"Jeg bliver mindre stresset og får mere ro i hovedet af at være herude i naturen."

"Det var ligesom at være barn igen at lave bål og mad over bålet."

"I morges havde jeg det så dårligt og var lige ved ikke at komme, men nu har jeg det meget bedre."

"Jeg slapper dejligt af fra min hverdag derhjemme på de her ture."

Citaterne stammer fra en gruppe tyrkiske kvinder med forskellige helbredsproblemer. Gruppen deltog i efteråret 2021 i et forløb over 11 uger med naturoplevelser. De lærte at sanke, dyrke sansevandringer og yoga. Turene var initieret af os, to forskere fra RUC, hvoraf den ene desuden er yogalærer og naturterapeut. Kvinderne var inviteret via en lokal forening i hjemkommunen  Roskilde.

Vi har valgt at kalde interventionen for "narrativ naturbaseret sundhedsfremme" og kombinerede forløbet med et forskningsprojekt. Derfor interviewede vi også kvinderne om deres livshistorie. Der blev lavet åndedrætsøvelser, små meditationer og meget blid yoga, alt efter kvindernes muligheder. Vi tændte bål og eksperimenterede med at lave mad af naturens frugter og planter, hvilket kvinderne var meget glade for. Der var ingen sundhedsapostle eller løftede pegefingre, og kvinderne blev inviteret til at dele egne erfaringer fra livet i Danmark og Tyrkiet. Centralt var samtaler om sundhed og bevægelse i hverdagen, glæde ved at være i naturen og godt med gode grin. Hver gang kom der mad på bordet; en praktisk måde at dele erfaringer om sundt og usundt. 

Ensomme hjemmeliv

Kvinderne havde alle boet i Danmark i 20-40 år og talte knebent dansk. De havde arbejdet med ufaglært arbejde inden for industri og rengøring, hvor deres danske sprog ikke blev udviklet, og flere af dem var endt på førtidspension eller kontanthjælp på grund af dårligt helbred, fysisk og mentalt. Hver af kvinderne led af flere sygdomme samtidig, bl.a. diabetes, overvægt, gigt, dårligt hjerte, forhøjet kolesterol, stress og ptsd, fibromyalgi, søvnproblemer, migræne og allergi. 

Hjemme udgjorde familien kvindernes primære netværk. De så ikke ret mange andre mennesker i hverdagen, heller ikke blandt andre tyrkere. Som én af dem sagde:

"Jeg kommer ikke ret meget ud, når jeg er hjemme. Jeg går sjældent tur."

Det kunne både bunde i lukkede familienetværk og interne udfordringer med fx børn, der fik nye og hidtil ukendte "bogstav-diagnoser", eller med andre familiemedlemmer, der var syge, handicappede eller måske psykisk ustabile.

En overset gruppe

Det er mange år siden, de første indvandrere kom til Danmark, og en stor gruppe af dem, der har arbejdet og levet længe her i landet, er nu ved at blive ældre. Danske studier af indvandreres helbred viser, at de i højere grad end indfødte danskere er syge og udslidte. Årsagerne kan føres tilbage til økonomiske forhold, socialklasse, boligvilkår, arbejdsvilkår samt i visse tilfælde familiestrukturer, der for nogle kvinders vedkommende også repræsenterer en kønsmæssig underordning. Endelig er livet som migrant og "den synligt fremmede" også et vilkår, som kan belaste helbredet over tid. 

Der findes dog alt for lidt dokumentation, viden eller interesse for viden om disse indvandreres sundhed og sygdom i Danmark. Hovedparten af interessen fra det offentlige Danmark centrerer sig om nyankomne flygtninge eller om kriminalitet blandt indvandrerdrenge. Men over 14 pct. af befolkningen har indvandrerbaggrund; et tal, der dækker over mange forskellige befolkningsgrupper og -typer. Det er et vigtigt samfundsanliggende at få mere fokus på sundhed og livskvalitet blandt migranter i Danmark, fordi uligheden i sundhed hos denne befolkningsgruppe er meget stor, og det er både et menneskeligt og et økonomisk problem.

Sundhedsfremme i naturen

Det er vores indtryk, at tyrkiske kvinder som dem, vi har været i selskab med, kan have svært ved at komme ud ad døren for at deltage i sundhedsfremmende projekter. Men er motivationen først skabt, kommer de gerne. Kvinderne i vores naturforløb var meget glade for at deltage, og alligevel kunne en dårlig morgen forhindre dem i at komme. Så det hjælper at facilitere transporten. Kvinderne lever transnationalt og opholder sig på skift i enten Danmark eller deres hjemland, og derfor kan det af og til være svært at holde en gruppe samlet. 

Uanset benspænd som disse er det værd og muligt at gøre noget mere for at øge sundhed og livskvalitet hos denne befolkningsgruppe af indvandrerkvinder under hensyntagen til deres situation og vilkår. 

Med deltagelse af tolk og naturterapeut og/eller yogalærer med kendskab til netop denne gruppe er det muligt at skabe tilsvarende forløb for små midler.

Vi stiller os gerne til rådighed med ideer og forslag samt informationer om forløbets naturterapeutiske indhold, der er udtænkt af Blaakildes Natur & Yoga.