Byrådssalen i Haderslev skulle have været det første sted i Danmark, hvor byskilte på dansk og tysk kom til afstemning. Faktisk skulle skiltene have været på dagsordenen allerede 28. april i år. Coronaen kom imidlertid i vejen, og nu afviser borgmester H.P. Geil (V) at tage skiltene op som de første og eneste.

- Ja, det er rigtigt, at jeg meldte ud, at vi i Haderslev ville tage det op. Men så havde jeg et møde med mine kolleger (de tre andre sønderjyske borgmestre red.), og der har jeg lovet dem at sige, at vi koordinerer det samlet i de fire sønderjyske kommuner. Det er udelukket, at vi tager det op i Haderslev alene, siger han.

Dermed er sagen de facto lukket. Ingen af de tre andre borgmestre; Thomas Andresen (V) i Aabenraa, Henrik Frandsen (V) i Tønder eller Erik Lauritzen (S) i Sønderborg ønsker nemlig at se de tosprogede byskilte i deres kommuner.

Debatten om byskiltene startede i februar i år, efter at en uafhængig ekspertkomité under Europarådet for fjerde gang i træk siden 2004 har givet anmærkninger i forhold til Danmarks manglende velvilje til at sætte de tosprogede skilte op.

Ærgerligt

I Haderslev tegnede der sig på papiret tidligere på året et lille flertal i de dansk-tyske byskiltes favør. Én af de byrødder, der meget gerne ser ‘Hadersleben’ stå under ‘Haderslev’, er Thomas Fredsted (V).

- Jeg har jo egentlig gået og ventet på, at de tosprogede byskilte skulle komme på dagsordenen, og nu hører jeg så fra jer, at det nok ikke kommer til at ske lige foreløbig. Det kan da godt undre mig, og den vil jeg da lige tage med H.P. Geil, for jeg er da af den overbevisning, at vi bare skal få gjort det i Haderslev Kommune, siger han.

Diskussionen om de tosprogede skilte delte Sønderjylland midt over i februar. I den ene lejr er overbevisningen, at tosprogede byskilte vil være et sidste tegn på fredelig sameksistens og et vidnesbyrd om en helt særlig historie og fortælling om landsdelen.

I den anden lejr er holdningen, at dansk-tyske byskilte vil puste til de underliggende følelser og ar, som mange familier i Sønderjylland stadig har oven på de to verdenskrige, og at skiltene dermed vil have potentiale til at splitte landsdelen. 

- Det ville virkelig ærgre mig, hvis skiltene ikke bliver taget op i byrådet. Jeg synes hele markeringen af genforeningen vidner om, hvor dybe rødder vi har i Slesvig, og derfor ville det sende et supergodt signal at opsætte tosprogede byskilte i landsdelen. Jeg vil rigtig gerne have skiltene, siger Thomas Fredsted.

Fra borgmesterkontoret lyder meldingen dog, at det med sikkerhed ikke bliver drøftet på denne side af sommeren, og til efteråret ‘må vi se, hvad de andre byrødder og borgmestre siger til det’.

Kan være fornuftigt

Beslutningen om at skrotte planerne om at tage byskiltene op i Haderslev alene møder imidlertid opbakning fra mindretallets parti, Slesvigsk Parti, for hvem de tosprogede byskilte ellers er en mærkesag.

- Jeg har også bedt H.P. Geil om at holde igen og vente med at tage det med ind i byrådet til efter sommeren. Vi skal ikke have et Haderslev mod de andre-scenarie. Jeg synes, vi skulle se at få taget temperaturen i de fire sønderjyske kommuner her på den anden side af sommerferien og få det taget med ind i byrådene, siger Carsten Leth Schmidt der er formand for Slesvigsk Parti og sidder i byrådet i Haderslev.

Han peger på, at selvom genforeningen er blevet udskudt og forsinket, så tror han nemlig på, at det store fokus på grænselandet i tv, radio, aviser og magasiner har potentiale til at rokke ved de kommunale beslutningstagere i landsdelen.

- Jeg oplever, at holdningen nuanceres efterhånden som folk ser, hører og læser alle de forskellige genforeningsindslag- og artikler, der er lavet i anledningen. Jeg vil da håbe på, at de fire borgmestre, vil komme til en ny erkendelse, siger han.

- Jeg har ikke stress over, at der ikke er sket noget endnu. Vi skulle gerne være klar til det, og det tror jeg på, der kunne være mulighed for på den anden side af sommeren. Jeg tror og håber på, at der bliver flyttet på nogle holdninger henover de næste måneder.

Også i Venstres byrådsgruppe er der et ønske om, at skiltene skal på dagsordenen senere på året - men det behøver ifølge Thomas Fredsted ikke ske i samspil med de andre kommuner.

- Jeg synes, efteråret ville være et oplagt tidspunkt at tage det op, og jeg vil da være frisk på at prøve at få det til at ske. Jeg synes også, det ville være et stærkt signal at sende til de andre kommuner, hvis vi gør det i Haderslev. Jeg vil i hvert fald vende det med gruppen, og som minimum få H.P. Geil til at give en status på, hvornår det skal ske, siger han.