De seneste år er der skåret markant i vedligeholdet af det kommunale vejnet. 

Men i to kommuner har man spottet hver sin gode grund til at investere ekstra i asfalt. 

Det handler både om prisen på et menneskeliv og erkendelse af det samlede regnestykke: I sidste ende bliver det dyrere at ignorere hullerne i vejene.

Silkeborg har som mål at reducere antallet af personskade uheld i trafikken. Det handler ikke bare om at mindske de menneskelige konsekvenser ved uheld. Men det er også en god investering for kommunekassen.

Det forklarer Gitte Merstrand, der i en årrække har arbejdet med trafiksikkerhed i kommunens vejafdeling.

-Vores politikere har valgt at prioritere, at det er det værd at investere i trafiksikkerheden. For at borgerne skal kunne komme sikkert frem. Bag ulykkestallene er jo mennesker. Det er nogens barn, bror, søster, mor, eller far, som kommer til skade. Og det påvirker hele familien.

-Og så er det også en stor økonomisk gevinst at hente for kommunen, når vi sænker antallet af personskadeuheld, siger hun.

Samfundsværdien bag asfalt

En ny rapport fra Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Asfaltindustrien og Dansk Vejforening, advarer om, at kommunerne bredt set sparer på vejnettet. Og det rammer samfundsøkonomien. 

I rapporten, der er udarbejdet af COWI, fremgår det, at efterslæbet på vedligeholdet af vejnettet lige nu er i omegnen af 5 til 10 mia. kr. 

Rådgivningsvirksomheden Sweco har også estimeret efterslæbet til at være ca. 6.5 mia. kr. Samtidig konkluderer de, at hver fjerde kilometer kommunal vej er under kommunal standard. 

En stor del af kommunerne bruger deres vejbudgetter på akutte lappeløsninger og ikke planlagt vedligehold af vejene. 

Begge analyser peger på, at efterslæbet blot vil vokse og vokse.

Samtidig koster trafikulykker samfundet dyrt.

I gennemsnit koster det 3,3 mio. kr. for en ulykke med personskade, og 43,4 mio. kr. for en dødsulykke.

I 2024 var der 2.217 ulykker, hvilket svarer til en omkostning på 7,3 mia kr. til blandt andet redning, sygebehandling, sygeløn, genoptræning, reparation af veje m.m.

Det kan lyde kynisk 

Silkeborg Kommune fremhæves for sit arbejde med trafiksikkerheden. 

Kommunen har konkret fokuseret på, hvad det koster kommunekassen, når der sker uheld.

Analyser fra DTU indikerer, at hvert personskadeuheld i gennemsnit koster Silkeborg Kommune 1,1 mio. kr.  Beløbet omfatter udgifter til pleje, genoptræning, sygedagpenge, førtidspension og meget mere.

I 2013-2022 var der i gennemsnit 55 personskadeuheld om året i Silkeborg svarende til en  teoretisk årlig udgift på 62 mio. kr.

Det fik i 2023 kommunen til at lave den tredje Trafiksikkerhedsplan, der har til mål at reducere antallet af personskadeuheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne til 17,5 personskader om året. Hvis dette mål nås vil det svare til en årlig besparelse på 20 mio. kr.

Gitte Merstrand forklarer, at kommunen derfor sætter målrettet ind for at forbedre trafiksikkerheden i de områder, hvor man ud fra data ved, at der bliver kørt for stærkt, hvor borgerne oplever utryghed, og på  veje med historik for uheld.

Indtil videre har kommunen med sine tre trafiksikkerhedsplaner gennemført snart 150 konkrete projekter, hvor man f.eks. har opsat skilte, bygget nye signalamlæg eller ombygget vejene.

Gitte Merstrand, forklaer, at de 150 konkrete projekter alene giver en årlig besparelse på 18,5 uheld, svarende til en kommunal besparelse på 21 mio. årligt. Samlet har de kostet kommunen en anlægsudgift på 60 mio. kr, men den er i princippet tjent hjem på 3 år.

En indsats, der også kan afspejles statistisk: Antallet af uheld er faldet, siden man begyndte.

- Det kan virke kynisk, at vi kapitaliserer uheld og siger, at Silkeborg får mest ud af at lave en indsats i et konkret problemkryds eller område. Men det er bare sund fornuft, at sænke antallet af medborgere, der kommer til skade i trafikken. Og det gør vi ved at sætte målrettet ind, hvor vi ved, at der er problemer, siger hun.

Gitte Merstrand forklarer, at hendes afdeling ikke konkret oplever gevinsten af investeringerne. Teknik og Miljø står for at investere. Men besparelserne kommer de andre forvaltninger til gode. Det handler særligt om social- og sundhedsforvaltningen.

-Vores politikere har været modige og bevæget sig væk fra den cigarkasse-tænkning, som nogen anklager kommunerne for at have og istedet set på, at den investering, de laver i trafiksikkerhed, kommer blandt andet socialområdet til gode.

Siden man først begyndte at investere i trafiksikkerhed, er antallet af ulykker stagneret omkring de 40 om året. På landsplan stagnerer antallet af personskadeuheld også, forklarer hun.

Og med kun fire år til målet på 17,5 personskadeuheld om året skal indfries, ser det svært ud, erkender Gitte Merstrand.

Men kommunen har en forpligtigelse til at forsøge at nå målet, mener hun.

-Det stagnerer lidt med antallet af uheld. Det er ikke godt nok, men det skal også ses i forhold til, at vi er en kommune i vækst og får flere indbyggere, flere vej og mere trafikarbejde. Derfor er indsatsen vigtig.

-Vi har et meget ambitiøst mål, som vi håber det er realistisk at nå. Det skal ske med en målrettet indsats fra adfærdspåvirkning med kampagner, og til konkrete fysiske trafiktiltag. Derfor er arbejdet med vores 4. kommende Trafiksikkerhedsplan også netop startet op, siger hun.

Den store vejkommune

I Vejle kommune har Kajan Variyeswaran, teamkoordinator, arbejdet på vejområdet i 12 år. Han forklarer, at kommunen hvert år i forbindelse med økonomiforhandlingerne italesætter efterslæbet og kvaliteten af kommunens veje. 

Og der er nok at kigge på. 

For Vejle er landets femtestørste kommune, men når det gælder offentlige veje, ligger kommunen øverst, forklarer han. Vejle har ansvaret for omkring 2.200 kilometer vej, hvoraf 1.800 er asfalteret. Og det koster. 

- Vejnettet forværres hele tiden. Så snart et nyt slidlag er lagt, så kan man groft sagt sige, at nedbrydningen begynder igen. 

 Så det handler om løbende at investere, siger han.

I to omgange er det lykkes Vejdriften at få bevilget ekstra midler til at komme efterslæbet til livs  I 2016 øjnede kommunen muligheden for at udnytte lave råoliepriser. 

Man kunne simpelthen lægge et nyt lag asfalt og reparere slid for færre penge, lød argumentet fra forvaltningen. Den investering købte Teknikudvalget.

- Lige pludselig stod vi med 70 mio., vi kunne fyre af på ét år. Det er meget, siger han og henviser til, at budgettet normalt ligger på 30 mio. kr. 

Med investeringen gik man fra at have omkring. 420 kilometer vej med lav standard til ca 142 kilometer. 

- Vi kom rigtigt langt med de ekstra millioner. Men vi vidste godt, at det her med at spytte så mange millioner var toppen af isbjerget, og hvis man ikke investerer løbende, så går det i forfald igen, Det  blev også billedet. 

Igen i 2024 fik kommunen ekstra midler. Det skyldtes, at Vejle Kommune havde været gode til at selvbudgettere og dermed stod med et overskud på omkring 200 mio. kr. på teknikområdet. Her gik ca 50 mio. kr. direkte til asfalt. 

Med indsprøjtningen kunne kommunen nedbringe antallet af lav standard vej fra ca. 360 til 320 kilometer. 

Indsatsen gik denne gang særligt til at sikre de store indfaldsveje. Og de 300 kilometer veje, der lige nu er under standard, omfatter typisk villaveje uden meget trafik. 

Kajan Variyeswaran forklarer, at når Vejle Kommune fremhæves for deres arbejde med at nedbringe efterslæbet så handler det ikke om særlige metoder. 

Han peger til gengæld på, forvaltningens arbejde med løbende at italesætte efterslæbet har gjort, at kommunen har kunnet investere på fordelagtige tidspunkter.

Næste år vil efterslæbet igen stige. Og beregningerne siger, at hvis ikke kommunen skruer på vejbudgettet, vil man stå med 800 kilometer lav standard vej i 2036. 

- Veje er noget, der hele tiden går i forfald. Bare for at opretholde det på nuværende niveau kræver det en investering på 32 millioner årligt, alene til slidlag, hvilket er fordobling af budgettet, som vi har nu, siger han.

Men det betaler sig ikke at lade stå til. 

- Hvis man ikke gør noget, så går det kun en vej. Og det er den forkerte vej. Når man handler for sent, så bliver det simpelthen dyrere, siger han.