcleaning’, at SKI ikke kan udelukke virksomheden fra udbud.
Foto: Torben Klint, Ritzau Scanpix

Trods bestikkelsessager: Derfor kan Atea vinde nye opgaver for over en halv mia. kr.

Stat og kommuner kan ikke skille sig af med bestikkelsesdømte Atea, fordi it-virksomheden har renset sig selv. Det handler om retssikkerhed, lyder det fra ekspert.

 jura

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

På den anden side af dommene i en af de største danske bestikkelsessager, der involverede bestikkelse af offentligt ansatte med rejser til Dubai, Las Vegas og Florida og it-udstyr til lidt for fordelagtige priser, står Atea A/S med flere nye millionkontrakter i hånden.

Ifølge en ny kontrakt fra sidste uge skal Atea fra april og tre år frem levere software til 66 kommuner og tre institutioner til en værdi af 544 mio. kr. Desuden landede Atea mandag en kontrakt på 700 mio. kr. på blandt andet servere til kommuner, regioner og staten.

Ordrerne vækker politisk opsigt. Region Sjællands formand Heino Knudsen (S) ønsker en lovændring og har på vegne af regionsrådet skrevet til innovationsminister Sophie Løhde (V) for at få hende til at tage problemstillingen op.

- Det er en sag, som har haft store både økonomiske og organisatoriske konsekvenser for Region Sjælland, og Regionsrådet tager skarpt afstand fra den samfundsskadelige kriminalitet, som Atea kontinuerligt og systematisk har begået, skriver Heino Knudsen blandt andet i brevet.

Ministeren har selv tidligere udtrykt forargelse over sagen. Hun uddyber over for kommunen.dk:

- En offentlig ordregiver, der sender en opgave i udbud, skal naturligvis leve op til reglerne. Men jeg ser gerne, at reglerne bliver ændret, så det bliver lettere at udelukke virksomheder, der er dømt for korruption.

   Jeg ser gerne, at reglerne bliver ændret, så det bliver lettere at udelukke virksomheder, der er dømt for korruption.

Efter bogen
Men uanset hvor meget man måtte undre sig over, at it-giganten på trods af domme for bestikkelse og underslæb fortsat vinder opgaver i det offentlige, foregår det efter bogen.

Så længe Atea giver de bedste og billigste bud på offentlige opgaver, kan kommuner ifølge EU-regler ikke komme uden om virksomheden som leverandør, fordi Atea har renset sig selv efter udbudslovens paragraffer om self-cleaning. Det fastslår adjunkt og forsker i udbudsret ved Copenhagen Business School (CBS) Cecilie Fanøe Petersen.

Som udgangspunkt skal Atea ifølge udbudsreglerne ellers udelukkes fra at byde på kommende opgaver i kraft af bestikkelsesdommen.

Lovgivningen indeholder dog et stort men, som er relevant i Atea-sagen: Hvis virksomheden i tilstrækkelig grad kan dokumentere, at den fremover er til at stole på, tilsiger lovgivningen således, at man ikke må udelukke virksomheden.

Processen hedder selfcleaning, og der er ikke nogen fast juridisk formel, virksomheder skal opfylde for at blive selfcleaned, fordi det er en vurderingssag fra udbud til udbud, forklarer siger forsker i udbudsret ved CBS Cecilie Fanøe Petersen.

- Set i det lys kan jeg ikke se det problematiske i, at Atea vinder et udbud, hvis det fra ordregivers side er vurderet, at de har ryddet op i de problematiske forhold, der var tidligere, siger hun.

Atea-sagen kort

I juni 2015 anholdt politiet en række personer i en stor aktion, som førte til sigtelser af en række offentligt ansatte for at have modtaget store rabatter på elektronik som iPhones og TV fra Atea. 18 ansatte i Københavns Kommune, Udenrigsministeriet, DSB og Rigspolitiet blev senere idømt betingede domme og samfundstjeneste.


Under efterforskningen viste det sig, at penge fra kontrakter mellem Atea og Region Sjælland var blevet sat ind på en hemmelig konto ved navn 2840 og efterfølgende brugt på dyre middage og luksusrejser til blandt andet Dubai, Las Vegas og Floria fra 2009-2014. I denne del af sagen blev syv personer i juni 2018 idømt fængselsstraffe for henholdsvis bestikkelse og underslæb af særlig grov karakter. Tre af dem er tidligere it-chefer i Region Sjælland, og fire er henholdsvis tidligere salgsdirektør, koncernchef, adm. direktør og salgschef hos Atea. Virksomheden Atea A/S blev idømt bøde på 10 mio. kr.


I januar 2019 tilstod en tidligere leder i Atea nye bestikkelsesforhold i retten, hvor syv tidligere ledende medarbejdere i Atea denne gang er under anklage. Der er sammenfald mellem personer fra de tidligere retssager. Den tidligere leder hos Atea blev idømt yderligere 50 timers samfundstjeneste og tre måneders betinget fængsel oveni de i forvejen otte måneders fængsel, hvoraf fem var betinget. Oprindeligt var Atea også tiltalt, men virksomheden valgte sidste sommer at betale en bøde på 3 mio. kr. for at undgå endnu en retssag.


Kilder: Domsresumé, Ritzau

Ny whistleblowerordning
Det handler om at sikre via forskellige sikkerhedstiltag, at virksomheden er blevet pålidelig.

Helt konkret har Atea derfor indført en række tiltag med hjælp fra Deloitte og advokatkontoret Nielsen & Nørager. Kammeradvokaten har efterfølgende gennemgået tiltagene på vegne af SKI og i en redegørelse på over 100 sider vurderet, at Atea nu er pålidelig i udbudslovens forstand. Derfor slipper Atea også for tillægsstraffen på udelukkelse fra udbud i mindst to år, som ellers normalt tilfalder en bestikkelsesdømt virksomhed.

En sådan vurdering skal SKI lave, hver gang Atea byder på en opgave.

Atea har som en del af selfcleaningen ændret sine arbejdsrutiner, så det for eksempel ikke kan være den samme, der opretter og afslutter en betaling, og at større transaktioner kræver ledelsens godkendelse. Samtidig har Atea oprettet en whistleblowerordning, så medarbejdere kan indberette mistænkelige forhold, samt indført et såkaldt compliance-program i hele virksomheden.

Det betyder, at der er lagt interne retningslinjer for, hvordan medarbejdere må agere i forhold til offentlige kunder, for eksempel når det gælder gaver og arrangementer. Medarbejdere bliver nu løbende testet i retningslinjerne, og ledelsen med adm. direktør Morten Felding i spidsen har gennemført en række aktiviteter for at skabe bevidsthed om, at bestikkelse er uacceptabel adfærd.

Også eksternt har den administrerende direktør taget afstand fra bestikkelsessagerne og hjulpet politiet med efterforskningen, og Atea har afskediget de involverede medarbejdere. Men det er en vurderingssag, om alle tiltagene tilsammen er nok, og det er SKI, der træffer den endelige beslutning, forklarer forsker i udbudsret Cecilie Fanøe Petersen.

- Ordregiver kan bede leverandørerne om en række oplysninger, som ordregiver bruger til at foretage et skøn af, om der er blevet ryddet tilstrækkeligt op. I det her tilfælde har SKI lavet en vurdering og er kommet frem til den konklusion, at de forhold, der har været problematiske hos Atea, er ryddet af vejen.

   Hvis de havde udelukket Atea til trods for redegørelsen fra Kammeradvokaten, så synes jeg, det havde været et problem.

‘Retsstaten fungerer’
Reglerne om selfcleaning eksisterer ikke for at give dømte virksomheder hverken fordele eller ulemper fremover, men for at sikre både ordregiver og leverandør retssikkerhed, når de handler med hinanden, forklarer Cecilie Fanøe Petersen.

- Det er jo ikke, fordi jura er fuldstændig moralsk forladt. I det her tilfælde har vi nogle regler af en grund. Man skal se på retssikkerheds-aspektet i det for begge parter: Ordregiver (SKI, red.) har med selfcleaning-reglerne muligheden for at udelukke, hvis det er nødvendigt, men på den anden side har vi også en part, som skal have en form for retssikkerhed og rettigheder. Atea-sagen er et godt eksempel på, at retsstaten fungerer, siger hun.

Cecilie Fanøe Petersen fremhæver afskedigelsen af de tidligere medarbejdere som centralt i sagen og understreger, at det havde været et større problem, hvis SKI havde udelukket Atea fra udbud som de nye, store udbud.

- De brodne kar, der har været, er blevet straffet. Sanktionsvejen gennem domstolene er derfor fulgt, og så er det ikke meningen, at self-cleaning-reglerne skal være en ekstra sanktion. På den måde bruger SKI og Kammeradvokaten reglerne på den måde, de er tiltænkt. Hvis de havde udelukket Atea til trods for redegørelsen fra Kammeradvokaten, så synes jeg, det havde været et problem. I min optik overholder SKI både EU’s og Danmarks regler, siger hun.

Selfcleaning-reglernes funktion er således ikke kun at forebygge fremtidig kriminalitet, de har også en funktion i forhold til at sikre ordregivere som SKI, at de kan udelukke virksomheder. Samtidig skaber de en retssikkerhed for leverandørerne, så de ikke bliver straffet dobbelt, hvis de har visket tavlen ren. Det er vigtigt, fordi det potentielt er store kontrakter med det offentlige, virksomhederne går glip af, hvis de bliver udelukket. Men reglerne er ingen garanti for, at korruption ikke kan finde sted i Atea igen.

- Det er der ingen garantier for, men det er der heller ikke i andre virksomheder. Det er et tegn på, at de forhold, der er blevet afsløret, er rettet op. Men at sige, at det er fuldstændig sikkert, at der er helt rene linjer overalt i Ateas butik, det kan jeg ikke.

Sådan har Atea self-cleanet

- Atea har ydet erstatning for tab som følge af sine handlinger og betalt sine bøder

- Atea har samarbejdet med politiet om opklaring af sagen

- Ingen af de dømte er længere ansat hos Atea

- Atea har indført en udlånsproces, som sikrer tilbagelevering af udlånt udstyr

- Virksomheden har også lavet en række finansielle kontroller, så større transaktioner kræver ledelsens godkendelse

- Atea har også adskilt funktioner, så samme person ikke kan påbegynde og godkende en betaling

- Virksomheden laver periodiske gennemgange af væsentlige transaktioner foretaget af ledelsen

- Den laver også uafhængig revision, og det er forskelligt, hvem der udfører den

- Atea har lavet konkrete planer for, hvordan de første 14 risikovurderinger kontrolleres og vurderes

- Atea har lavet otte forskellige retningslinjer og politikker med regler for interaktion med offentlige kunder på områder som gaver og arrangementer

- Alle medarbejdere uddannes og testes løbende i disse retningslinjer og politikker. Størstedelen har været igennem.

- Atea har indført en whistleblower-ordning.

- Atea har lavet en såkaldt ‘Supplier Code of Conduct’, som alle leverandører til Atea skal underskrive.

- Ledelsen har både internt og eksternt taget afstand fra de kriminelle handlinger i bestikkelsessagen og gennemført en række aktiviteter for at øge bevidstheden om, at bestikkelse er uacceptabelt.

- Atea har lavet en systematisk proces med retningslinjer og processer for, hvor, hvordan og hvor ofte risikoområder skal monitoreres.


Kilde: Kammeradvokaten

EU-direktiv står i vejen
Innovationsminister Sophie Løhde (V) har flere gange udtrykt, at hun ønsker at udelukke Atea, som har en omsætning baseret på 60 pct. fra offentlige ordregivere, fra fremtidige udbud. På et samråd i november redegjorde hun for, hvordan hun via en arbejdsgruppe vil kulegrave udbudslovgivningen med henblik på at forbedre den.

Hun har sammen med erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der består af repræsentanter for Erhvervs-, Finans- og Justitsministeriet, som blandt andet skal se på, hvordan udbudsreglerne kan ændres. Første trin er at beskrive de erfaringer, der foreligger med Atea-sagen, og på den baggrund vurdere, om der er grundlag for lovændringer eller for at gennemføre øvrige initiativer i forhold til udelukkelse og pålidelighedsvurdering. Gruppens første afrapportering forventes over sommeren i år.

Men ifølge forsker i udbudsret ved CBS Cecilie Fanøe Petersen er det urealistisk at tro, man kan lave om på udbudsloven, fordi den er reguleret af et EU-direktiv fra 2014. Derfor kan Danmark ikke selv beslutte at ændre loven, men er i forhold til selfcleaning-reglerne nødt til at følge EU. En ændring vil derfor kræve enighed mellem alle 28 EU lande, og ‘det kommer højst sandsynligt ikke til at ske’, vurderer Cecilie Fanøe Petersen.

Samtidig vurderer hun ikke, at udbudsreglerne bør ændres på trods af, at Atea ifølge Kammeradvokaten har fået en af de største bøder, en dansk domstol hidtil har pålagt en juridisk person.

- Som jeg ser det fra min forsker-stol, er der ikke nogle konkrete ting i reglerne, som kan eller bør ændres på baggrund af den her sag, siger hun.

Forslaget om at lave udbudsloven om, så man fremover kan udelukke Atea, er problematisk, fordi det knægter retssikkerheden, mener Cecilie Fanøe Petersen. Fortid er fortid, og det kan man ikke straffe virksomheder for i fremtiden, lyder det:

- At udelukke en leverandør for bestandigt for nogle forhold, som hører fortiden til, er ikke en mulighed, og der er snævre rammer for at lave selfcleaning-reglerne om. Der er mulighed for at gå til EU og prøve at få ændret reglerne ad den vej, men det ser jeg ikke som et realistisk scenarie. For det første er der allerede sket store reformer på området, og så tror jeg for det andet ikke på, at EU vil åbne op for ændring af et helt direktiv på baggrund af Atea-sagen.

Indkøb

It


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57