Klumme/
Sundhedsreformen: Gør det nære til det gode
Klumme/
Sundhedsreformen: Gør det nære til det gode

Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk
"Hvad der ikke er svært, skal være nært".
Det var Bertel Haarders mantra, da han var Danmarks sundhedsminister for snart 15 år siden - og som den første sundhedsminister lagde op til opbygningen af det nære sundhedsvæsen, der rykker helt tæt på danskerne, når vi bliver syge og får brug for hjælp.
Der er også en god logik i det, når man sammenligner med det specialiserede sundhedsvæsen på vores hospitaler, som Bertel Haarder og Lars Løkke Rasmussen som sundhedsministre skruede sammen med regionerne og Sundhedsstyrelsen.
Hvad kommunerne og regionerne med de praktiserende læger skal bygge op, skal være det sikkerhedsnet, der rykker helt tæt på danskerne. Det bliver os, der skal levere på ambitionerne i sundhedsreformen. Og vi skal gøre det sammen. Sammen.
Og det er måske ikke så "svært", som Bertel Haarder sagde det for 15 år siden. Men det er heller ikke en opgave, vi skal tage let på. Det gør jeg ihvertfald ikke.
For det, regioner og kommuner sammen skal levere med sundhedsreformen, handler dybest set om danskernes tryghed og tillid til at hele det danske sundhedsvæsen fungerer.
Tilliden til at Danmark fungerer og har fokus på os alle, når vi bliver syge og har brug for hjælp.
Tillid til at vi hele tiden investerer i danskernes sundhed. Med ny viden, ny teknologi, ny medicin og nye behandlingsmetoder, der sikrer danskerne et af verdens bedste sundhedsvæsener.
Forskellige udgangspunkter forhindrer ikke samarbejde
Og som noget helt nyt også for alvor får sat gang i den forebyggelse, vi har talt så meget om i mange år. Jeg har et forslag, som jeg håber, alle parter, der skal levere på de høje ambitioner i sundhedsreformen, kan skrive under på:
"Hvad der er nært, skal også være godt".
Det er min ledetråd - både før og efter det kommende valg til regionsrådet i den nye Region Østdanmark. Men for at vi kan nå i mål, så kræver det, at kommuner og regioner nu begynder at gå hånd i hånd. At de politisk valgte sætter sig over, hvilken organisation de er valgt ind i og i stedet fokuserer på konstruktivt at byde ind med, hvordan de gode tilbud sammensættes.
Det bliver i de nye sundhedsråd, at mange vigtige beslutninger skal tages, men personligt mener jeg, at vi allerede nu kan bruge de eksisterende politiske klynger til at få overblik over de tilbud, der allerede eksisterer.
Vi kommer alle sammen ind i sundhedsrådene med forskellige udgangspunkter. Men lad os fra starten møde ind til samarbejdet med åbne øjne og ører. Med plads til at levere på det, der giver mening for danskerne - der hvor de befinder sig.
Som spidskandidat for Venstre i Region Østdanmark og som medlem af de fire nuværende klynger i Region Sjælland, vil jeg ihvertfald bruge det kommende år til at lade mig inspirere og også sikre mig viden om tilbuddene i Region Hovedstaden, så jeg er endnu bedre klædt på til det kommende arbejde.
Jeg håber meget, at mine politiske kolleger fra kommuner og regioner vil gøre det samme. I Region Østdanmark. Og i resten af Danmark. Vi er valgt til at varetage danskernes interesser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.